FFGB – Side 9 – Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Når Danmarks Naturfredningsforening via Ritzau kundgør, at der findes pesticider i vandforsyningerne og i den forbindelse endnu engang hænger landbruget ud for dette, undlader de at fortælle, at i ca. en trejedel af vandforsyningerne finder man stoffet DMS fra træbeskyttelse, og at det især er boringer i byområder, der er forurenede.

Geolog ved Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch udtaler sig meget landbrugskritisk i artiklen. Det er bevidst manipulation, og han burde vide bedre. DN er tilsyneladende mest interesseret i at bekæmpe dansk landbrug fremfor at sikre det danske grundvand.

Brüsch kalder det selv for ”fortidens synder”, hvilket er lige nøjagtig dét, der er tale om. I takt med, at der undersøges for flere og flere stoffer i grundvandet, ja så finder man selvsagt flere. Industrikemikalier, medicinrester, rester fra maling og træbeskyttelse. En lang liste netop forårsaget af ”fortidens synder”.

Pesticider er en samlet betegnelse for plantebeskyttelsesmidler og biocider. Biocider dækker over et utal af miljøfremmede stoffer, som ikke har været igennem Europas skrappeste godkendelsessystem. Det har derimod plantebeskyttelsesmidlerne.

Biocider, som bliver brugt overalt i det danske samfund reguleres ikke på samme stramme måde som landbrugets pesticider. Biocider anvendes til at bekæmpe diverse skadegørere uden for landbruget. De findes f.eks. i medicin, maling, imprægneringsmidler etc.

Biociderne udgør enorme mængder og de anvendes på en meget diffus og ukontrolleret måde i vort samfund. Det er ofte de samme aktivstoffer eller nogen, der ligner hinanden meget, som anvendes både i biocider og i plantebeskyttelsesmidler.

Hvis formålet er at sikre danskerne rent drikkevand, og det skal vi naturligvis, kræver det sammenhæng og systematik i grundvandsbeskyttelsen, hvor grundvandet sikres mod alle samfundets miljøfremmede stoffer, herunder også biociderne.

Det er nødvendigt at holde op med at bilde danskerne ind, at hvis landmanden ikke sprøjter, så får de rent vand. Det gør de ikke! Der er ikke er styr på alle de miljøfremmede stoffer i det danske samfund, hvorfor man skal længere og længere ud under landmandens mark for at hente rent vand.

Fagchef for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse
Bente Andersen

Af Henrik Vinther Nielsen, Ingeniøren, 23. jun 2022

Der er fundet PFAS i en lang række prøver på en 32 kilometer lang strækning mellem Bøvlinge Klit og Harboøre Tange.

Det oplyser Lemvig Kommune på baggrund af en rapport fra Niras.
Og umiddelbart tyder fundene ikke på, at der er tale om et lokalt problem for Lemvig
Kommune.

Det er snarere et problem, der kan omfatte store dele af kysten, siger projektlederen bag
undersøgelsen, Søren Rygaard Lenschow, ved Niras.

»Det tyder desværre ikke på, at der er tale om et lokalt problem med en lokal forurening,
men måske endda fra flere europæiske lande. Der er tusindvis af spildevandsudledninger
med endestation i Nordsøen. Desuden er der påvirkning fra punktkilder ved brandøvelsespladser, lossepladser og endvidere påvirkning fra boreplatforme,« siger han og tilføjer, at han tror vi ser ind i et meget større problem end blot området omkring Harboøre Tange.

Den tolkning af undersøgelsens fund er Claus Borg, direktør ved Teknik og Miljø i Lemvig
Kommune, enig i. Han mener heller ikke, der er tale om et lokalt problem, men snarere store
del af Vestkysten.

»Det er nogenlunde de samme mængder, vi finder over hele strækningen, så jeg tror, vi ser ind i et større omfang end en punktforurening,« siger Claus Borg med henvisning til, at det tyder på et generelt billede, nærmere end en enkelt forurening.

