Katalog over selvmodsigelser i restriktioner i BNBO og indsatsplaner i forhold til landbruget men ikke overfor samfundets miljøforurening af vort drikkevand

Indholdsfortegnelse

  1. Forord
  2. Konklusioner i forhold til den fagligt selvmodsigende regulering af Landbruget gennem indsatsplaner og BNBO
  3. Eksempler på selvmodsigelser indsendt fra BG´s medlemmer
  4. Eksempler på forureningskilder som staten ser bort fra i regelgrundlaget for sikringen af drikkevandet:
    Samfundets forurening med organiske stoffer
    (GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2017 Novana)

    Man ved godt at der er risiko for forurening af grundvandet fra vejvand
    Forurening af grundvandet med klorid fra vejsalt
    Naturligt giftstof i drikkevand: Arsen     
    Naturlig forurening fra planter af grundvandet
    Miljøforurenende stoffer i spildevandsslam

BNBO og indsatsplaner – FAGLIGT BAGGRUNDSNSNOTAT

  1. Forord v/ agronom Bente Andersen, Faglig leder, Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Indgrebet mod dansk landbrug strider mod fagligheden.

BNBO og indsatsplaner indebærer indgreb mod landbruget, som er selvmodsigende. Der er intet belæg for at påstå, at dansk landbrugsproduktion anno 2020 truer det danske drikkevand. Tværtimod er der vand nok under dansk landbrugsjord til at dække 200 millioner menneskers drikkevandsbehov. Befolkningen er ført bag lyset af følelser og manglende viden om de faktiske forhold. På trods af, at det kun er meningen, at indsatsplanerne skal fylde et lille areal (Kammeradvokatens svarskrift side 14), indføres de på kæmpestore arealer. Med et glimt i øjet, men med alvor i stemmen, lader vi først et par verdenskendte danske fortællinger give et retvisende billede på BNBO og indsatsplaner. Efter dette forord, som indeholder illustrationer fra H. C. Andersens verdenskendte fortælling om Kejserens nye klæder og Hermann Wessels berømte ”at rette bager for smed”, fremlægger vi vore konklusioner baseret på udvalgte indberetninger fra vore medlemmer.

Illustration 1: Kejserens nye klæder illustrerer BNBO og indsatsplaner. Det manglende tøj illustrerer, at indgrebet er meningsløst.

”Jamen han har jo ikke noget på, siger drengen”

H.C. Andersen

Forholdet er helt enkelt, at drikkevandet indeholder en lang række stoffer som kan give betydelige problemer for fremtidige generation. Men man undlader at interessere sig for disse problemer. I Novana rapporten (GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2017 skriver man således: Ved vandværkernes boringskontrol afhænger valget af analyseparametre af, hvilke formodede eller kendte risici for forurening af grundvandet, der optræder inden for de enkelte vandværkers indvindings oplande. Det fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen at: ‘Kontrol for andre organiske mikroforureninger vælges efter de forureningskilder, der er i området… Hvis der i indvindingsoplandet vides at være arealer, som er eller kan være forurenet med organiske mikroforureninger, skal der kontrolleres for disse stoffer, med mindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet’. Det er kun landbruget man regulerer imod, selvom borigskontrollen viser, at der ikke findes godkendte pesticider i vandet. De stoffer, som truer drikkevandet, er f.eks. Arsen, Chlorid og totalherbicider, som ikke er brugt på dyrket landbrugsjord. Arsen findes naturligt i jorden. Clorid kan komme fra saltvandsindtrængning, men ved store befærdede veje kommer forureningen fra vejsaltning. Total herbicider, BAM og lignende blev tidligere brugt til at holde araeler omkring boringer fri for bevoksning, det er brugt ved jernbaner og andre steder hvor man ønskede at slå al plantevækst ihjel.  

Illustration 2 (nedenfor) Ligesom den stakkels bager i Wessel`s fortælling, er det også landbruget, som får skylden for en forurening, som det intet har med at gøre. Da byen kun har én bager, er det derfor den ene af de to, som dømmes til døden for smedens ugerning. Landsbyen havde nemlig kun én smed, og derfor mente man ikke, at man kunne dømme ham til døden. Det var derfor, at dommeren dømte bageren.

