Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse udvider retssagsspor: – Kommunerne har frit spil til dyrkningsrestriktioner

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse udvider sit retssags-spor mod staten til at omfatte kommunernes i praksis ubegrænsede adgang til at indføre dyrkningsrestriktioner på såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), oplyser oplyser foreningen, som vil fremskynde retssagen.
AF HENNING K. ANDERSEN

BNBO-bestemmelserne er i strid med grundloven og EU-retten. Det mener Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG.)
Foreningen udvider nu sin retssag mod staten i sagen om de boringsnære beskyttelsesområder til også at omfatte det aspekt, at kommunerne har noget nær ubegrænset adgang til at indføre dyrkningsrestriktioner over store arealer, der er omfattet af BNBO. Ifølge BG går det nemlig imod den private ejendomsret.

Det er af helt afgørende betydning for dansk landbrug at stå vagt om den private ejendomsret, når den som her er truet, siger Ulrik Lunden og uddyber: I København har man for længst måttet opgive at drikke eget grundvand som følge af den forurening, som skabes i byerne. Nu har man så centralt besluttet at lade kommunerne inddrage landbrugsjorden for at kompensere for det vand, de selv har svinet til. Efter BG’s vurdering er det byerne selv, som skal rydde op efter sig og sikre sig rent drikkevand ifølge det EU-retlige »forureneren-betaler-princip«. I hvert fald skal staten holde sig fra at hindre landmændenes fødevareproduktion, siger formand for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse,
Ulrik Lunden.

Intet fagligt belæg

Han slår fast, at der ikke er noget fagligt belæg for at pålægge landmænd dyrkningsrestriktioner. Under dansk landbrugsjord dannes hvert år tilstrækkeligt med grundvand helt uden spor af landbrugspesticider, som kan dække 200 millioner menneskers behov for drikkevand. Vi tager den lige igen – fri som i helt fri for spor af landbrugspesticider, siger BG-formanden. Det er takket være dansk landbrugs professionelle dyrkningsmetoder og myndighedernes effektive godkendelsessystem, at vi har rent drikkevand i rigelige mængder på landet i modsætning til i byerne. På landet var man stolt af at kunne hjælpe byerne, da byerne ikke længere kunne hjælpe sig selv. Men i dag føler mange landmænd sig godt og grundigt »bondefanget«.

En selvmodsigelse

Ifølge formanden er det en retsstridig selvmodsigelse, at landmændene fratages deres dyrkningsfrihed for at bruge N i fremstilling af fødevarer, når kommunerne kan udlede milliarder af urenset spildevand og dermed N direkte ud i marine miljøer. Vi vil ikke betale prisen for, at staten ikke vil pålægge kommunerne at standse deres spildevandsudledninger, fastslår formanden. I begyndelsen var BNBO ikke nogen stor trussel mod det professionelle dansk landbrug. Men med en ændring af lovgivningen begyndte nogle kommuner at prøve med stadigt større arealer

L&F smed håndklædet i ringen

I foråret smed Landbrug & Fødevarer ifølge Bæredygtig Grundvandsbekyttelse håndklædet i ringen og anerkendte dermed sit definitive nederlag i den såkaldte Egedal-sag. Det store problem i sagen var, at kommunen og klagenævnet accepterede et kæmpe område. Ved at kaste håndklædet i ringen anerkendte Landbrug & Fødevarer ifølge BG, at kommunen var i sin gode ret til at gøre det, man gjorde. I BG er vi som sådan ikke overrasket over, at Egedal-sagen var udsigtsløs sådan som den var anlagt. For den var anlagt imod kommunen, som kunne forsvare sig med det alt for vide hjemmelsgrundlag som staten har givet den. Foreningen BG anlægger derfor konsekvent sine retssager mod staten. Foreningens indsigelser går på hjemmelsgrundlaget – ikke på den enkelte kommunes benyttelse heraf, siger Ulrik Lunden. Ifølge foreningen haster det med at komme i gang med næste kapitel. Det kan kun gå for langsomt. Den har derfor anmodet sin advokat, Hans Sønderby Christensen, partner i Sønderby Legal, om at fremskynde og opprioritere udvidelsen af retssagen, som vil ske indenfor få uger.

henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66

Gefionformand efter kritik: Der er større ting at kæmpe for

Det politiske landskab gør det svært at komme igennem med logik i BNBO-sagerne, og det handler om at undgå det værste af to onder, siger formand for Gefion, Torben Hansen.

