Eksempel 2

Indsatsområde ovenpå historisk losseplads og andre jordforureninger.
Det er selvmodsigende at der ligger jordforureningen i både BNBO og indsatsområder, hvor man vil forbyde landmænd at sprøjte med godkendte pesticider som har været igennem Europas skrappeste godkendelsessystem, imens man har jordforureninger i området. Det er selvmodsigende at man kan monitere forureningen fra en tidligere losseplads samtidig med at man vil forbyde landmænd at sprøjte deres arealer. Det er selvmodsigende at private boliger må anvende pesticider. Bemærk også alle vejene, der går igennem området. Det er selvmodsigende at tjærestoffer, olie mm. fra veje og befæstede arealer kan sive ned i jorden og nå grundvandet i indsatsområdet. Jord fra rabatter er miljøfarligt og skal håndteres som sådan. Det er selvmodsigende. Nedenfor ses et luftfoto af den gamle losseplads, hvor der nu er en rasteplads.

Landmand Morten Sørensen: ”Mine forældre købte ejendommen i 1971 Da blev olietønder og gamle biler skubbet i den ene ende, madaffald i den anden”

Analyser af vandet fra boringerne viser indhold af olie og anioniske detergenter, ligesom man finder indhold af totalherbicider, som aldrig har været anvendt på den dyrkede jord.
Hvilke andre ting, kunne man mon finde, hvis man målte efter det?
Man finder ikke landbrugspesticider i vandet.

Fakta om foreningen

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) er en landsdækkende forening med over 250 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning. Samt ved foreningens betydningsfulde retssag mod staten. Sagen angår gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)