Helt enkelt hænges landbruget ud, selvom landbruget i den grad er underlagt streng regulering:

  1. Pesticider anvendt i landbruget er godkendt efter det strengeste godkendelsessystem i Europa
  2. Der sker tæt opfølgning på godkendte pesticider i VAP systemet
  3. Landmænd må kun købe og anvende pesticider, når de har gennemført uddannelse heri. Uddannelsen skal følges år, når der er gået 4 år.
  4. Landmænd skal hvert år indberette hvilke pesticider, der er anvendt, hvornår, i hvilke marker og i hvilken mængde.
  5. Der er skrap kontrol på at pesticider opbevares efter forskrifterne

Konklusioner i forhold til den fagligt selvmodsigende regulering af landbrugt gennem indsatsplaner og BNBO

  1. Kommunerne laver indgreb overfor landbruget, men de laver ingen indgreb i forhold til forurening med miljøfremmede stoffer fra veje.
  2. Kommunerne laver indgreb overfor landbruget, men de laver ingen indgreb i forhold til vej og spildevandsforurenet vandløb, der løber igennem BNBO og indsatsplaner
  3. Kommunerne laver indgreb overfor landbruget, mens de moniterer eksisterende punktkilde forurening fra lossepladser i BNBO og indsatsplanområder
  4. Kommunerne laver indgreb overfor landbruget, mens de ikke regulerer privates forurening med miljøfremmede stoffer.

Samlet konklusion

BNBO og indsatsplanlægningen, således som den udmøntes efter det nuværende regelgrundlag er ikke egnet til at forbedre drikkevandskvaliteten. Helt enkelt er indgrebet kun rettet mod landbruget – ikke mod forureneren. Det er altså landbruget, som reelt, med deres ejendomsret, skal betale prisen for andres forurening.

  • Kommunerne etablerer BNBO`er og indsatsplaner i områder med trafikerede veje, hvor der kan ske nedsivning af vejvand med en række miljøfremmede stoffer. Eksempel 1, eksempel 2, eksempel 3, eksempel 4, eksempel 5, eksempel 6, eksempel 7, eksempel 8, eksempel 9, eksempel 10, eksempel 11, eksempel 12, eksempel 13 og eksempel 14.
  • Kommunerne etablerer BNBO og Indsatsplaner i områder, hvor der løber vandløb, der er forurenet med vej og spildevand, Se eksempel 1, se eksempel 9, se eksempel 14
  • Kommunerne etablerer BNBO og indsatsplaner i områder, hvor der har været lossepladser og fyldpladser (eksempel 2, eksempel 9)
  • Kommunerne udpeger BNBO og indsatsplaner i områder, hvor der er regnvands og forsinkelsesbassin fra motorvej (eksempel 14)
  • Kommunerne udpeger BNBO og indsatsplaner, hvor der er bymæssig bebyggelse og den deraf følgende forurening med miljøfremmede stoffer. Se eksempel

Eksempler på selvmodsigelser indsendt fra BG’s medlemmer

Foureningskilder som staten ser bort fra i regelgrundlaget for sikringen af drikkevandet

  1. Staten ved godt at statens grundvands overvågning (NOVANA Grundvand) vister at man finder en række miljøfremmede stoffer i det danske grundvand.
  2. Staten ved godt at vej-og tagvand indeholder en række giftige stoffer som kan forurene grundvandet.
  3. Staten ved godt af saltning langs de store danske veje forurener grundvandet.
  4. Staten ved godt at Arsen i drikkevandet er meget sundhedsskadeligt, alligevel bliver der sendt drikkevand med indhold af betydeligt indhold af Arsen ud til forbrugerne.
  5. Staten ved godt at spildevandsslam indeholder en masse miljøfremmede stoffer, som kan forurene grundvandet. Alligevel bliver det spredt på landbrugsjorden.

Samfundets forurening med organiske stoffer
(GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2017 Novana)

Organiske Micro forureninger (hvorfor betegnelsen Micro? Forureningen kan vel godt være høj lokalt?) er en meget forskelligartet stofgruppe med mange forskellige detektionsgrænser og kravværdier.
Stofferne anvendes i mange forskellige sammenhænge, hvor de kan tabes til vandmiljøet.
Da disse organiske stoffer samtidig har meget forskellige kemiske egenskaber, varierer deres opførsel i miljøet meget mht. nedbrydelighed, opløselighed osv. 
Der er særligt fokus på stoffer, der har en bred anvendelse i samfundet, og hvor den miljømæssige effekt ved tab fra den tilsigtede anvendelse er uønsket.
Dette skyldes, at en del af stofferne er giftige for mennesker eller økosystemer, eller kan have hormonforstyrrende effekter selv ved lave koncentrationer. 
I Novana skriver man, at vandværkernes boringskontrol afhænger valget af analyseparametre af, hvilke formodede eller kendte risici for forurening af grundvandet, der optræder inden for de enkelte vandværkers indvindingsoplande.

