Artikler

Danmarks Radio FORTSÆTTER vildledningen om grundvandet!

I forlængelse af indslaget i TV-Avisen på DR1 i går d. 13.01.22 kl. 21 undrer formand Ulrik Lunden sig meget over den vinkling Walther Brusch fra Danmarks Naturfredningsforening og DR1 gør i forhold til de restriktioner som tyske landmænd er underlagt i indvindingsområderne. Disse restriktioner er nemlig overhovedet ikke mere restriktive end den reguleringALLE DANSKE LANDMÆND i hele Danmark er underlagt!

I Danmark har vi verdens skrappeste krav til udnyttelse af organiske gødningsstoffer. Vi bruger kun pesticider der er godkendt efter verdens måske strengeste godkendelsessystem.
Og i forhold til reguleringer og kontrol er danske landmænd underlagt strenge krav til dokumentation. I Tyskland er der intet krav om indsendelse af gødningsregnskaber og sprøjtejournaler, hvilket ifølge DR1 indslaget kun er et krav i drikkevandsområderne.

Til gengæld kan vi rose vores tyske naboer for, at de har meget større fokus på potentielle kilder til forurening f.eks. fra boliger, veje og vandløb og punktkilder.

Systematik, sammenhæng og proportionalitet er kendetegnede for det tyske system. Det kunne være rart, om det var den konklusion Walther Brüsch havde draget, efter han har fået indsigt i det tyske system. I stedet vil Walther Brüsch og DR1 hellere skabe en vinkel, hvor det ser ud som om danske landmænd er bagud i forhold til sikre det danske drikkevand sammenlignet med vores tyske naboer.

Den konklusion som DR! Og Walther Brüsch drager er simpelthen forkert, hvis målet er at sikre danskerne rent drikkevand for fremtiden. Fokus skal i stedet rettes imod sivende punktkilder og den store brug af biocider i det danske miljø, som der overhovedet ikke er styr på.

Danmarks Radio fortsætter hermed den vildledning af danskerne om grundvandet som har kørt i snart en måned i programmerne ”Byen med det giftige vand”.

Husk at i de sidste 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring sløjfet i Danmark på grund af forurening med pesticider fra landbrugets dyrkningsflade (markerne). Fig. 1.

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse 14.01.2021  https://ffbg.dk/

Formand Ulrik Lunden
Tel: 30 65 04 21 – e-mail: lunden@store-bouet.dk

Region Syd: Der er tale om punktkildeforurening på Nordfyn!

Region Syddanmark vurderer, at der er tale om forurening med pesticider fra en punktkilde i indvindingsområdet ved Nordfyns Vandværk.

De nye oplysninger stiller spørgsmålstegn ved DR´s programrække “Byen med det giftige vand”.

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse afslører hermed, at der er tale om en punktkildeforurening. Fagchef agronom Bente Andersen dokumenterer, at myndighederne allerede i 2019 vurderede, at der er tale om en punktkilde, og altså ikke de lokale landmænds anvendelse af planteværn på dyrkningsfladen.

Region Syddanmark skrev den 18. september 2019: ”Vi vurderer, at forureningen stammer fra driften af vaskeplads på maskinstation”.

Dermed ligger det endegyldigt fast, at både Region Syddanmark og Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse vurderer, at der er tale om en punktkilde.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Fagchef Bente Andersen
Tel: 40 22 96 11 – e-mail: bea@ffbg.dk

Figur 1
Kilde: Sløjfnings-rapporterne er minutiøst analyseret af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og LandboSyd via aktindsigt i data leveret af GEUS i forbindelse med Miljøministerens svar i Folketinget (MOF45-21.11.2019)
Resultatet er som vist i figuren, at anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen ikke er skyld i én eneste sløjfet drikkevandsboring
.

Punktkilde årsag til forurening på Nordfyn!