BNBO

AF HENNING K. ANDERSEN

Landbrug & Fødevarers ageren i Egedal-sagen får i dag skarp kritik af landsforenningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (se forrige side red.) BG-formand Ulrik Lunden mener, at L&F fejlagtigt har kastet håndklædet i ringen. Men det er et udslag af den politiske virkelighed, der til en vis grad handler om at begrænse en skade, der alligevel på et senere tidspunkt ville ske, svarer formanden for Gefion samt medlem af primærbestyrelsen i L&F, Torben Hansen, på kritikken. Vi må anerkende, at der er et politisk flertal om det. Jeg tror, det var i seneste folketingssamling, det blev vedtaget af samtlige partier. Minus Alternativet og Enhedslisten, som ikke stemte for, fordi de ville gå endnu videre, siger Torben Hansen. Han er på sin vis enig med BG i, at BNBO-bestemmelserne ikke har bund i noget fagligt. Det, der er at sige om BNBO-sagerne og lovgivningen, er, at det jo er et rent politisk initiativ, som er taget, der ikke har noget med faglighed at gøre, og som overskrider enhver form for proportionalitet, siger Torben Hansen.

Værre ting på tegnebordet

Det hører med til historien, at der var ting på tegnebordet, der ville være endnu værre for landmændene i reguleringen af BNBO-området, siger Torben Hansen. Ting man på ingen måde vil kunne acceptere. Det kunne være at lave en erstatningsfri regulering i forhold til pesticiderne. Ligesom der står om afstand til vandløb, så kan man jo skrive på etiketter på op mod 90 procent af plantebeskyttelsesmidler, at »Dette middel må ikke bruges i BNBO-områder«. Så er det en generel regulering uden erstatning, siger han og fortsætter:

Man kunne også vælge at bruge Fødevarevareøkonomisk Instituts beregning til at sige, at erstatningen for at have et BNBO-omåde, hvor man måtte bruge pesticider, var på mellem 800 og 1200 kroner pr. hektar, for at få et område på 1, 2. 5 eller 10 hektar. Så kunne man få en erstatning på 8000 kroner mod til gengæld ikke at måtte bruge det område til dyrkning. Og det kunne jeg slet ikke leve med som landmand som udgangspunkt. Derfor vil det ifølge Gefion-formanden være et mindre onde at lave frivillige aftaler.

Hvis man som landmand har et BNBO-område, kunne der være fornuft i at indlede forhandlinger med vandværket eller kommunen, og med udgangspunkt i loven, at få fuld erstatning. En erstatning for samtlige de rådighedsindskrænkninger, der måtte komme på bedriften, og arbejde med andre muligheder end bare at sige, at jorden skal tages ud af drift.

Kunne true halvdelen af al landbrugsjord

Torben Hansen erkender, at det er slemt nok for landmænd at skulle acceptere en ordning omkring de 9000 hektar BNBO-områder. Men i værste fald ville en yderligere regulering kunne true selve erhvervet. Den helt store fare er jo i forhold til miljøbeskyttelsesloven omkring indsatsplanlægning. Det er helt afgørende, at der ikke sker det, at man sætter lighedstegn mellem de nitratfølsomme indsatsområder, som er på 738.000 hektar og BNBO-områderne, siger Torben Hansen.

Samtidig er der også kommuner, der kunne finde på at tage de grundvandsdannende områder på 50-100 år ind under bestemmelserne. Så betyder det, at halvdelen af den danske landbrugsjord pludselig bliver berørt af en yderligere regulering. Og det er der, den får med den helt store hammer, både fra Gefions, men også fra Landbrug & Fødevarers side, siger han.

Bonnesen stiller spildevandsspørgsmål til Wermelin

I forbindelse med afsløringen, om at der udledes urenset spildevand ud i Limfjorden svarende til fem kubikmeter pr. næse årligt fra Vesthimmerlands Kommune, vil Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen have et klart svar fra miljøminister Lea Wermelin (S.)