Kontrol for andre organiske Micro forureninger vælges efter de forureningskilder, der er i området… Hvis der i indvindingsoplandet vides at være arealer, som er eller kan være forurenet med organiske Micro forureninger, skal der kontrolleres for disse stoffer, med mindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet.

Drikkevandsbekendtgørelsen
PFAS = Perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-Forbindelser)

Man ved godt at der er risiko for forurening af grundvandet fra vejvand

Ved kørsel og parkering afgiver køretøjer der færdes eller parkeres forskellige stoffer fra brændstof, smøremidler, bremsedele, dæk, karosseri mv.
Herudover afgiver selve belægningerne inkl. Pigmenter mv. også stoffer til det regnvand der af strømmer (Baggrundsrapport 2012: Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand).
I forbindelse med vintertrafik udgør salt en særlig problemstilling.
De stoffer der typisk afgives er forskellige former for kulbrinter fra brændstof, smøremidler, rustbeskyttelsesmidler, dæk herunder PAH´er samt forskellige metaller fra alle metalliske sliddele.
Herudover er der eksempelvis plastblødgørere mv. Selve asfaltbelægningen afgiver og så kulbrinter og PAHer. Der er en sammenhæng mellem stofindhold og intensitet af benyttelsen af arealerne. I Kjølholt,J., Poll,C., Jensen, F.K.(1997):Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt 355, Miljøstyrelsen refereres bl.a. en undersøgelse fra Sverige, hvor denne sammenhæng er dokumenteret.
Der ses en næsten lineær sammenhæng mellem trafikintensiteten og koncentrationen af en lang række forskellige komponenter i afløbsvandet.
Der eksisterer så vidt vides ikke (Baggrundsrapport 2012, udkast: Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand) en opgørelse af, hvor store dele af vejnettet, der er kloakeret.
Det vurderes i rapporten, at det primært er veje i det åbne land, der afvander direkte til enten nedsivning eller grøft evt. med udstrømning til recipient.
I rapporten skønner man, at 10-20% af det samlede befæstede areal i dag ikke er afvandet til kloak eller recipient, men primært afvandes via nedsivning.
I rapporten er anvendt et skøn på, at ca. 5% af vejarealet udgøres af høj intensivt belastede veje, hvor vandet nedsives direkte, og 10% af arealet udgøres af lav intensivt belastede veje, hvor vandet nedsives direkte. Man antager en gennemsnitlig nedbør på 750mm og en afløbskoefficient fra vejene på 0,85.
I tabellen nedenfor er vist de beregnede stofmængder, der bliver nedsivet i jorden.

StofMaks. Konc. lav intensitetMaks. Konc. høj intensitet.  Nedsivning fra lav Int. Veje og pladserNedsivning fra høj int. Veje pladserTotalt direkte nedsevet
 Villaveje, mindre biveje etcStørre vejeKg/årKg/årKg/år
Total kulbrinter – olie *1500200096.62547813143438
PAH enkeltkomponenter13643296
um PAH1020638319956
Dibutylphtatalat(DBP)*2412864191
Butylbenzylphtalat(BBP)*12643296
Diethylhexylphtalat(DEHP)*50120318815944781
Diethylhexyladipat(DEHA)*46255128383
Diethylphtalat(DEP)*2512864191
Nonylphenol*15159564781434
Blødgørere,sum50130318815944781
PCE*3319196287
Cadmium, Cd opløst*0,116310
Chrom,Cr,opløst*510319159478
Kobber, Cu,opløst*206012756381913
Nikkel,Ni,opløst*510319159478
Bly,Pb,opløst*17643296
Zink,opløst*3012019139562869
Kvælstof,total*1010637500318750956250
Orthophosphat, Phosphor filtreret**0,50,5318751593847813
Phosphor total**1,51,59562547813143438
Chlorid**90090057.375.00028.687.50086.062.500
*koncentrationer i µg/l ** Koncentrationer i mg/l

Forurening af grundvandet med klorid fra vejsalt

Vejsalt tabes til det omkringliggende miljø ad flere transportveje. Tabet af vejsalt til grundvandet vurderes i litteraturen at ligge mellem 15 til 50 % af vejsaltsforbruget (GEUS: Danske grundvandsmagasiners følsomhed overfor vejsalt, projekt gennemført 2008-2009).

På veje og fortove anvendes der store mængder vejsalt (natriumklorid) til glatførebekæmpelse. I Danmark startede glatførebekæmpelsen for alvor i 1960-erne, og der bruges nu gennemsnitligt ca. 300.000 tons vejsalt pr. år. En del af vejsaltet transporteres væk via kloakker og vandløb. Det er også velkendt, at vejsaltning kan påvirke vandmiljøet og vegetation langs veje negativt.

