Artikler

DANSKERNE ER PESTICIDFORSKRÆKKEDE

Debatindlæg i Jyllands-Posten 02.02.22 af Jens Carl Streibig, professor emeritus, Gentofte

Første vers i Michael Falchs sang ”I et land uden høje bjerge / Hvor det både regner og sner” har meget at gøre med den løbende pesticiddebat.

Vi har et stort overskud af nedbør og kan bore efter vand i hele landet, hvilket mange lande i EU misunder os. Traditionelt renser vi kun nødtørftigt grundvandet, før det pumpes ud som drikkevand. I andre lande med bjerge og højtliggende grundvand kræver det ofte en gennemgribende kemisk/mekanisk rensning, før vandet sendes ud til forbrugerne. I mange EU-lande er der ikke nedbør nok, så man drikker overfladevand og bliver nødt til at opbygge reservoirer og dermed gennemgribende kemisk rensning.

Vi har imidlertid i vor grænseløse naivitet troet, at knap seks millioner danskere kan forbruge industri- og husholdningskemikalier, biocider, medicin og pesticider uden at efterlade spor i miljøet. Der er vedholdende krav om, at der nu skal handling og penge op af lommen for at redde grund- og drikkevand og naturen. I medierne kan vi høre, at 70 pct. af vores drikkevand vil blive forurenet med pesticider over den mindste koncentration, vi kan måle (0,01 mikrogram/L). Hvad sker der mon med de pesticidrester, der ligger under den mindste koncentration, vi kan måle – bliver de bare glemt?

Indgyder danskerne helt unødig sprøjtegiftangst
Jeg vil vove den påstand, at 100 pct. af grund- og drikkevand er forurenet af os selv med varierende antal menneskelige kemikalier. Molekylerne finder selv vej ned til grundvandet gennem de fantastiske danske ler- og sandjorde. Det gælder al kemi, som vi bruger. ”Lev med det!” – for det er umuligt at undgå. Al menneskelig aktivitet vil kunne findes i grundvandet. Derfor er det meningsløst at bruge begrebet ”fundprocent”, som benyttes i rapporter om pesticider i grund- og drikkevand. Det er det samme som at sælge elastikker i metermål.

Danskerne har opbygget en helt speciel nultolerance over for pesticider og deres nedbrydningsrester i grund- og drikkevand. Som det eneste land i EU må der ikke forekomme pesticider i grund- og drikkevand overhovedet. Og per definition har pesticidforurening kun noget at gøre med landbrug.

Ikke fra Landbrugets marker
I Danmark er det mest almindelige pesticid et nedbrydningsprodukt fra et biocid, DMS. For få år siden blev det brugt i maling og som træimprægneringsmiddel til at bekæmpe skadelige svampe på træværk, så det løber stadig ned i grundvandet fra rigtig mange plankeværker. Fundet af DMS i drikkevandsboringer er ifølge GEUS ”den værste forurening af grundvandet med et pesticidstof, vi har set indtil nu”. Ordet pesticidstof antyder, at det drejer sig om landbrug; et pesticid blev også brugt lidt i jordbær for mange år siden, men nu findes DMS især i byerne og specielt i Storkøbenhavn.

Nummer to på listen er en pesticidrest desphenyl-chloridazon (DPC). DPC kommer fra et pesticid, som har været anvendt i landbruget, men det blev forbudt for mange år siden.

Den tredje mest forekommende pesticidrest er BAM, der stammer fra to pesticider, som blev forbudt for 25 år siden. Fund af BAM er fra pesticider brugt på fortove, veje, industrigrunde for at bekæmpe ukrudt, og for det ikke skal være løgn direkte på arealer, hvor der indvindes drikkevand. Doseringerne var kæmpestore og formodentlig udstrøet med let hånd. BAM er et sejlivet nedbrydningsprodukt og vil derfor være til stede i drikkevandsboringer mange årtier ud i fremtiden. Pesticiderne blev stort set ikke brugt på landbrugsarealer, da det slår alle planter ihjel gennem flere år. Som et kuriosum kan det nævnes, at man i andre EU-lande normalt ikke analyserer for BAM, fordi i EU betragtes det som en ikke-skadelig pesticidrest.