AF ALEXANDER DORNWIRTH

I artiklen »Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden« lød det forleden, at en række landboforeninger – LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord – vil have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden. Der løber cirka fem kubikmeter urenset kloakvand pr. borger ud i Limfjorden om året fra Vesthimmerlands Kommune. Det siger kommunens egne tal, viser undersøgelsen foretaget af landboforeningerne. Med lidt over 37.000 borgere er det knap 174.000 kubikmeter i alt. Der løber desuden også urenset spildevand i fjorden fra nogle af de ti andre kommuner, der har kyst mod farvandet. I den forbindelse har landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) stillet følgende spørgsmål: »Vil ministeren redegøre for, hvor meget kommunerne omkring Limfjorden udleder af spildevand (både renset spildevand, urenset spildevand samt registrerede og skønnede overløb), af næringsstoffer (kvælstof, fosfor m.m.) og andre stoffer (herunder forskellige kemistoffer), og vil ministeren redegøre for, hvordan det påvirker vandmiljøet i Limfjorden i sammenligning med landbrugets udledning. (…) Vil ministeren desuden redegøre for Limfjordens vandmiljøtilstand, herunder de forskelle der kan være forskellige steder i Limfjorden?«

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse fastholder kursen – der er mere brug for os end nogensinde – og måske tvinger L&F’s udmelding os til at udvide indsatsen

Kære lodsejer
L&F har valgt at opgive deres sag mod Egedal Kommune, som omhandler lovlighed af et BNBO område på 67 ha. Begrundelsen er, at siden de anlagde sagen har Folketinget gjort det ulovligt at sprøjte i BNBO områder. 

Det får ikke os i BG til at skifte kurs. Tværtimod er vi ikke overraskede. Vi har fra begyndelsen, på råd fra vor advokat, valgt at anlægge sag mod staten, fordi det er selve regelgrundlaget som vi mener er ulovligt, og kun ved at få det tilsidesat i sin helhed kan vi opnå at få problemet løst. Vor advokat vurderer, at regelgrundlaget både for BNBO og indsatsplaner er så fordelagtigt udformet set med kommunernes miljøafdelingers øjne, at vi landmænd kun i meget få sagsanlæg mod kommunerne vil kunne opnå et positivt resultat. Så L&F’s beslutning var nærmest ventet.

Retssager om vore rammevilkår, ja om selve vort erhvervs eksistens baseret på EU-ret og faglighed er som vi alle ved blevet dagligdag siden vi ikke kan samle 90 mandater i Folketinget. Når det så er sagt, er det naturligvis forfærdelig ærgerligt, at L&F når frem til deres konklusion, for det er i sig selv frustrerende for os landmænd, at der overhovedet skal anlægges sager – og at de må opgives. Vi undrer os over begrundelsen. Ikke fordi vi har et ønske om at gå L&F i bedene, men fordi vi er bedrøvede over at begrundelsen meldes ud så bastant som det sker. Folketingets beslutning om sprøjteforbud berører næppe lovligheden af de enkelte BNBO’er. For kommunerne må, ifølge vor advokat, individuelt stå på mål for deres beslutninger ud fra, hvilket grundlag, de selv havde frembragt og som forelå på udpegningstidspunktet. 

Men selv, hvis L&F er af den oprigtige overbevisning, og det må vi både håbe og stole på er tilfældet, at Folketingets efterfølgende indgreb giver Egedal kommune juridisk afgørende vind i sejlene, må vi undre os over, at L&F er så ihærdige med at overbevise os alle – og dermed også landmændenes kommunale modparter – om at alt er tabt. For den selvsamme begrundelse vil nemlig ifølge vor advokat med lethed kunne bruges af andre kommuner. Eller sagt med andre ord lægger L&F “gift” ud for de landmænd, som på egen hånd måtte ønske at udfordre deres egen kommune på lovligheden af kommunernes udpegning.

Om der er et formål med L&F’s ihærdige markedsføring af begrundelsen for at opgive sin sag, og hvad den går ud på – bortset fra at overbevise os alle – og dermed også kommunerne – om, at landmændene som L&F repræsenterer, står til at tabe og derfor lige så godt kan kapitulere, skal vi lade være usagt, men særlig gennemtænkt på konsekvenssiden virker det ikke – set med vore briller.

L&F’s beslutning efterlader nemlig dansk landbrug med et juridisk tomrum, som kan få konsekvenser som vi nødvendigvis må imødegå. Vi frygter, at andre kommuner, som udefra betragter Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses ihærdige indsats imod de meget større indsatsplaner, og som kan mærke hvilken vej vinden blæser når vores faglighed og juraen går hånd i hånd, lader sig friste til at flytte fokus fra indsatsplaner over på BNBO, og således vil forsøge at udpege lignende store områder. Vi overvejer derfor, om vi allerede nu – for at hindre at Egedal sagens opgivelse når at få negative konsekvenser i kommunernes forvaltning – skal gå ind i spørgsmålet om lovligheden af de (indtil nu) mindre BNBO’er med helt samme styrke som vi er gået ind i i forhold til indsatsplanerne. Vor strategi har indtil nu været først at imødegå de langt større indsatsplaner og først bagefter imødegå BNBO’er med juridiske skridt. I sidste uge så I os så tage første spadestik til offentligt at imødegå lovligheden af både BNBO og indsatsplaner på een og samme tid. Nemlig ved offentligt at pointere, at det er retsstridigt for begge at “fodre hunden med egen hale”. Og i givet fald vi intensiverer vor indsats yderligere allerede nu, bliver det i form af en udvidelse af vort søgsmål mod staten. I tryg forvisning om, at vor advokat har stævnet staten 5 gange på vi landmænds vegne og endnu aldrig tabt eller opgivet. 