Resultaterne fra dette projekt indikerer, at klorid fra vejsaltningen i dag (ca. 180.000 tons klorid år-1) sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje i hele landet i mange år frem.

Det anbefales derfor, at der i den nationale grundvandskortlægning, i forbindelse med kortlægning i urbaniserede områder, inddrages en vurdering af grundvandsressourcens påvirkning fra vejsaltning. Udpegning af eventuelt kritiske vejstrækninger med den største risiko for grundvandsforurening vil være hensigtsmæssigt, i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening. Dette arbejde kan foregå ved hjælp af et risikovurderingsværktøj baseret på en grundvandsmodel, hvorved vejstrækninger som har særlig risiko for at forurene vandforsyningsboringer, kan udpeges.

Projektet har identificeret et behov for at forbedre det nuværende vidensniveau omkring belastningen fra vejsalt og estimeringen af tabet til grundvandet, især i østdanske byområder. Denne viden vil f.eks. kunne opnås gennem etablering af et feltforsøg i et byområde, hvor der kontinuert moniteres på kloridindholdet i terrænnært grundvand langs vejene, i afstrømningen til åerne og i kloakvand fra rensningsanlæg. Desuden bør bidraget fra den dybere undergrund af kloridholdigt grundvandet også kvantificeres.

Naturligt giftstof i drikkevand: Arsen

Arsen er meget giftigt og det er kræftfremkaldende. Til trods for at Arsen er tusinder gange giftigere end de værste sprøjtemidler, er grænseværdien 50 gange højere. Det er politisk besluttet. Ellers ville mange hundrede vandboringer blive lukket på grund af overskridelse af grænseværdien for Arsen. Arsenik var oldtidens og renæssancens klassiske mord gift. Ved akut arsenikforgiftning fås beskadigelser af blodkarrene, hvilket medfører brændende mavesmerter og eksplosive opkastninger, efterfulgt af diarré. Døden indtræder som følge af kredsløbssvigt og kramper. En dødelig dosis af arsenik er ca. 200 mg.

I det vand, som vandværket sender ud, må der kun være 5 µg arsen per liter, dvs. 5 g arsen opløst i 1.000.000 liter vand. Den naturlige koncentration af Arsen i Danmarks grundvand i gennemsnit er 3 µg Arsen per liter, og at indholdet i 16 % af grundvandsboringerne overstiger de 5 µg per liter ( GeologiskNyt 6/04:Arsen i Dansk drikkevand) Arsen er således det naturligt forekommende sporstof, der oftest overskrider grænseværdierne i danske grundvandsboringer. En del Arsen kan fjernes på vandværkerne i forbindelse med den normale vandbehandling, inden vandet sendes ud til forbrugerne. På en del vandværker, er det dog ikke nok til at komme under grænseværdien.

AARHUS STIFTSTIDENDE 27. september 2018

Større risiko for slagtilfælde: Aarhus har fire gange så meget arsen i drikkevandet som hovedstaden

Der er meget mere arsen i det århusianske drikkevand end i for eksempel det københavnske. I hvert fald har vi næsten fire gange så meget af giftstoffet arsen i vandet her som i hovedstaden. Arsen er kendt for at øge risikoen for slagtilfælde, og selvom der er noget mindre af stoffet i århusiansk vand end grænseværdien – der er 2,11 mikrogram per liter i Aarhus og grænsen er på 5 mikrogram – så kan det alligevel godt påvirke århusianernes helbred.

– Studiet viser, at der er størst risiko for et slagtilfælde i områder med mest arsen i drikkevandet. Vi finder, at der er 50 procent større risiko for at få et slagtilfælde for personer, der gennem 20 år har boet i de områder i Danmark, hvor der er mest arsen i drikkevandet, sammenlignet med de personer, der har boet i områder med mindst arsen i drikkevandet, siger Annette Kjær Ersbøll, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed. Før i tiden lå grænseværdien for den tilladte mængde arsen i drikkevandet på 50 mikrogram per liter drikkevand. Men på grund af viden om stoffets giftighed, blev grænseværdien i 2017 ændret til 5 mikrogram pr. liter.