Grænseværdi har intet at gøre med sundhed og miljø
EU godkender pesticider og biocider for at sikre, de ikke udgør en uacceptabel risiko for sundhed og miljø, herunder forurening af grund- og drikkevand. Grænseværdi for et enkelt pesticid er på 0,1 mikrogram pesticid/L drikkevand. Det har intet at gøre med sundhed og miljø, men signalerer et markant forsigtighedsprincip. Med andre ord, hvis drikkevand har koncentrationer af pesticider under EU’s grænseværdi, bliver det af EU karakteriseret som ”sundt og rent” drikkevand. I EU ved man godt, at al menneskelig aktivitet (forurening) vil være alle steder, så derfor vil drikkevand fri for menneskelig kemi være en umulighed.

De pesticider, man bruger i dag, vil dog ikke være at finde i samme mængder som de gamle pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Tidligere havde man ikke krav til, at pesticider ikke måtte findes i grundvandet i større mængder. Moderforbindelserne til DMS, BAM og DPC blev alle godkendt i 1960’erne. Derfor vil vi finde disse gamle stoffer i mange år frem, men ikke de nye, der bruges i dag. Man kræver, at pesticidet eller dets nedbrydningsprodukter har en halveringstid på maksimalt 180 dage.

På grund af ændringerne i EU-godkendelseskrav til pesticider gennem de seneste 30 år er det umuligt at sammenligne tallene over år, fordi i dag er der helt andre pesticider, end vi havde for 30 år siden.

Pesticidforureningen stiger ikke
Det samme gør sig gældende for GEUS’ årlige status for grundvandsovervågning. I de senere år er der målt flere pesticidrester i drikkevandsboringerne. Betyder det, at den generelle pesticidforurening stiger i vores drikkevand? Nej, grundvand og drikkevandsforsyning er ikke mere forurenet end tidligere. Flere pesticidfund skyldes udelukkende, at man leder efter flere forskellige pesticid- og biocidrester. Derfor er det umuligt at sammenligne tallene over år.

”Byen med det giftige vand” er en serie på DR TV om Nordfyns Vandværk, hvor pesticidrester (DCP) af et forbudt landbrugspesticid var målt til at være 40 gange så højt, som det er tilladt i Danmark. Det er fundet i varierende mængder og en del steder i koncentrationer, som ikke kan skyldes regelret brug i afgrøder. Det antyder klart, at det kommer fra punktkilder, dvs. gamle lossepladser eller nedgravninger. I gamle dage var det lovligt at grave ubrugte pesticider ned for at komme af med sine kemikalier fra både industri og landbrug.

Der er penge i sprøjtegiftangst
Institutioner, interesseorganisationer og lobbyvirksomheder har virkelig forstået at indgyde danskerne sprøjtegiftangst. En tidligere medarbejder fra GEUS, nu ansat som ”grundvandsekspert” i lobbyvirksomheden Danmarks Naturfredningsforening, udtalte på DR TV den 13. januar, at vi har meget værre drikkevandsforurening med pesticider end i andre EU-lande. Det tror da pokker, at det kan se sådan ud. I Danmark tæller man pesticidrester med, som man ikke gør i andre EU-lande, fordi de rester betragtes som uskadelige for sundhed og miljø. For eksempel måler man slet ikke BAM i mange EU-lande. Man kan altså ikke sammenligne os og udlandet, fordi synet på pesticidrester er meget mere restriktivt i Danmark end i de andre EU-lande.

Journalister finder de ”rette” vinklinger, politikerne viser handlekraft og institutioner, interesse- og lobbyorganisation øjner muligheder for at få bevillinger til endnu flere tiltag på pesticidområdet, hvilket kan omskrives til: Pengene i kisten klinger, når sprøjtegiftangsten ud af fjernsynet springer.

SANDHEDENS TIME!