Indlæg fra Nutrifair

Advokat Hans Sønderby præsenterede på Nutrifair på Effektivt Landbrugs lounge, de retslige problemer der er i forhold til indsatsplanerne. Du kan se hele indlægget og de efterfølgende spørgsmål via videoen nedenfor.

Landmænd siger stop!

Dansk landbrug er alvorligt truet af kommunale indsatsplaner, som indfører sprøjtefri zoner, mener foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse. Nu siger en lang række landmænd stop og vil føre sag an mod staten. Knud Overgaard er planteavler på Højbygaard ved Harlev syd for Aarhus. Han har 110 hektar, men han blev usædvanligt overrasket for godt fem år siden, da han fik besked på, at 70 procent af hans jord ville blive underlagt sprøjtefri dyrkning – De pesticider vi bruger i dag er blevet testet og indført ud fra et forsigtighedsprincip, så at lægge et yderligere forsigtighedsprincip oveni forsigtighedsprincippet synes jeg er horribelt, siger han. – Det er ikke troværdigt at man bilder danskerne ind, at de får rent drikkevand ved at forbyde pesticider. Det vil koste enormt og ikke sikre vores efterkommere rent drikkevand, lyder kritikken fra Bente Andersen fra foreningen.

Slået op af Effektivt Landbrug i Fredag den 10. januar 2020

Formanden for bæredygtig Grundvandsbeskyttelse: Blæser til juridisk kamp mod staten

Foreningen har sagsøgt staten for at hjælpe familien fra Tiendemarken, Gudumlund, Aalborg og alle andre i samme situation nu og i fremtiden

  • Regelgrundlaget skal bortdømmes, så det her ikke kan ske igen.

Så direkte udtaler formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, gdr. Ulrik Lunden, Aså, sig om det regelgrundlag, som kommunen henholder sig til i sagen fra Tiendemarken ved Gudumlund, Aalborg, hvor en familie på 7. år stadig ikke ved, om deres bopæl og erhvervsvirksomhed er ”købt eller solgt”.

  • Eksemplet er eet blandt mange, som vi i foreningen støder på igen og igen, hvor familier stavnsbindes uden at kende deres fremtid, forklarer formanden, og tilføjer:
  • Det sker i grundvandets navn, men uden, at der er tegn på et miljømæssigt behov, udtaler han med henvisning til, at der ikke er fundet tegn på forurening af grundvandet hverken med nitrat eller pesticider.

Selvmodsigende regler
Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som på kort tid har fået over 180 medlemmer over hele landet, stævnede i sommer staten med påstand om, at regelgrundlaget for de kommunale indsatsplaner er retsstridigt.

  • Eksemplet fra Tiendemarken bekræfter mig i, at det var en rigtig beslutning, vi traf, da vi allerede før sommerferien vedtog at stævne staten, fastslår Ulrik Lunden, og fortsætter:
  • Det er en politisk og juridisk selvmodsigelse at fravriste landmænd deres jord for at redde grundvandet, når det slet ikke er landbrugsproduktionen, som truer grundvandet.
  • I 2017, som er de sidste tal vi kender, nedlukkede (sløjfede) vandværker 133 boringer, men ingen af dem blev lukket p.g.a. landbrugsproduktion.
  • Det er helt uforståeligt, at politikerne har ladet kommunerne udstyre med en så vidtgående hjemmel.
  • Det kan ikke passe, at man kan sætte borgerne i en så usikker økonomisk og juridisk situation. Og så ovenikøbet uden at kunne dokumentere et fagligt behov.
  • Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi besluttet at fortsætte til, vi har vundet sagen.

