Kategori: Ikke-kategoriseret

Enten må DANVA stille sikkerhed eller stikke piben ind
Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) sætter i en pressemeddelelse og et debatindlæg i JP d. 14.11.21 fokus på implementeringen af de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Han undlader at forklare, hvorfor kompensationen for landmændenes mistede dyrkningsret “samlet set” skulle blive ringere efter 2022. Det er reelt en trussel om et forhold, der strider mod forvaltningsrettens ligebehandlingskrav. Kun den, som mødes med tvang kan påberåbe sig ligebehandling med den, som har solgt frivilligt. Ikke omvendt. Det står helt for hans egen regning, at frivilligt salg nu og her “samlet set” skulle være bedre end ekspropriation. Den enkelte landmand risikerer, at en lukrativ løsning som man lokker med, strider mod EU’s statsstøtteregler. Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) kræver, at DANVA stiller sikkerhed for eventuelt EU-tilbagebetalingskrav. Vil Carl-Emil Larsen ikke det, må han stikke piben ind. Enten-eller. Udgangspunktet er også skattepligt ved frivillig afståelse. Modsat ved ekspropriation. Også skattepligten vil stille landmanden væsentligt anderledes end forudsat.

Det er en “gratis omgang” at bebrejde landmændene for ikke at ville indgå såkaldt frivillige aftaler, når man ikke loyalt vil anerkende de juridiske og økonomiske risici, som de løber. Hvis ikke Carl-Emils eget bagland selv vil holde landmændene skadesløse for at påtage sig uoverskuelige risici, må Danva stikke piben ind. Enten stille sikkerhed eller stikke piben ind.

Landmændene kan ikke narres eller lokkes
Selvfølgelig er det et problem at bruge offentlige penge indgå frivillige aftaler, som risikerer at udløse tilbagebetalingspligt for landmanden. For der er intet fagligt belæg for, at forbud mod godkendte pesticider på landbrugets marker vil gøre nogen forskel for drikkevandet. De seneste 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkningsflade (Fig 1. Kilde: GEUS). Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat inden de forlader rodzonen. Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra tusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder. En aktuel miljøsag ved Ulsted-Aalebæk Vandværk i Aalborg Kommune er et glimrende eksempel herpå.

Det er lige nøjagtig den dyrkning dansk landbrug har præsteret de sidste 100 år, der gør at det er på landet og ikke under byerne, at den danske befolkning kan hente rent drikkevand. Den manglende påpasselighed bybefolkningen har udvist over for grundvandet under byerne har ikke givet rent drikkevand.

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse 18.11.2021 https://ffbg.dk/

Formand Ulrik Lunden
Tel. 30 65 04 21
e-mail: lunden@store-bouet.dk

Fagchef Bente Andersen
Tel. 40 22 96 11
e-mail: bea@ffbg.dk

Af Poul Bech Sørensen, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

På kvæggården ”Ulstedlund” ved Hals er en fjerdedel af jorden af Aalborg Kommune udpeget som indsatsområde til sikring af drikkevandet med forbud mod brug af pesticider. Pesticider der ALDRIG er konstateret i grundvandet. Helt grotesk er der mellem vandværkets boring og gårdens marker en gammel losseplads, hvor der siver kemikalier, olierester, BAM og opløsningsmidler med i undergrunden – uden at kommunen gør noget ved problemet.

”Reelt ved vi ikke om vi er købt eller solgt”, indleder landmand Morten Sindholt Sørensen der sammen med sin far Arne driver et kvægbrug med 330 Holstein-køer, 400 kalve & kvier og 275 ha marker med græs, majs og byg som foder til besætningens dyr.

I 2009 offentliggjorde Aalborg Kommune nemlig en indsatsplan for grundvandet på 62 ha af gårdens marker tættest på vandboringen til Ulsted-Aalebæk Vandværk med strenge krav til dyrkningen:

1. Forbud mod anvendelse af pesticider.
2. Højst 25 mg nitrat/l i det vand som forlader rodzonen

De 62 ha er højtliggende og ejendommens bedste lerjord. Der er aldrig nogensinde påvist pesticider i vandværkets boring der stammer fra dyrkningen af Ulstedlunds marker. Derimod er der fundet olierester, opløsningsmidler, tungmetaller og BAM mv. fra byen og lossepladsen, hvor der i fortiden er begravet biler, kemikaliedunke, maling, spildolie, sprøjterester, batterier med meget mere.

Morten har forsøgt at få hjælp fra landboforeningen til sine 10 års kamp mod kommunen, men han synes ikke rigtig, de har været der for ham. Han ønsker under ingen omstændigheder at afgive retten til at dyrke gårdens marker med fuldt lovlige og godkendte pesticider, og økologisk drift er hverken et ønske eller en mulighed. I forvejen anvender de ikke ret mange pesticider, da græsmarkerne ikke sprøjtes.

