Artikler

DERFOR ER BNBO EN TIKKENDE BOMBE

Boringsnære beskyttelsesområder er ikke begrænset af nogen metergrænse og kan derfor omfatte meget store landbrugsarealer. Der er ikke nogen geografisk begrænsning på boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), og dermed er de en trussel mod det moderne landbrugs dyrkningsflade.

– Vi har kun set toppen af isbjerget. Først var det 10 meter, så 25 meter, derpå 100 meter, nu er det 300 meter, og om et år taler vi kilometer væk fra boringerne. Med Landbrug & Fødevarers retssag på vegne af lodsejere i Egedal Kommune blev det fastslået, at der er ingen geografisk begrænsning på de tusindvis af BNBO på danske landmænds marker, siger formand Ulrik Lunden.

Opfordrer til at stå sammen

Ulrik Lunden håber på fælles fodslag i landbruget og følgeerhvervene i forhold til at få afskaffet BNBO.

– Uforudsigeligheden er den værste dræber. Landbrug & Fødevarers Egedal-sag blev en øjenåbner for mange. Det, at BNBO kunne omfatte 67 hektar, minder meget om indsatsplanerne – usikkerheden for den enkelte er også den samme, og den »gnaver« af landmænds overlevelsesvilje. Derfor må vi stå sammen mod opslidende såkaldt frivillige forhandlinger – den lille mod den store – som risikerer at binde landmænd til ufaglige resultater og med risiko for tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte og skattepligt, siger Ulrik Lunden.

Helt ubegrundet

Ulrik Lunden hæfter sig desuden ved, at det politiske flertal har pålagt kommunerne at flytte boringer, som kommunerne gerne vil beskytte, frem for at bringe stokken frem mod hans medlemmer.

– Det har vi set nogle gode eksempler på. Vi opfordrer Folketingets partier til at vejlede kommunerne ad denne sti, fordi den gør det muligt for kommunerne at tilgodese deres frygt – som vi mener er helt ubegrundet – samtidig med at ejendomsretten respekteres.

Forfølger sagen

Fagchef i foreningen, agronom Bente Andersen, supplerer:

Fagligheden er ikke på plads med BNBO. Dyrkningsfladen (markerne) er ikke en trussel mod danskernes drikkevand. De stoffer, som fører til sløjfning af boringer, kommer enten fra punktkildeforureninger eller andre steder end på dyrkningsfladen.

Foreningens advokat Hans Sønderby Christensen, som er specialiseret i EU-ret, og som fører foreningens sag anlagt mod staten om gyldigheden af BNBO og indsatsplaner, vurderer, at den manglende forudsigelighed er et vigtigt juridisk argument imod reglernes lovlighed.

Han påpeger, at ifølge det EU-retlige retssikkerhedsprincip skal borgerne kende både rettigheder og forpligtelser.

AFTALE GØR KUN VANDFORBRUGERNE I SILKEBORG FATTIGERE

Af fagchef, cand. agro. Bente Andersen, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

At betale en landmand ved Hvinningdal for ikke at bruge godkendte biologisk nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler på 8 ha landbrugsjord er ren symbolpolitik der ulykkeligvis fjerner fokus på de reelle problemer. Aftalen gør ingen forskel for grundvandet – kun vandforbrugerne i Silkeborg fattigere.

Al menneskelig aktivitet påvirker det omgivende miljø. Det gør du og din familie hver eneste dag, når I kommer affald i jeres beholdere, vasker tøj med sæbe og tabs, børster tænder, spiser medicin, går på toilettet, gør rent med alverdens kemikalier, maler huset med træbeskyttelse, renser tag og fliser med algemidler, sprøjter mod myrer, bruger gødning og sprøjtemidler i haven osv. Alt sammen uden kontrol og til skade for vores miljø. Mange af disse stoffer herunder medicin kan ikke fjernes i rensningsanlæg og ledes ud i det maritime vandmiljø med negativ påvirkning af levende organismer..