Oppe imod ”feel good”
Ifølge formanden er det som om minister og embedsmænd med den meget vide adgang for kommunerne til at lave indgreb i landmændenes dyrkningsfrihed vil tilfredsstille vælgernes ønske om at ”feel good” uden at respektere fagligheden:

  • I sidste uge frifandt videnskaben regelret og korrekt brug af glyphosat / RounUp for at være farlig for mennesker.
  • Men det er som om et så vigtigt budskab havner i mediernes indbakke under ”uønsket mail”.
  • Det kommer ikke rigtig ud over rampen. Derfor må vi nødvendigvis sætte vor lid til domstolene, og det gør vi så, slutter formanden.

Indsatsplaner skaber usikkerhed om fremtiden

Indsatsplaner for drikkevandsområder stavnsbinder nordjysk landmandsfamilie på snart syvende år

Gitte og Poul Hertz Sørensen har ejet og drevet deres gård på Tiendemarken ved Gudumholm sydøst for Aalborg i 33 år. Her driver de 94 ha med planteavl og producerer årligt 5000 slagtesvin.

Siden 2013 er der dog blevet vendt op og ned på hverdagen på gården, hvor kommunens forvaltning af vandplaner har skabt stor usikkerhed om fremtiden.

Ejendommen er nemlig beliggende i et af de områder, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat i drikkevandsområder.

Aalborg kommune har derudover valgt, at den kommunale indsatsplan også skal fokusere på pesticider. Derfor må pesticider fremover hverken anvendes eller håndteres i de områder, der er udpeget som kildepladszoner og sårbare nærzoner.

For Gitte og Poul Hertz Sørensen betyder det, at godt 11 hektar af deres ejendom i fremtiden overhovedet ikke må dyrkes, men skal udlægges til enten brak eller græs, da området nu er udpeget som sårbar nærzone i kommunens indsatsplaner for drikkevand.

Af Aalborg Kommunes indsatsplan fremgår, at der ikke er konstateret fund af pesticider hverken ved VSK`s boringer eller ved Gudumholm vandværk. Indholdet af nitrat i grundvandet er desuden under grænseværdien.

Sårbare nærzoner

Frivillig aftale eller salg af hele gården

Aalborg Kommune har bedt det lokale vandværk og et rådgivningsfirma om at stå i spidsen for processen med at sikre områderne til fremtidig drikkevandsindvinding.

I slutningen af 2016 var der derfor opstartsmøde om et jordfordelingsprojekt i vandværkets opland. Efterfølgende gik forhandlinger med de enkelte lodsejere i gang.

Gitte og Poul Hertz Sørensen blev præsenteret for flere muligheder. De kunne enten vælge at indgå en frivillig aftale om restriktionerne på de 11 hektar, indgå en aftale om jordfordeling eller vælge at sælge hele gården til jordfordeling.

De berørte arealer ligger på tværs af markerne og er placeret lige omkring ejendommen og er desuden jorde med meget høj bonitet.

Derfor ville de første muligheder ifølge Gitte og Poul Hertz Sørensen gøre dyrkningen af den tilbageværende jord både mere dyr og besværlig og udfordre balancen mellem planteavl og svineproduktion.

De valgte derfor efter mange personlige og økonomiske overvejelser at indlede møder om at sælge gården med henblik på, at gårdens arealer uden restriktioner kunne indgå i jordfordeling til de berørte nabo-landmænd.

Dette blev startskuddet til en lang række møder med det lokale vandværk og det firma, der af Aalborg Kommune er valgt som rådgiver i processen.

”Vandværket og rådgiveren gav udtryk for, at hvis vi ville sælge gården, så ville det få en betydelig del af jordfordelingen til at gå op”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi havde ikke umiddelbart haft planer om at sælge gården, men var naturligvis meget bekymrede for vores fremtid. Når gårdens højtbeliggende kernejord tæt på driftsbygninger skal braklægges, får det store konsekvenser for gårdens drift og fremtidige potentiale som produktionsejendom.”

Vandværket har fået lov til at hæve deres priser på vand for at kunne finansiere processen. Vandværket har allerede hævet driftsbidraget pr. kubikmeter vand med 100 procent.

Som det lokale vandværks største forbruger er det en prisforhøjelse, der kan mærkes hos Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi skal sådan set være med til at finansiere vores egen erstatning,” som Poul Hertz Sørensen bemærker.

Hverken købt eller solgt
Netop som det ser ud til, at alt kan falde på plads med et oplæg til en købsaftale,
præsenteres parret for en væsentlig ny betingelse. Nu stiller vandværket nemlig som forudsætning for køb af gården, at de forinden har en køber parat til gårdens bygninger.

Denne nye betingelse kommer på banen i slutningen af februar 2019 efter 1½ års møderække, hvor købsaftalen indebar vandværkets overtagelse af gården 1. september 2019.