Langt om længe kryber kommunerne til korset, og vedgår, at man har været i gang med at inddrage ejendomsretten fra danske landmænd, uden at have haft til hensigt at yde fuld og hel erstatning jvf. Grundlovens bestemmelser. Alt sammen under dække af at sikre rent drikkevand.

Kommunerne erkender nu, at de – sammen med et politisk flertal – har forsøgt at fravriste danske landmænd deres ejendomsret til spotpris under dække af frivillige aftaler om forbud mod pesticider i BNBO og indsatsplanområder. Kommunerne har tilsyneladende aldrig haft til hensigt at betale fuld og hel erstatning, og Kommunernes Landsforening (KL) viser deres sande jeg, ved nu at foreslå at fjerne landmændenes eneste klagemulighed.

Ifølge Landbrugsavisen d. 24.01.22 oplyser direktør i KL Laila Kildegaard, at systemet ikke fungerer, fordi det kan betale sig at klage til overtaksationskommissionen. Står det til KL, skal man lave systemet om, så det ikke kan betale sig at klage. Sagt med andre ord er det et problem for KL, at landmænd skal have markedsprisen, når myndighederne inddrager deres ejendomsret, ødelægger driften af gården og gør produktionsanlæg værdiløse. Præcis som når staten lukker minkerhvervet.

Juridisk uanstændigt og dybt problematisk!
Formand for FFBG Ulrik Lunden finder det juridisk uanstændigt og dybt problematisk, at en embedskvinde i en forening betalt af kommunale skattekroner vil fratage landmændene deres grundlovssikrede rettigheder. Han ønsker nu en juridisk kulegravning af, om det overhovedet er lovligt.

– I FFBG har vi hele tiden vidst, at kommunerne var ude i et politisk ærinde, som kun går ud på at inddrage ejendomsretten til spotpris. Men at kommunerne nu i regi af deres forening – og for kommunale skattekroner – fører en systematiseret kampagne både i det offentlige og i det skjulte for at inddrage landmændene deres grundlovssikrede beskyttelse, er alligevel et chok for mig! Men nu står det da klar for enhver, hvad det går ud på, nemlig at inddrage vores ejendomme for en slik, raser Ulrik Lunden.

Aldrig meningen at yde fuld og hel erstatning!
– Vi har for længst bevist, at det ikke drejer sig om at “rede planeten” (beskytte grundvandet drikkevandet red.). Nu har vi også tydeligt bevis på, at det aldrig har været meningen, at vi skulle have fuld og hel erstatning. Det er helt tydeligt, at hensigten med frivillige aftaler var, at komme uden om grundloven og ejendomsrettens ukrænkelighed.

– Hele denne frase, der nu har pågået i snart et halvt årti vidner i højere grad om, at centraladministrationen udmærket ved, hvad der står i den såkaldte Blichel-rapport fra 1999, som i sin tid blev produceret på vegne af Svend Auken, med henblik på at tvangsøkologisere dansk landbrug, mener Ulrik Lunden.   

Ingen faglig begrundelse for forbud mod pesticider!
FFBG’s fagchef, agronom Bente Andersen betvivler desuden kommunernes faglige motiver: – Hvis kommunerne virkelig ønsker at beskytte grundvandet i BNBO, så ville kommunerne i stedet for landmandens ufarlige marker gå efter at få sikret de tusindvis af sivende og potentielt farlige punktkilder, lossepladser osv. over hele landet. De har været kortlagt siden 2014 af Danmarks Tekniske Universitet. Dansk landbrugs anvendelse af godkendt og biologisk nedbrydeligt planteværn på dyrkningsfladen truer ikke grundvandet. På 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring sløjfet som følge af landmændenes brug af planteværn på dyrkningsfladen, slår Bente Andersen fast.