Plantebeskyttelsesmidler til brug i landbruget i Danmark skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og anvendelsen registreres og kontrolleres helt ned på markniveau af Fødevarestyrelsen ligesom personale skal være faguddannet og eksamineret i anvendelsen. Det er et ultimativt krav, at moderne plantebeskyttelsesmidler er biologisk nedbrudt, inden de forlader rodzonen og langt det meste er nedbrudt af planten selv efter få timer. Derfor kommer moderne plantebeskyttelsesmidler ikke ned i grundvandet.

I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring sløjfet grundet landbrugets DYRKNINGSFLADE (marker) – se fig. 1. Alle 98 sløjfede boringer skyldes PUNKTKILDEFORURENINGER fra titusindvis af gamle sivende lossepladser, lovligt nedgravet kemikalieaffald indtil slutningen af 70’erne, vaskepladser og tidligere tiders brug af totalukrudtsmidler på gårdspladser, ved industri, boligforeninger, jernbaner og sågar rundt om vandværkernes egne vandboringer. Altså fortidens synder.

Heldigvis er vi i dag blevet klogere. Vores biler har fået sikkerhedsseler, ABS-bremser, airbags og alle mulige andre sikkerhedsforanstaltninger. Vi bliver klogere hver dag. Hvis vi vil sikre rent drikkevand er det nødvendigt at rydde op i de titusindvis af punktkildeforureninger over hele landet. Det arbejder vi for i Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

KÆRE VANDVÆRK – SIG FRA OVER FOR KOMMUNENS GØDNINGS- OG SPRØJTEFORBUD!

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse med fmd. Ulrik Lunden i spidsen opfordrer landets vandværker til at sende et protestbrev til de kommuner, der ubegrundet pålægger dem at bruge penge på at købe landmænds rettigheder til at gødske og sprøjte i deres områder.

– Stå op imod kommunen og forlang jeres ret, vandværker. Det er I både berettiget og forpligtet til. I skal ikke finde jer i kommunale beslutninger om at skulle købe gødsknings- og planteværnsret, lyder budskabet fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse i et brev foreningen har stilet til alle landets vandværker og samtlige medlemmer af vandværksbestyrelserne.

Baggrunden for foreningens tiltag er, at det strider mod EU`s statsstøtteregler at bruge af vandværkets penge til at købe landmændenes gødskningsrettigheder og planteværnsrettigheder, hvis det ikke fører til et bedre miljø, fordi truslerne mod vandmiljøet i virkeligheden kommer fra sivende lossepladser og andre punktkilder.

– Vandværkerne kan sige fra, og det skal de vide, at det kan de godt. Vi udsender derfor i disse dage skrivelser både med juridisk og faglig udredning, siger Ulrik Lunden og tilføjer:

– Det nytter jo ikke, at vandværkernes bestyrelsesmedlemmer tror, at de har en pligt til at makke ret overfor kommunens ønsker, når det faktisk forholder sig sådan, at det er dem, der står med ansvaret. Hvis ikke bestyrelsen forvalter borgernes penge ordentligt, så kan der følge et ansvar med. Det er også klart, at den landmand, som i sidste ende måtte blive forpligtet til at tilbagebetale ulovlig statsstøtte, som han i god tro har modtaget fra vandværket, vil kunne finde på at gå rettens vej i forhold til vandværket. Så vandværkerne skal passe på ikke at agere dikkende lammehaler.

Ulrik Lunden, formand for Foreningen for Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse.

Muligt at sige fra

Hidtil har mange vandværker troet, at det egentlig bare var en formssag at parere ordre fra kommunen.

Men ifølge fagchef Bente Andersen står der i lovgivningen, at kun det vandværk, som har fordel af at afkøbe landmændene deres rettigheder, kan pålægges at bruge penge på at købe landmændenes rettigheder til at producere fødevarer.

– Det er kommet frem, at kommunerne har afvist at vurdere hundredvis af BNBO`er (Boringsnære Beskyttelsesområder) med risiko. Det betyder helt enkelt, at den enkelte kommune – og dermed også det enkelte vandværk – kan sige fra, siger Bente Andersen.