”Vi var naturligvis dybt frustrerede over disse ændrede betingelser så sent i processen”, fortæller parret. Kommunen havde sat en deadline for jordfordelingsprojektet til 1. maj, men den var tidligere blevet udskudt flere gange.

”Vi spurgte flere gange, om de nu ville kunne nå det”, fortæller Poul Hertz Sørensen.

I al hast kontakter vandværket en ejendomsmægler, der laver salgsmaterialer, og tager kontakt til potentielle kunder. Familien stiller sig til rådighed for ejendomsmægler og køberes besigtigelse af gårdens bygninger mm.

Midt i april måned kontaktes familien af rådgivningsfirmaet, der fortæller, at der er en løsning, og at de skal forvente at skrive papirer i løbet af 10-14 dage.

Så sent som 29. april viser Poul Hertz Sørensen sammen med en ejendomsmægler en interesseret køber rundt på gården på vegne af vandværket.

Men 1. maj slår kommunen bremsen i og standser jordfordelingsprojektet. Det sker uden parrets vidende.

Først fjorten dage senere får de besked om dette af det rådgivende firma. Gitte og Poul Hertz Sørensen er chokerede over det uprofessionelle forløb og den manglende kommunikation.

”At man ulejliger os og potentielle købere med en fremvisning af vores gård d. 29. april og lukker projektet 1. maj er simpelthen uforskammet og pinligt”, udtaler parret.

Derfor kontakter de forvaltningen og får at vide, at kommunens Miljø- og energiudvalg ikke er orienteret, men at beslutningen er truffet i forvaltningen.

Parret klager over sagsbehandlingen og retter henvendelse til både udvalgsmedlemmer samt medlemmer af byrådet for at opfordre dem til at forlænge jordfordelingsprojektet, så alle aftaler kan nå at komme i hus.

Flere byrådsmedlemmer giver overfor parret udtryk for stor forundring, da de også var informeret om, at jordfordelingen var tæt på mål.

”Hen over sommeren får vi flere henvendelser fra vores naboer, som også undrer sig. De havde opfattelsen af, at jordfordelingen stort set var gået op og havde imødeset overtagelse af erstatningsarealer fra vores ejendom. De spurgte os, hvad pokker der lige skete, for de hørte intet fra vandværket eller kommunen”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

Efter at Miljø- og energiudvalget gennem fire måneder har udsat behandlingen af punktet om forlængelse af jordfordelingsprojektet og endeligt bedt byrådet tage stilling til sagen, beslutter Aalborg byråd i september 2019 ikke at forlænge projektet.

Usikkerheden består
I de forløbne år har processen vendt op og ned på hverdagen hos Gitte og Poul Hertz Sørensen, der står tilbage med en usikker fremtid.

Siden Aalborg Kommunes byråd i september måned besluttede at sætte en stopper for jordfordelingsprojektet, har familien ikke hørt nyt om sagen.

Kommunen har valgt at se bort fra Naturerhvervsstyrelsen vurdering af, at det er nødvendigt, at Aalborg kommune opkøber arealer og ejendomme – også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. De har ikke afsat midler, men har overdraget opgaven til vandværket.

”Havde man i maj forlænget jordfordelingen, involveret lodsejerne og imødekommet vandværkets udtalelse om, at man ville arbejde aktivt for en løsning, hvis jordfordelingen kunne fortsættes straks, kunne man sandsynligvis have stået med en løsning i dag. Forvaltningens egen vurdering var, at der var behov for tre-fire måneder til forhandlinger.”

”I stedet er der i de forløbne syv måneder sket absolut ingenting, og nu går vi ind i det syvende år med uvished og daglige bekymringer om fremtiden”, slutter parret.

Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse glæder sig over: Løfte fra miljøministeren om at kortlægge udfordringerne med vores grundvand, men er samtidig skuffet over en ufaglig og til tider usaglig debat

  • Det glæder os umådeligt meget, at miljøminister Lea Wermelin nu lover, at regeringen i løbet af det kommende år vil kortlægge »udfordringerne for vores grundvand«, som ministeren i går sagde i et interview med web-mediet ingeniøren.dk.
  • Målet er ifølge ministeren en »bedre beskyttelse« af grundvandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Asaa i Vendsyssel, som er formand for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, og forklarer:

  • Vi kan kun opfatte ministerens udtalelse således, at man fremover vil sætte fokus på alle stoffer, der kan forurene dansk grundvand fremfor, at man alene sætter fokus på rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider. og som for hovedpartens vedkommende drejer sig om pesticider som ikke er tilladt at bruge i Danmark længere.
  • Dansk grundvand bliver ikke kontrolleret for rester af naturlige giftstoffer fra planter. Der er også sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk brug, som ikke bliver kontrolleret. Der er heller ingen kontrol med en lang række andre kemikalier og grundstoffer, som kan optræde i dansk grundvand.

