Artikler

MEDIERNE FØRER AN I HETZEN MOD LANDBRUGETS DYRKNINGSFLADE

Af Ulrik Lunden, fmd. For foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkning af markerne (kilde: GEUS). Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Der foretages en lang række målinger af vandet under markerne, og det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat inden de forlader rodzonen. Alligevel er indslag og artikler om grundvandet i medierne næsten altid illustreret med fotos af en landmand der kører på marken med sin sprøjte.

Danmarks Naturfredningsforening, SF, Enhedslisten, DANVA og i Aarhus nu også borgmester Jacob Bundsgaard (S) fører en kampagne for såkaldte “Grundvandsparker”, hvor de foreslår, at op mod 200.000 ha landbrugsjord skal dyrkes økologisk eller tilplantes med skov. En smuk og ideologisk tanke der appellerer til mange vælgere og DN´s medlemmer. Regningen for vandforbrugerne vil blive gigantisk i erstatninger og kompensationer til de mange landmænd og familier som må lukke deres virksomhed. F.eks. vil produktionsanlæg til animalsk produktion på sigt blive helt værdiløse ligesom produktion af højværdiafgrøder som græsfrø og kartofler ikke rentabelt kan omlægges til økologisk drift og må flyttes til udlandet. Regningen for “grundvandsparker” vil få de 20 mia. kr. det kommer til at koste danskerne at lukke minkerhvervet til at blegne. Vi taler måske om flere hundrede mia. kr. plus masser af arbejdspladser. Desværre vil milliarderne, som vandforbrugerne kommer til at betale, være fuldstændig spildt i forhold til at sikre rent drikkevand.

Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra titusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder. Jeg kender flere eksempler på landmænd der af kommunen har fået udpeget arealer i såkaldte Boringsnære Områder (BNBO), som de fremover ikke må sprøjte med godkendte, biologisk nedbrydelige pesticider. Alene i Aarhus Kommune er 7.000 ha udpeget som BNBO. Men mellem drikkevandsboringen og landmandens marker i BNBO findes under jorden en gammel fyld- eller losseplads, hvor kemiske stoffer og tungmetaller siver ned i undergrunden. Uden at kommunen gør noget eller i det mindste har en plan for oprensning/sikring.

Sådanne forureninger har vi titusindvis af i Danmark, men myndighederne gør intet ved problemet. I stedet går man ensidigt efter landbrugets dyrkningsflade. Hvorfor? Måske er for få stemmer i at rydde op i fortidens synder. Måske er det uoverskueligt at rense op, og hvem skal betale – kommunen, regionen eller staten? Måske er billedet af landmanden der kører på marken med sin sprøjte simpelthen blevet synonym på kemiske stoffer i grundvandet anført af DN, DANVA, SF, EL og medierne. TV2, DR, Ekstra Bladet og Aarhus Stiftstidende er gode eksempler herpå.

Er der noget at sige til, at befolkningen efter 30 års hjernevask tror, det er landmanden som forurener grundvandet. Hvorfor anvender medierne aldrig et foto af en losseplads, en jernbane, en fyldplads, en vej, en brandøvelsesplads, en gammel tankstation, et industriområde, et parcelhuskvarter? Byerne har i modsætning til danske landmænd ikke passet godt nok på deres drikkevandsressource. Det er jo derfor byerne er kommet ud på landet for at hente drikkevandet under den danske dyrkningsflade.

FIGUR 3.2
FORDELING AF KORTLAGTE FYLD- OG LOSSEPLADSER, DER ER REGISTRERET I REGIONERNES DATABASER PR. DECEMBER 2012

DTU har i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om lossepladsers påvirkning af overfladevand – Miljøprojekt nr. 1604, 2014.
Under kapiteloverskriften ”Antal potentielle lossepladser, der kan udgøre risiko over for overfladevand” er vist dette kort.

INVITATION TIL STORMØDE I SORØ

Vi inviterer til stormøde, hvor du vil møde de dedikerede mennesker bag Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Torsdag d. 25. november kl. 18.30 – 22.00
hos ”VKST”, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Mødet er for alle der er berørt af BNBO og indsatsplaner i kommunerne, eller dig som bare ønsker at vide mere om grundvandet.

18.30 Mulighed for sandwich og drikkevarer

19.00 Velkomst ved Peter Tillisch

Formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden:
Baggrunden for stiftelsen af foreningen og hvad vi kan bruge den til

Dyrlæge Nina Svanborg og fagchef Bente Andersen:
Hvad truer egentligt dit/Danmarks grundvand – her får du sandheden og argumenterne

Pause

Advokat Hans Sønderby:
Konsekvenserne ved BNBO og indsatsplaner samt status vedrørende Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses retssag mod staten- en sag, du kan blive en del af

Debat og spørgsmål

Afslutning ved Peter Tillisch

Prisen for deltagelse i mødet er 200 kr. (lokaleleje, sandwich og drikkevarer)

Af hensyn til forplejning er det nødvendigt med bindende tilmelding til:
hs@ffbg.dk eller på sms til 29456378.

Vi håber på stor tilslutning til vores meget vigtige fælles sag – sammen kan vi gøre en forskel.

Vel mødt til en aften hvor du kan komme med dine tanker og spørgsmål og få håbet tilbage.

Med venlig hilsen
Peter Tillisch

Dyrlæge Nina Svanborg
Advokat Hans Sønderby

DANSKE VANDVÆRKER PÅ VEJ MOD MINKGATE 2.0

Vandværkerne erkender nu, at der er et juridisk problem med erstatning til landmænd der får frataget deres dyrkningsret, og alligevel kører Danske Vandværker over for rødt. Det svarer til at fortsætte med at nedlægge minkerhvervet, selvom man ved der mangler lovhjemmel. Når organisationen Danske Vandværker erkender, at den nuværende regulering strider mod EU’s Traktatfæstede statsstøtteregler, som kan tvinge uskyldige landmænd i knæ, forlanger FFBG, at et helt landbrug bakker op med krav om stop for flere afståelser af dyrkningsrettigheder under “frivillig” tvang. FFBG har påpeget problemet i over et år, så det er overhovedet ikke rettidigt fra Danske Vandværker først at erkende problemet nu. Desuden forsøger Danske Vandværker at nedtone problemet, og fra FFBG’s side må vi bare bede om en selvskyldnergaranti for, at Dansk Vandværker vil dække landmændene.

Fagligt er det heller intet belæg for, at landbrugets dyrkningsflade forurener grundvandet. Ingen af de 97 sløjfede drikkevandsboringer i de seneste 20 år skyldes landbrugets dyrkningsflade (kilde: GEUS). Alle pesticider til brug i landbruget i Danmark skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet (WAP). Det er et ufravigeligt krav, at godkendte pesticider skal være biologisk nedbrudt inden de forlader rodzonen, og derfor kan de ikke forurene grundvandet. Det er beskæmmende, hvordan interesseorganisationer som DN, medier, venstrefløjens politikere og i Aarhus nu også borgmester Jacob Bundsgaard (S) med populisme, frygt og følelser manipulerer befolkningen, så denne til sidst tror på, at det er landbruget som forurener grundvandet. Vi arbejder på at udbrede faglighed, fakta og videnskab om grundvandet, og kæmper utrætteligt videre trods modstand og politisk hetz mod landbrugets dyrkningsflade. Til politikerne kan jeg kun gentage: brug milliarderne på at rydde op i fortidens synder med titusindvis af sivende lossepladser og andre punktkilder. Det vil gøre en forskel for drikkevandet.

Fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Asaa d. 10.11.2021