»Det ville ikke undre mig, hvis vi så nogenlunde det samme langs hele Vestkysten.«

En undersøgelse af PFAS omkring Thyborøn og Harboøre antyder nu, at problemet kan være langt større end blot begrænset til området omkring de to byer. Miljøstyrelsen har nu igangsat en national undersøgelse.

120.000 nanogram
Undersøgelsen, som fokuserede på Harboøre Tange og Thyborøn, strakte sig over en 32 kilometer lang strækning med Bøvlinge Klit som referencepunkt.

Men Niras’ prøver viste, at forekomsten af PFAS faktisk var højere ved referencepunktet, end det var på Harboøre Tange.

Derfor skriver Niras også, at problemet formentlig ikke er isoleret til Thyborøn og Harboøre Tange, men at der »sandsynligvis sker en påvirkning med PFAS fra havet langs hele Vestkysten i Lemvig Kommune,« samt at forureningen potentielt kan »omfatte et større område af Vestkysten.«

Selv siger projektleder Søren Rygaard Lenschow, at han først var bange for, at de havde begået målefejl, da en prøve af havskum taget i forbindelsen med en storm viste indhold af PFAS på 120.000 ng/l.

»Jeg frygtede, at vi havde begået en fejl ved prøvetagning, eller der var sket fejl ved analyse i laboratoriet, men da jeg læste undersøgelser fra andre lande kunne jeg se, at tallet ikke var urealistisk,« siger han.

Den foreløbige teori på det høje tal er, at PFAS koncentreres i skum og aerosoler under kraftig pålandsvind, og derved hober sig op på kysten og derfra spredes ind over land ved storm.

Og som om det ikke var galt nok, viser Niras’ undersøgelser også, at mængden af PFAS generelt er høj langs kysten både i grundvand, overfladevand, drænvand og jord- og græsprøver.

»På grundvandsplan ser vi stadig indhold tydeligt over grænseværdien 550 meter væk fra kysten, og derfra har vi ikke mere data. Det tyder på, at vandværkerne nær kysten har et problem. Der er en del husdyr, som potentielt har græsset i områder, der nu kan vise sig at være forurenet med PFAS,« siger han og påpeger, at der er påvist høje indhold af PFAS i blodet for husdyr, som har græsset i Knopper Enge på Harboøre Tange.

På baggrund af undersøgelsen har Miljøstyrelsen igangsat yderligere undersøgelser af »50 nye lokaliteter langs de danske kyster.« Dermed skal vi få et billede af, om der er tale om et lokalt problem i Lemvig Kommune, eller om der er tale om hele Vestkysten eller måske en decideret national forurening.

Undersøgelsen ventes at blive offentliggjort ved udgangen af august i år.

Evighedskemikalie
PFAS-stofferne, der tæller over 4.000 forskellige stoffer, kaldes evighedskemikalier, fordi de stort set ikke nedbrydes i hverken naturen eller menneskekroppen. Af samme grund kan de ophobe sig i de indre organer og øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

Tidligere har professor i miljøtoksikologi ved institut for Plante- og Miljøvidenskab, Nina Cedergreen, udtalt, at ét mikrogram af blandt andre et af de andre flourstoffer, PFOS, er mange hundrede gange farligere for menneskers helbred end pesticid-nedbrydningsproduktet BAM.

»Det giver slet ingen mening, at vi bruger milliarder på at bekæmpe pesticider, når vi har nogle industrikemikalier, som for en given mængde er op mod en faktor 200.000 gange farligere for menneskers helbred (PFOS sammenlignet med BAM, red), og som vi på ingen måde har styr på,« siger hun.

»Vi ved ikke, hvor de findes henne, og om det er i skadelige koncentrationer. Der bør være en alarmklokke, der ringer. Man burde omfordele pengene fra pesticider til PFAS, for der skal flere ressourcer til ikke bare at udrede, men også oprense de her industrikemikalier. Det kan kun gå for langsomt.«

Formål

Artikler