Læserbrev/kommentar
Landbrug & Fødevarer er på gale veje, når de opfordrer landmænd til at indgå frivillige BNBO-aftaler. Det bliver ikke mere rigtigt af, at daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et såkaldt hyrdebrev til kommunerne opfordrede til at indgå aftaler, skriver formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden. Det vækker minder om dét, vi oplevede fra Grøn Vækst, når Landbrug & Fødevarer vil forsøge at sikre en borgerlig regering, koste hvad det vil for danske landmandsfamilier.
Landbrug & Fødevarer (L&F) taler med to tunger i denne sag, hvilket sætter erhvervet i en position, hvor de agerer som dikkende lammehaler for den til enhver tid siddende borgerlige regering. På den ene side skriver viceformand i L&F i Landbrugsavisen den 16. januar helt tydeligt, hvad den seneste forskning og overvågning af vore drikkevandsressourcer viser:
”Miljøstyrelsens faglige vurdering på baggrund af den nye VAP-rapport om grundvandet er helt klar. Der er ikke anledning til ændringer i de aktuelle danske godkendelser af pesticider. Derfor er det ærgerligt, at nogle politikere spiller på følelser og skaber uberettiget frygt”, skriver viceformand i L&F Thor Gunnar Kofoed i en kommentar.
– Men hvad hjælper det, når Thor Gunnar Kofoeds egen organisation højlydt og med stor kraft opfordrer til at indgå frivillige BNBO-aftaler med kommunerne uden faglig begrundelse eller hjemmel?
Formanden for Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Ulrik Lunden, påpeger det urimelige og irrationelle i, at landbrugets egne organisationer aktivt medvirker til disse krænkelser på brud på grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og dermed deres egen mulighed for lovlydig erhvervsudøvelse.
De såkaldt frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner på BNBO’er risikerer desuden at blive en alvorlig fælde for den landmand, som hopper i. Som Seges har påpeget, er kompensationen som udgangspunkt skattepligtig. Dét, der er tilbage efter skat, ædes op af stigende vandpriser, da kompensationen sandsynligvis vil blive finansieret over vandprisen, og derudover er der risiko for at få en regning fra EU, for hvis man endelig har modtaget en lukrativ betaling, udgør den ulovlig statsstøtte.
Det er dermed ikke engang sikkert, at en kommune, der i stor kærlighed til sine egne borgere, sikrer en ordentlig erstatning til BNBO-landmanden, må få lov til det.
Derved medvirker L&F til – med fuldt åbne øjne – at tilsidesætte grundlovens bestemmelser og for altid at reducere muligheden for klima- og miljøvenlig fødevareproduktion til fremtidens befolkninger på disse arealer. Alt sammen med en usammenhængende – faglig og videnskabelig set – ubegrundet stemningspræget eventyrfortælling.
Når man holder Ellemann´s hyrdebrev op imod den måde hvorpå L&F har ageret i denne sag, vækker det grimme minder.
Det minder til forveksling om tiden, hvor L&F bakkede fuldt og helt op om Grøn Vækst. Det gjorde L&F for at hjælpe til med at skabe en grøn profil for Venstre, som skulle sikre Anders Fogh regeringsmagten.
Det tyder på, at L&F´s ageren i denne sag har haft til formål at skabe mindst mulige problemer for Venstre og samtidig vise en ”grønnere” profil, således at Ellemann og co. ikke blev skudt i skoene, at man var i lommen på Dansk Landbrug og ligeglad med vandmiljøet.
At det vitterlig forholder sig sådan tyder det på, når man ser Landbrugsavisen den 16. januar. Først frikender Thor Gunnar Kofoed landbruget og så på side 7 opfordrer chefkonsulent, L & F, Søren Thorndal til at indgå frivillige aftaler. Den 21. januar kan man læse en hovedrystende historie i Maskinbladet, hvor en landmand godt hjulpet på vej af Sagro skal levere vand til Varde By. Landmænd før ham har ved konventionel dyrkning af jorden sikret rent vand, men nu skal marken så gennembores ved etablering af drikkevandsboringer, der skal forsyne Varde By med vand, og den mangeårige konventionelle dyrkning skal stoppes.
Hvorfor lave om på noget, som har beskyttet grundvandet godt?