Kommunen skruer bissen på
Morten har holdt en række møder med vandværket som har tilbudt forskellige løsningsmuligheder:

1. Vandværket køber jorden. Men dels tilbyder de kun standardpris på 150.000 kr./ha, og dels vil det ødelægge driften af gården, da indsatsområdet ikke følger markskellene, så de resterende marker deles op i mindre stykker og trekanter. Evt. erstatningsjord ligger betydeligt længere væk fra gårdens bygninger, hvorfor der vil blive øgede omkostninger til transport af afgrøder og husdyrgødning til og fra markerne. Den ekstra transport på vejen betyder desuden unødig udledning af CO2 og belastning af gårdens klimaregnskab. Alle disse ulemper og forringelser får Morten ingen erstatning for.
   
2. Pesticidfri dyrkning af de 62 ha indsatsområde med ensidigt græs. Denne løsning vil dog på sigt medføre problemer med hårdføre ukrudtsarter som skræpper og giftig engbrandbæger. Desuden bliver de samlede udbytter på gården lavere både fra den ensidige græs og fra majsen, som skal dyrkes på arealer der er mindre egnede til majsdyrkning.

”Aalborg Kommune vil ikke garantere, at indsatsområdet omkring vandboringen ikke udvides i fremtiden. Det gør driften af vores ejendom usikker og forringer muligheder for finansiering af nødvendige, kommende moderniseringer”, siger Morten.

Kommunen har nu skruet bissen på og indkaldt til møde om indsatsplanen. ”Jeg er glad for den hjælp og støtte, jeg får fra Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG), så jeg ikke står alene over kommunen. Landbrugsjurist, cand. jur. Helle Ankerstjerne fra advokatfirma Sønderby Legal assisterer mig i sagen og har stor erfaring fra lignende sager med indsatsplaner og BNBO i andre kommuner”, slutter Morten fortrøstningsfuldt.

Ingen plan for de punktkilder som truer drikkevandet
Aalborg Kommune har ingen plan for oprensning eller sikring af den sivende losseplads i Ulsted, selvom den kun ligger 200 m fra byens drikkevandsboring. Eksemplet er ingenlunde enestående. Faktisk er der titusindvis af sivende, tildækkede losse- & fyldpladser og andre punktkilder i Aalborg og landets øvrige 97 kommuner som forurener grundvandet.

Derimod er kommunerne af staten blevet pålagt inden udgangen af 2022 at lave indsatsplaner for såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med forbud mod brug af pesticider på landmændenes marker. Dette savner enhver begrundelse, da der endnu ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring i Danmark som følge af landmændenes lovlige brug af pesticider (fig. 1). Det kommer heller aldrig til at ske, da det er et ufravigeligt krav ved Miljøstyrelsens godkendelse af pesticider, at de er biologisk omsat, inden de forlader rodzonen. Faktisk er nogle moderne pesticider naturidentiske stoffer som også er godkendt til brug i økologisk landbrug.

Der mangler kort og godt ÅRSAGSSAMMENHÆNG!

Et forbud mod brug af pesticider på BNBO, indsatsområder og såkaldte ”grundvandsparker” på op til 700.000 ha landbrugsjord er spild af hundredvis af milliarder af vandforbrugernes penge som kompensation til landmænd for mistet dyrkningsret, forringet værdi af resterende marker og på sigt værdiløse anlæg og maskiner til animalsk produktion og specialafgrøder som f.eks. græsfrø og kartofler, der ikke rentabelt kan dyrkes økologisk.

Morten Sindholt Sørensen på mark med indsatsplan. I højre side anes den tidligere losseplads og i baggrunden gården ”Ulstedlund”.

Morten Sindholt Sørensen på den tildækkede losseplads der nu er rasteplads. På den anden side af vejen ses familiens gård ”Ulstedlund”.

Fig. 1 Årsager til sløjfning af drikkevandsboringer for årene 2000-2020

Landboforening erkender, at lukrative aftaler er i strid med EU’s statsstøtteregler. Bæredygtig grundvandsbeskyttelse får ret.

Først erkendte Danske Vandværker, at løbende udbetalinger er i fare for at være i strid med statsstøttereglerne. Nu erkender Centrovice i gårdsdagens Effektivt Landbrug, at også lukrative aftaler om engangsafståelser på bedre vilkår end ejendommens værditab kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. “Dermed får vi ret igen. Prisdannelsen er ikke fri”, fastslår formand for Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse Ulrik Lunden, der kræver, at landbruget står sammen mod de politiske overgreb: “Enhver ved at staten ikke kan ekspropriere en uskyldig dyrkningsflade. Det er derfor man prøver at lokke os til at opgive dyrkningsfladen frivilligt på forhånd. Landbruget skal stå op for den private ejendomsret. Det er nu det gælder”, slår Ulrik Lunden fast.