Pesticider og biocider

  • Som nævnt er fokus i dag alene rettet på, at det er dansk landbrug, der forurener dansk grundvand med rester af pesticider, fastslår Ulrik Lunden , og fortsætter:
  • Det er langt fra hele sandheden.
  • Der er nemlig meget langt mellem fund i grundvandet af rester af pesticider, der i dag er godkendt til brug i Danmark efter regler, der er de skrappeste i EU.
  • Langt de fleste fund, er rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider, som har været forbudt i flere år eller årtier.
  • Nogle af de stoffer, man finder rester af, har været brugt både som pesticid og som biocid f.eks. i maling og træbeskyttelse. Andre har f.eks været brugt til at fjerne ukrudt på gårdspladser, omkring byejendomme, banelegemer og ved vandværkernes boringer. Endelig er der nogle pesticider, der kun er brugt til frugt og grønt. Alt dette har jo intet med normal drift af landbrug at gøre.
  • Men når det hele kaldes pesticider, så er det landbruget, der bliver udsat for at få brugen af godkendte plantebeskyttelsesmidler begrænset, på usaglig og ufaglig vis. Dette kan betyde, at der f.eks. ikke må sprøjtes på store områder omkring drikkevandsvandboringer.

Miljøministeren desavouerer sine dygtige embedsmænd

  • De fem pesticider / nedbrydningsstoffer fra pesticider, som ingeniøren.dk i går nævnte som de mest udbredte i drikkevandsboringer, er alle fra stoffer, som for længst er forbudt at bruge i Danmark, oplyser Ulrik Lunden og tilføjer:
  • Det betyder, at ingen af de nævnte midler bliver brugt i konventionelt landbrug. Nogle af midlerne har danske landmænd aldrig brugt på deres marker.
  • Trods dette, benytter både ingeniøren, Danva, der er vandværkernes forening og, miljøministeren disse fund til at kræve, at reglerne for landbrugets brug af pesticider nu bliver skærpet voldsomt.
  • Dermed har de tre parter forladt enhver faglighed på området, og miljøministeren desavouerer desuden sine dygtige embedsmænd i Miljøstyrelsen. Embedsfolk som godkender nye midler efter de skrappeste regler samt kontrollerer brugen af pesticider i Danmark.

Ingeniøren vildleder sine læsere ved at koble landbrug og pesticider i en ufaglig og uskøn smeltedigel

  • Det er i øvrigt nødvendigt at påpege, at ingeniøren.dk med artiklen: To ud af tre prøver af det danske grundvand er forurenet med pesticider vildleder sine læsere og offentligheden, understreger Ulrik Lunden, og fortsætter:
  • Det er yderst skuffende, fordi Ingeniøren ellers betragtes som et meget seriøst fagblad, og fordi artiklen er bragt videre til dagblade via Ritzau.
  • Allerede ved artiklens indledning er vildledningen total. Det er ikke journalistisk korrekt, at bruge et foto, som angiveligt viser en landmand på vej ud at sprøjte som om de fundne pesticider stammer fra dansk landbrug.
  • De midler, der omtales som de mest fundne, er enten forbudte stoffer eller stoffer, som aldrig har været anvendt i dansk landbrug. Det nævner avisen ikke noget om.
  • Det kan ikke være rigtigt, at et fagblad, som med sit navn signalerer saglighed og objektivitet, helt ensidigt appellerer til følelserne hos danskerne ved den kontekst, de sætter fakta ind i.
  • Det er for galt, fastslår formanden, som opfordrer læserne til at kontakte deres blad og at give deres utilfredshed til kende.
  • Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med Ingeniøren om artiklen. Men det har ikke været muligt.
  • Derfor ser vi ikke anden vej end at gøre alle medier opmærksomme på denne urimelighed.
  • Ingeniøren burde da ikke kunne leve med at koble landbrug og pesticider sammen i en ufaglig og uskøn smeltedigel???, slutter formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Faktaark om de hyppigste fund af de fem midler der alle er forbudte i Danmark

Ifølge artiklen på ingeniøren.dk er de fem hyppigste fund af rester af pesticider / nedbrydningsstoffer i drikkevand følgende:

