Kategorier
Ikke-kategoriseret

DANSK PLANTEAVL RIMER PÅ KLIMA

BG´s fagchef: Der er intet fagligt belæg for at reducere landbrugets dyrkningsflade.

Agronom og fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Bente Andersen fastslår, at der intet fagligt belæg er for at reducere landbrugets dyrkningsflade med BNBO, indsatsplaner og overdrevne krav om efterafgrøder.
”Dansk Planteproduktion er klima- og miljøvenligt. Det er faglig selvmodsigelse at udflytte produktion af hensyn til klima. Fødevarer produceres ikke skånsommere i andrelande. Tværtimod. Dansk landbrugs dyrkningsflade bør derfor – ikke indskrænkes, og dansk fødevareproduktion er fagligt i den absolutte verdenselite. Det savner derfor fagligt mening at flytte produktionen til andre lande”, udtaler hun.

Ifølge fagchefen viser forskningen, at dansk landbrugs kvælstof-udledning på lerjorder er på niveau med eller under udledning fra urørte skove på lerjord, som f.eks. den urørte Suserup skov.
Det savner derfor faglig systematik og sammenhæng og dermed mening at kræve af landbruget, at dets udledning skal være lavere end naturens helt egen. 

Landbrugets lette brug af planteværn reducerer desuden, ifølge fagchefen, traktortimerne væsentligt ligesom det sikrer høje stabile afgrøde udbytter. Det savner derfor ifølge hende mening fagligt set at flytte produktionen til lande, hvor Co2 udledningerne er højere per tons sunde fødevarer end i Danmark.

Fagchefens udtalelser falder i forlængelse af, at foreningens formand, Ulrik Lunden, for nylig kunne afsløre, at dyrkningsfladen er uskyldigt dømt. Det er stoffer fra uuddannede og uøvede private hænder, vandværksarealer, DSB-arealer, lossepladser m.fl., der er skyld i sløjfning af danske drikkevandsboringer over de seneste 20 år. Desuden mistænkes punktkilder i form af affaldsdepoter.

“Den nye viden bekræfter os i, at det ikke er stoffer fra brug på landbrugets dyrkningsflade, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer. Landbrugets lette brug af planteværn reducerer klimaaftrykket maksimalt. Hvis den samme mængde fødevarer blev produceret i andre lande, ville både miljø- og klimaaftrykket være højere, og det ville være meget ulogisk at insistere på. Klimaet kender som bekendt ingen grænser, så f.eks. en mindre klimavenlig polsk produktion vil også påvirke klimaet i Danmark. Igen er det ulogisk og ufagligt at fokusere på forholdene isoleret i Danmark.

Så hverken når vi ser på kvælstof-udvaskning eller på brugen af kontrollerede mængder pesticider på dyrkningsfladen, vil naturen få gavn af en produktionsflytning. Alt tyder på, at dansk landbrug i dag sætter det lavest mulige miljø- og klimaaftryk”.

BG har i 2019 anlagt sag mod staten med påstand om, at regler om indsatsplanlægning er retsstridig. Søgsmålet under faglig ledelse af Bente Andersen, der bistås af LandboSyd er anlagt af advokatfirmaet Sønderby Legal med afsæt bl.a. i EU-rettens opstilling af kravet om sammenhæng og systematik som betingelse for reguleringens lovlighed.

Fakta om foreningen

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB) er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.