Kategorier
Ikke-kategoriseret

PRESSEMEDDELSE

Staten har påbudt kommunerne at lave BnBO indsatsplaner der pålægger landmænd restriktioner på dyrkning af deres jord. Men vi mener, lovgivningen er i strid med EU-retten.

Et par eksempler: I Viborg Kommune vil man sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet til 5-10 mg / liter. Ifølge Viborg Kommune er naturens eget bidrag 20 mg pr liter. I Danmark er grænseværdien for nitratindholdet i grundvand og drikkevand ud fra et forsigtighedsprincip fastsat 50 mg nitrat pr. liter. Grænseværdien på 50 mg fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen og er i overensstemmelse med WHO og EU’s drikkevandsdirektiv. Aarhus Kommune vil forbyde brug af pesticider på 6-7.000 ha landbrugsjord. Det rammer mange landbrug, der ikke har mulighed for omlægning til økologisk drift, ligesom staldanlæg til f.eks. fjerkræ- og griseproduktion bliver værdiløse og skal erstattes sammen med produktionstabet. Alene i Aarhus kan erstatningerne nemt løbe op i en milliard kr. Penge som vandforbrugerne kommer til at betale – uden at få renere grundvand. En skandale der potentielt vil overgå minksagen både i omfang og milliarder af kroner.

Den danske lovgivning giver kommunerne ret til at fastsætte deres egne regler til beskyttelse af grundvandet i de såkaldte Boringsnære Områder (BnBO) med restriktioner på landmandens anvendelse af gødning og pesticider. Vi mener, den danske lov er i strid med EU-lovgivningen, og Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) har derfor anlagt sag mod staten – ikke mod kommunerne. ”Vi forventer at vinde sagen ved EU-retten. Fra det tidspunkt, når sagen er vundet, vil kommunerne skulle afholde sig fra at vedtage rådighedsrestriktioner, som hviler på et retsstridigt retsgrundlag”, siger FFBG´s advokat Hans Sønderby med speciale i EU-ret.

Indtil da er det vigtigt, at landmændene løbende tjekker deres e-boks for post fra kommunen om eventuelle indsatsplaner på jorden. Landmanden skal til enhver tid protestere og gøre indsigelse og sende svaret til kommunen, inden fristen udløber. FFBG hjælper gerne hermed.

I følge FFBG´s faglige og minutiøse gennemgang af uafhængige GEUS`s detaljerede oplysninger om sløjfninger af vandboringer skyldes ingen af de 97 danske pesticidsløjfninger af drikkevandsboringer de sidste 20 år landbrugets dyrkningsflade – og disse 20 år dækker al GEUS`s registrering. Ingen grund til at tro, at det var anderledes i gamle dage. Tværtimod. Vi kan derfor konkludere, at ingen sløjfninger skyldes anvendelse af godkendte pesticider på dyrkningsfladen. De 97 sløjfede boringer skyldes alle punktforureninger fra tusindvis af lossepladser, nedgravet giftaffald, træbeskyttelse samt private og det offentliges brug af ukrudtsmidler heraf vandværkerne selv (fig. 1). Landbrugets pesticider er godkendt af Miljøstyrelsen, de har været igennem Europas skrappeste godkendelsessystem, de er biologisk nedbrydelige og er derfor sikre at anvende i forhold til grundvandet.

Hvorfor bruger politikerne så ikke milliarderne på at rydde op i fortidens synder, men i stedet på erstatninger til landmænd, der ikke giver renere grundvand? Fordi politik i dag er baseret på frygt og følelser. Gennem årtier har pressen anført af Danmarks Naturfredningsforening hjernevasket befolkning og politikere, at det er landbruget som forurener grundvandet. Landmanden der kører på markerne med sin sprøjte er simpelthen blevet synonym med gift i grundvandet. Men selv om en usandhed bliver fortalt tusind gange, bliver den jo ikke sand.
FFBG og alle vores ambassadører i by og på land har en kæmpe opgave med reel, faglig folkeoplysning om grundvandet, og FFBG har en rigtig god sag. Vi arbejder nemlig for, at danskerne i fremtiden får rent drikkevand. Må fagligheden sejre – håbet er heldigvis grønt.

11.08.21 – Yderligere information ved fmd. Ulriik Lunden tel. 30 65 04 21 mail lunden@store.bouet.dk eller fagchef Bente Andersen tel. 40 22 96 11 mail bea@ffbg.dk

Fakta om foreningen

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) er en landsdækkende forening med over 250 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning. Samt ved foreningens betydningsfulde retssag mod staten. Sagen angår gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)