Kategorier
Ikke-kategoriseret

MEDIERNE FØRER AN I HETZEN MOD LANDBRUGETS DYRKNINGSFLADE

Af Ulrik Lunden, fmd. For foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkning af markerne (kilde: GEUS). Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Der foretages en lang række målinger af vandet under markerne, og det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat inden de forlader rodzonen. Alligevel er indslag og artikler om grundvandet i medierne næsten altid illustreret med fotos af en landmand der kører på marken med sin sprøjte.

Danmarks Naturfredningsforening, SF, Enhedslisten, DANVA og i Aarhus nu også borgmester Jacob Bundsgaard (S) fører en kampagne for såkaldte “Grundvandsparker”, hvor de foreslår, at op mod 200.000 ha landbrugsjord skal dyrkes økologisk eller tilplantes med skov. En smuk og ideologisk tanke der appellerer til mange vælgere og DN´s medlemmer. Regningen for vandforbrugerne vil blive gigantisk i erstatninger og kompensationer til de mange landmænd og familier som må lukke deres virksomhed. F.eks. vil produktionsanlæg til animalsk produktion på sigt blive helt værdiløse ligesom produktion af højværdiafgrøder som græsfrø og kartofler ikke rentabelt kan omlægges til økologisk drift og må flyttes til udlandet. Regningen for “grundvandsparker” vil få de 20 mia. kr. det kommer til at koste danskerne at lukke minkerhvervet til at blegne. Vi taler måske om flere hundrede mia. kr. plus masser af arbejdspladser. Desværre vil milliarderne, som vandforbrugerne kommer til at betale, være fuldstændig spildt i forhold til at sikre rent drikkevand.

Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra titusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder. Jeg kender flere eksempler på landmænd der af kommunen har fået udpeget arealer i såkaldte Boringsnære Områder (BNBO), som de fremover ikke må sprøjte med godkendte, biologisk nedbrydelige pesticider. Alene i Aarhus Kommune er 7.000 ha udpeget som BNBO. Men mellem drikkevandsboringen og landmandens marker i BNBO findes under jorden en gammel fyld- eller losseplads, hvor kemiske stoffer og tungmetaller siver ned i undergrunden. Uden at kommunen gør noget eller i det mindste har en plan for oprensning/sikring.

Sådanne forureninger har vi titusindvis af i Danmark, men myndighederne gør intet ved problemet. I stedet går man ensidigt efter landbrugets dyrkningsflade. Hvorfor? Måske er for få stemmer i at rydde op i fortidens synder. Måske er det uoverskueligt at rense op, og hvem skal betale – kommunen, regionen eller staten? Måske er billedet af landmanden der kører på marken med sin sprøjte simpelthen blevet synonym på kemiske stoffer i grundvandet anført af DN, DANVA, SF, EL og medierne. TV2, DR, Ekstra Bladet og Aarhus Stiftstidende er gode eksempler herpå.

Er der noget at sige til, at befolkningen efter 30 års hjernevask tror, det er landmanden som forurener grundvandet. Hvorfor anvender medierne aldrig et foto af en losseplads, en jernbane, en fyldplads, en vej, en brandøvelsesplads, en gammel tankstation, et industriområde, et parcelhuskvarter? Byerne har i modsætning til danske landmænd ikke passet godt nok på deres drikkevandsressource. Det er jo derfor byerne er kommet ud på landet for at hente drikkevandet under den danske dyrkningsflade.

FIGUR 3.2
FORDELING AF KORTLAGTE FYLD- OG LOSSEPLADSER, DER ER REGISTRERET I REGIONERNES DATABASER PR. DECEMBER 2012

DTU har i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om lossepladsers påvirkning af overfladevand – Miljøprojekt nr. 1604, 2014.
Under kapiteloverskriften ”Antal potentielle lossepladser, der kan udgøre risiko over for overfladevand” er vist dette kort.

Fakta om foreningen

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.