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse 27.01.2022  https://ffbg.dk/

Formand Ulrik Lunden  
Tel: 30 65 04 21  e-mail: lunden@store-bouet.dk

Fagchef Bente Andersen
Tel: 40 22 96 11 – e-mail: bea@ffbg.dk

Til Miljø- og Fødevareudvalget, Folketinget

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse 16.01.2022

Når ministeriet tilsidesætter sandhedspligten ved at “forvrænge” vores ord, er det fordi vi har ret. Dyrkningsfladen er uskyldig! Ministeriets embedsmænd har sandhedspligt, jvf. “Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII”

Sandheden er, at landbrugets dyrkningsflade er uskyldig i sløjfning af drikkevandsboringer som følge af pesticidfund de sidste 20 år. Skyldig er derimod affaldshåndtering på tusindvis af sivende lossepladser. Vi har fået undersøgt alle de 97 sløjfninger, som GEUS selv har henvist til i et tidligere ministersvar (MOF alm. Del spørgsmål 45 den 21. okt. 2019). Resultatet af denne undersøgelse er et notat begået af LandboSyd, som er illustreret på figur 1. Affaldshåndtering og stoffet BAM fra totalukrudtsmiddel udenfor dyrkningsfladen er de skyldige.
Ikke dyrkningsfladenIkke landmandens brug af planteværn på markerne.

På de ubeskyttede sivende lossepladser, som var offentligt godkendte, deponeredes stoffer fra både industri og haver. Nogle af de stoffer som alle danskere smed på lossepladsen er også blevet brugt i landbruget. Alle sammen med offentlig tilladelse og accept.

I bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har vi ALDRIG påstået, at der ikke er sløjfet boringer på grund af stoffer, som har været anvendt i landbruget. Det vi siger, og det vi fastholder er, at det ikke er fund fra dyrkningsfladen, som har ført til sløjfning af boringer. De stoffer som er blevet dumpet på lossepladser kan udmærket være blevet brugt i både haver og i landbruget. Det er ikke det samme som at beskylde landmandens sprøjte på dyrkningsfladen for at være årsag til sløjfning af boringer. Det er to vidt forskellige ting som ministeriet sammenblander i strid med sandhedspligten. GEUS forsøgte sig i samme rille i Effektivt Landbrug den 07.12.2021 med et “dementi”, men blev straks imødegået. Nu fortsætter ministeriet med samme misforståelse. Nu fortsætter ministeriet med samme misforståelse: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/MOF/spm/391/svar/1846388/index.htm

Ministeren både fejlciterer Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og svarer udenom for at fremstå handlekraftig samt landbrugsuvenligt og politisk korrekt hos fagligt uvidende vælgere i café latteland, hvor dette er populært.

Det er trist at opleve, at GEUS ikke er gået systematisk til værks i forbindelse med hver enkelt sløjfede boring, ligesom i vedlagte analyse. Vel kræver det stort knofedt at gennemanalysere, men det er jo nødvendigt såfremt man skal kende de rette årsagssammenhænge, som er, at Ikke én boring er sløjfet de sidste 20 år på grund af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler på dyrkningsfladen. Endnu engang smyger ministeriet sig udenom og forvrænger vore ord i besvarelsen af spørgsmål stillet af MF Erling Bonnesen fra 13. januar 2022.

Sandhedspligten for embedsmænd betyder, ifølge vores advokat, at embedsmænd både skal tale sandt, og de skal afstå fra at forvrænge FFBG`s faglige dokumentation i en misvisende kontekst.

Figur 1
Kilde: De viste boringer har GEUS anvendt i forbindelse med ministerens besvarelse af MOF alm. Del spørgsmål 45 den 21. okt. 2019. Via aktindsigt har BG og LandboSyd fået adgang til DGU-numrene på boringerne. Boringerne og sløjfnings rapporterne er herefter minutiøst gennem analyseret af LandboSyd og BG. Resultatet er som vist i figuren.

Med venlig hilsen

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse  https://ffbg.dk/

Formand Ulrik Lunden
Tel: 30 65 04 21 – e-mail: lunden@store-bouet.dk

Fagchef, cand.agro. Bente Andersen
Tel: 40 22 96 11 – e-mail: bea@ffbg.dk

Kopi: Folketingets medlemmer, pressen, byråd, landbrugets organisationer m.fl.