Region Syddanmark og Rambøll fastslår, at forureningen af vandet på Nordfyns Vandværk skyldes alvorlige nedsivninger fra især én og måske flere punktkilder fra myndighedsbeordret, nedgravet deponi. Det bekræfter hermed, hvad Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (BG) hele tiden har sagt, at landbrugets dyrkningsflade er uskyldig anklaget af Danmarks Radio og Danmarks Naturfredningsforening i programmerne ”Byen med det giftige vand”

Formand for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse Ulrik Lunden finder det dybt problematisk for retssikkerheden, at en useriøs og tendentiøs programrække i Danmarks Radio grundløst påstår, at tidligere tiders sprøjtning med planteværn på markernes dyrkningsflade er årsag til den kraftige forurening af vandet i Nordfyns Vandværk. Det ville ikke have krævet meget journalistisk arbejde, at fastslå punktforurening som kilde til de kemiske stoffer i vandet og frikende landbruget.

I bedste fald er journalisterne bag de tre programmer “Byen med det giftige vand” arbejdssky. For det kræver kun flid at finde sandheden: punktkildeforurening – se vedhæftede kort. Mere sandsynligt er desværre, at Danmarks Radio sammen med Danmarks Naturfredningsforening har målrettet sin programrække som en kampagne med fem ugers intense foromtaler, speaks, radioindslag mv. med det formål at forhåne en hel erhvervsgruppe, landmændene, skabe frygt i befolkningen og påvirke politikerne. Der skabes et falsk billede af brugen af pesticider ved konsekvent at vise billeder af landmanden der kører på marken med sin sprøjte og brug af ordet “sprøjtegift” – uanset hvilke kemiske stoffer der er tale om, og hvor de stammer fra. 

Hermed mere end antyder DR, at landbruget med sin dyrkning af markerne med godkendte og kontrollerede pesticider er skyld i ”sprøjtegift” i grundvandet. Formand Ulrik Lunden kræver, at Danmarks Radio bringer objektiv og faglig korrekt information til lyttere og seere om grundvandet. Det er simpelthen et krav i henhold til Medieansvarsloven, fastslår han.

Fyns Vandværk oplyser, at der på en ejendom i indvindingsområdet ved Nordfyns Vandværk er fundet høje koncentrationer af stoffet Desphenyl-Chloridazon. Resultaterne af analysen udtaget i 4 meters dybde viser hhv. 8,4 og 13 mikrogram / liter. Ejeren af ejendommen oplyser, at de høje koncentrationer kan skyldes et deponi af nedgravet kemi 50 m fra vaskepladsen (Sagsnr.: 2019-0269). Historien er, at dette område i 1982 blev ramt af mund & klovsyge. På denne og naboejendommen blev alle dyr slået ned og begravet bag ejendommen – se kort. Begge ejendomme blev meget grundigt rengjort, vasket og desinficeret. Kemikalierum med bl.a. pesticider blev efter krav fra myndighederne tømt og nedgravet bag ejendommen. Dette er bekræftet af det entreprenørfirma som forestod gravearbejdet for veterinærmyndighederne, Stedet hvor dyrene og kemikalierne er nedgravet kan udpeges med få meters nøjagtighed. Da nedgravningen ligger i såvel indsatsområde og indvindingsopland til både Nordfyns Vandværk og Tørresø Strands vandværk, har begge vandværker udfordringer med Desphenyl-Chloridazon. Yderligere tre besætninger i området blev ramt af M&K i 1982, hvor nedgravninger bør undersøges nærmere”.

Fagchef i BG, agronom Bente Andersen er enig med både Rambøll og Region Syd i, at forureningen af vandet på Nordfyn skyldes én af titusinder af “sivende bomber” i form af punktkilder. Fagligt er det de kemikaliedepoter som myndighederne i 1982 forlangte nedgravet for at forhindre smitten fra mund- og klovsyge i at sprede sig, som truer drikkevandet og ikke – som DR og DN fremstiller det – landmændenes dyrkningsflade. Hun henviser til den geografiske sammenhæng i nedgravning og boringernes resultat indenfor vandværkets indvindingsopland – se kortet. “Rent fagligt og som borger piner det mig, at samfundet bruger milliarder af kommunernes penge og licenskroner hos DR anstiftet af DN på at forfølge landmændene, alt imens borgernes vand bliver ringere og ringere som følge af myndighedsdeponeringer i 1982”, slutter hun.

Formand Ulrik Lunden
Tel. 30 65 04 21 – e-mail: lunden@store-bouet.dk

Fagchef Bente Andersen
Tel. 40 22 96 11 – e-mail: bea@ffbg.dk