StofnavnFundprocent   Pct. over grænseværdien
DMS (N,N-dimethylsulfamid)29,87,7
DPC (desphenylchloridazon)22,06,6
BAM (2,6-dichlorbenzamid)16,82,0
Dimethachlor ESA12,33,2
MDPC (methyldesphenylchloridazon)  5,80,8

DMS blev man opmærksom på i hovedstadsområdet inden for de to seneste år, og derpå krævede man, at der blev kontrolleret overalt. Stoffet er nedbrydningsstof fra midler, der er brugt både som pesticider og som biocider i maling og træbeskyttelse. Det sidste nævner Ingeniøren intet om.

Som pesticider er det brugt i gartneri og frugtavl. Stofferne må ikke bruges længere. Af disse grund bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

DPC (desphenylchloridazon) er nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt i perioden 1964–1996 som herbicid (ukrudtsmiddel) til behandling i roer, rødbeder og løg, dvs. i landbrug og gartnerier. Chloridazon blev dog udfaset, og det har været på forbudslisten siden 2011.

Som forbudt middel, bør fund ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

BAM er nedbrydningsstof fra bl.a. ukrudtsmidlet Prefix. Prefix blev bl.a. brugt på gårdspladser, omkring byejendomme og omkring drikkevandsboringer, men det har aldrig været brugt i ordinær landbrugsdrift og brug af det blev forbudt i 1997. Af disse grunde bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Dimethachlor ESA blev forbudt i 1990. Derfor bør fund af det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

MDPC (methyldesphenylchloridazon) – nedbrydningsprodukt ligesom DPC fra chloridazon, der blev forbudt i 1996. Derfor bør fund af midlet ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening, hvis den fortsætter sin dagligvarekampagne mod landbruget
Ifølge advokaten er COOP allerede dømt for lignende overtrædelser af EU-regler i Sverige

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har forelagt økologisk Landsforenings kampagne “Ren madglæde” for sin advokat, Hans Sønderby Christensen, Randers, som anbefaler retsskridt.

I kampagnen anføres det blandt andet, at forbrugerne skal købe økologisk landbrugsproduktion for at “redde grundvandet”.

  • Denne udtalelse er ifølge advokaten en sigtelse mod dansk landbrugs drift for at forureningstrue grundvandet.
  • Sigtelser, som ikke kan bevises, kan være strafbare. Efter min vurdering er det retsstridigt at rette sigtelser mod landbruget om, at andre skal redde grundvandet fra dansk landbrugsproduktion.
  • Der er, efter mine oplysninger, ikke videnskabeligt bevis for, at landbruget truer grundvandet. Hvis ikke man kan påvise en trussel som grundvandet skal reddes fra, er der ikke grundlag for sigtelsen, som derfor kan mortificeres.
  • Det er ikke i tråd med lovgivningen at markedsføre sine medlemmers produktion på falske præmisser, udtaler advokaten, der også henviser til, at Coop i 2017 ved Tingsrätten i Stockholm blev dømt for at markedsføre økologi på bekostning af landbruget.

I Danmark bakker Coop op om økologisk Landsforenings kampagne.

Under to og en halv promille

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ved Bente Andersen bekræfter, at der ikke er fagligt og videnskabeligt grundlag for den mistanke mod landbruget som økologisk Landsforening rejser om at være en trussel mod grundvandet.

  • Vi har verdens hårdeste godkendelsessystem, og vi bruger i dag trygt grundvandet som drikkevand.
  • Landbruget bruger under tre promille af den totale mængde kemiske stoffer, som bruges i Danmark. Men pesticider er den gruppe af kemikalier, der er underlagt den skarpeste og mest omfattende kontrol her i landet.
  • Landbruget er simpelthen fagligt og videnskabeligt ikke den trussel mod grundvandet, som økologisk Landsforening slår sig op på at redde det fra.
  • Planteværnsmidler er nødvendigt i et fagligt forsvarligt omfang. Det bekræfter økologer i virkeligheden i deres egne bedrifter, hvor de også bruger planteværnsmidler, slutter hun.

I september måtte formanden for økologisk Landsforening, Per Kølster trække påstande om landbrugets forurening med pesticider tilbage for at undgå søgsmål. Han måtte ved den lejlighed bl.a. erkende at det var forkert, at han påstod at landbruget anvender stoffer som blev forbudt at anvende for flere år siden. Yderlige påstod han at et middel, der er generelt tilladt i husholdninger, kun bliver brugt af landbruget.