– Forbrugerne kommer til at betale for noget, der ikke virker, lyder det fra formand Flemming Møller, Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk ved Rødby på Lolland, der har indgivet indsigelse til kommunen over BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder)

– Restriktionerne hindrer ikke nedsivning af kemikalier, der allerede findes i jordlagene og beskytter ikke drikkevandet mod fremtidig forurening, da risikoen for nedsivning af nutidens miljøgodkendte nedbrydelige sprøjtemidler må anses som hypotetisk.

Flemming Møller finder det paradoksalt, at kun erhvervsmæssig dyrket landbrugsjord kan udløse krav om sprøjtemiddelfri drift i BNBO. – Hvis en privat ejendom ligger inden for cirklen omkring en boring, så kan den privatperson sagtens stå og tømme havesprøjten, uden at det på nogen måde bliver forhindret eller kontrolleret. Det samme gælder oprensning af punktkilder som f.eks. gamle lossepladser i BNBO.

– Forbud mod landbrugets brug af statskontrollerede sprøjtemidler i BNBO’erne gavner ikke vandkvaliteten. Det medfører kun højere vandpriser, mener Flemming Møller.

– Hvis vi nu tænker os, at vi bliver nødt til at købe jorden, så koster det vel vandværket cirka en million kroner for vores fire boringer. Men ingen ved, om en hektar pr. boring reelt er nok. BNBO udpeges jo cirkulært rundt om boringerne, men sådan kan landmanden jo ikke dyrke markerne, så måske er det reelt mere jord, vi bliver nødt til at erstatte på en eller anden måde.

– Vi går til møder i vandværksforeningen, men ingen taler om den elefant, der er i rummet – nemlig at BNBO ikke hjælper nogen. Vi går også på kurser i BNBO, uden at underviserne ved, hvordan man skal forholde sig, så det er også penge ud ad vinduet, siger Flemming Møller.

– Jeg kunne forstå, hvis man ville forbyde vaskepladser og lignende i nærheden af boringer, for der kan der være en reel risiko for nedsivning, men ikke ved at dyrke jorden med miljøgodkendte biologisk nedbrydelige midler, påpeger han.

Læs hele artiklen i Effektivt Landbrug hér (kræver abonnement).

Aarhus Byråd ser ud til at sætte sine planer om sprøjteforbud for op mod 800 boringsnære områder på flere tusinde hektar landbrugsjord i bero. Udsigten til at kommunen flytter foden fra speederen til bremsen er en stor sejr for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

— Det er en glædens dag for vores medlemmer i det område, som har vundet første slag. De ser ud til at kunne beholde deres landbrugsbedrifter, siger formand Ulrik Lunden.

— Vi har hele tiden påpeget, at Aarhus Vand ikke opfylder lovgivningens krav. De har ingen fordel i at bruge offentlige penge på at købe vores medlemmers dyrkningsflade. Allerede af den grund er det i sig selv retsstridigt.

— Vi ønsker, at alle danske vandværker flytter foden til bremsen. Det kan simpelthen ikke passe, at landmænd over hele landet skal reguleres af følelser i stedet for faglighed og jura, fastslår Ulrik Lunden.

Læs hele artiklen på EffektivtLandbrug hér (artiklen er låst).

– Vi er midt i en historisk krise med stigende priser og mangel på basale fødevarer. Millioner af mennesker risikerer sultedøden. Danmark er et landbrugsland med ideelle naturgivne forhold, dygtige landmænd og stor viden om ressourceeffektiv og miljørigtig fødevareproduktion. Vi har derfor en humanitær og moralsk forpligtelse til at producere flest mulige fødevarer, siger fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

– I Landbrugsavisen d. 16. marts kommer fmd. for L&F Søren Søndergaard med en række forslag til at øge landbrugsproduktionen bl.a. dyrkning af brakmarker, hurtigere godkendelse af nye miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler og mere optimal tildeling af plantenæringsstoffer. Søren Søndergaard opfordrer også til, at planerne om et generelt forbud mod konventionel dyrkning i BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) i 2023 tages af bordet, så arealerne kan dyrkes effektivt. Vi bakker op om samtlige forslag.

– Alle planer for indgreb mod dyrkningsfladen mod dyrkning af markerne med brug af plantebeskyttelsesmidler på over 700.000 hektar frugtbar agerjord i form af både BNBO og indsatsplaner skal tages af bordet. Efterhånden som kommunerne ruller planerne ud, vil det reducere den danske fødevareproduktion og følgeerhverv med 20-40 procent. Planerne er en bombe under fødevareforsyningen og det danske velfærdssamfund, og hviler på den fejlagtige fordom, at landmændenes dyrkningsflade udfordrer drikkevandet, hvilket ingenlunde er tilfældet.

Fagchef Bente Andersen understreger, at fuldt lovlig og statskontrolleret brug af godkendte plantebeskyttelsesmidler ikke udgør nogen risiko for grundvandet. Ikke én eneste drikkevandsboring er sløjfet grundet landbrugets dyrkningsflade (figur 1). Samtlige sløjfede boringer skyldes forurening fra punktkilder f.eks. gamle lossepladser, nedgravede kemikalier, nu forbudte totalukrudtsmidler på jernbaner, gårdspladser mv. Altså fortidens synder. Derfor gør et forbud mod landbrugets anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler i BNBO absolut ingen forskel for drikkevandet.