Naturlig forurening fra planter af grundvandet            

Det er gammel viden, at planter, dyr og mikroorganismer udskiller forskellige stoffer- såkaldte sekundære metabolitter, som er giftige. Og når de gør det, og stofferne har de rette egenskaber, spredes de i miljøet, hvor de kan finde vej til drikkevand. (JA Aktuelt september 2020: Naturlige giftstoffer er en overset trussel)

Forskerne i NaToXaq-projektet har kigget efter såkaldte PMOC-stoffer, der er persistente og mobile organiske stoffer, hvilket betyder, at det er vandopløselige stoffer, der siver gennem jord, og som ikke nedbrydes meget hurtigt. På den måde har de egenskaber, der gør, at de kan finde vej til fx overfladenært grundvand. Forskerne har fundet frem til hundredvis af forskellige stoffer, herunder mange såkaldte alkaloider, der er både ret mobile og nedbrydes langsomt. Det gør alkaloiderne til en problemgruppe, som forskerne skal undersøge nærmere.

En del medicinske stoffer kommer fra den gruppe af stoffer. Alkaloider inkluderer stoffer som stryknin, nikotin, kaffein, morfin og atropin (guldregn), som har såkaldte LD50værdier i den lave ende, hvilket betyder, at det er relativt akut giftige stoffer.

Det er observeret, at store bestande af vilde planter kan udskille op mod 10-20 kg giftige naturstoffer pr. ha. Det er langt, langt mere end fx de mængder af pesticider, der bliver sprøjtet på en mark, og da en del af plantegiftstofferne tilmed også er giftigere end pesticider, kan vi i visse tilfælde møde situationer, hvor den ’naturlige’ forurening er større end den menneskeskabte.

Ørnebregnen – en helt almindelig plante i Danmark og mange steder i verden – udskiller et kræftfremkaldende stof, som overføres fra bregnen til jord og drænvand. Det har ført til, at myndigheder og vandforsyningsselskaber har identificeret den som en problemplante, og nu fx fjerner den fra kildepladser, hvor der hentes drikkevand

Rød hestehov er en af de planter, der udskiller stoffer, som kan udgøre en trussel mod miljø og drikkevand.

Miljøforurenende stoffer i spildevandsslam

Hos kommunerne bekymrer anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjorden i forhold til risikoen for grundvandsforurening. Se afsnittet nedenfor, fra Sagsnr./Dok.nr. 2014-13990/ 2014-154572, fra Ålborg Kommune, hvor i man vurderer, om det er muligt i visse område at forbyde udbringning af slam:

”Som beskrevet i notatet viser praksis på området, at de få paragraffer, der trods alt findes i lovgivningen til at hindre udbringning af slam på udsatte landbrugsarealer, giver en yderst begrænset mulighed for beskyttelse af grundvandet. Det er ligeledes ikke muligt med den gældende lovgivning at meddele et generelt forbud mod brug af spildevandsslam i særlige områder. Det er således ikke muligt at påvirke mængden af slam, der tilføres kommunen fra andre kommuner. I stedet kan kommunalbestyrelsen påvirke, hvordan slam fra eget spildevandsselskab afsættes”.

I notat fra Miljø og Fødevareministeriet 6. december 2017 gør man meget detaljeret rede for hvordan forekomsten af et nedbrydningsprodukt 1,2,4-triazol kan skyldes andre kilder end dannelsen fra azol fungicider. Notatet illustrerer med al tydelighed, at det er fagligt forkert kun at gå efter anvendelse af pesticider i landbruget, når netop kilden til nedbrydningsprodukter kan findes en række andre steder bl.a. fra biocider (maling mm), lægemidler, industrikemikalier. Husk også i denne sammenhæng, bilag 10: At-rapport 1-2018, hvoraf det fremgår at forbruget af Biocider udgør 70.780tons hvorimod forbruget af Plantebeskyttelsesmidler kun udgjorde 49.685tons i 2018.

I samme notat står refereret:
“En kinesisk artikel (Peng et al., 2012) nævner også andre azoler, der anvendes til mennesker, men disse indeholder ikke en 1,2,4-triazol gruppe. Disse stoffer er ketoconazol, econazol og micoconazol.  Peng et. Al (2012) og Kahle et al. (2008) har analyseret for forskellige azoler i rensningsanlæg i henholdsvis Kina og Schweiz. I begge studier blev der fundet azoler fra lægemidler, og i studiet fra Schweiz også azoler fra biocider, i spildevandet. Begge studier viser at stoffet fluconazol ikke nedbrydes i rensningsanlægget og dermed vil det være tilstede i spildevandsslammet. I Danmark udbringes ca. 60 % af spildevandsslammet på landbrugsjorden som gødning. Azoler med en 1,2,4-triazol gruppe anvendt som lægemidler kan derfor ende på landbrugsjord.”

Fakta om foreningen

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) er en landsdækkende forening med over 250 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning. Samt ved foreningens betydningsfulde retssag mod staten. Sagen angår gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)