Sender sine medlemmer direkte i fedtefadet

Læserbrev/kommentar

Landbrug & Fødevarer er på gale veje, når de opfordrer landmænd til at indgå frivillige BNBO-aftaler. Det bliver ikke mere rigtigt af, at daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et såkaldt hyrdebrev til kommunerne opfordrede til at indgå aftaler, skriver formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden. Det vækker minder om dét, vi oplevede fra Grøn Vækst, når Landbrug & Fødevarer vil forsøge at sikre en borgerlig regering, koste hvad det vil for danske landmandsfamilier.   

Landbrug & Fødevarer (L&F) taler med to tunger i denne sag, hvilket sætter erhvervet i en position, hvor de agerer som dikkende lammehaler for den til enhver tid siddende borgerlige regering. På den ene side skriver viceformand i L&F i Landbrugsavisen den 16. januar helt tydeligt, hvad den seneste forskning og overvågning af vore drikkevandsressourcer viser:

”Miljøstyrelsens faglige vurdering på baggrund af den nye VAP-rapport om grundvandet er helt klar. Der er ikke anledning til ændringer i de aktuelle danske godkendelser af pesticider. Derfor er det ærgerligt, at nogle politikere spiller på følelser og skaber uberettiget frygt”, skriver viceformand i L&F Thor Gunnar Kofoed i en kommentar.

– Men hvad hjælper det, når Thor Gunnar Kofoeds egen organisation højlydt og med stor kraft opfordrer til at indgå frivillige BNBO-aftaler med kommunerne uden faglig begrundelse eller hjemmel?

Formanden for Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Ulrik Lunden, påpeger det urimelige og irrationelle i, at landbrugets egne organisationer aktivt medvirker til disse krænkelser på brud på grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og dermed deres egen mulighed for lovlydig erhvervsudøvelse.

De såkaldt frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner på BNBO’er risikerer desuden at blive en alvorlig fælde for den landmand, som hopper i. Som Seges har påpeget, er kompensationen som udgangspunkt skattepligtig. Dét, der er tilbage efter skat, ædes op af stigende vandpriser, da kompensationen sandsynligvis vil blive finansieret over vandprisen, og derudover er der risiko for at få en regning fra EU, for hvis man endelig har modtaget en lukrativ betaling, udgør den ulovlig statsstøtte.

Det er dermed ikke engang sikkert, at en kommune, der i stor kærlighed til sine egne borgere, sikrer en ordentlig erstatning til BNBO-landmanden, må få lov til det.

Derved medvirker L&F til – med fuldt åbne øjne – at tilsidesætte grundlovens bestemmelser og for altid at reducere muligheden for klima- og miljøvenlig fødevareproduktion til fremtidens befolkninger på disse arealer. Alt sammen med en usammenhængende – faglig og videnskabelig set – ubegrundet stemningspræget eventyrfortælling.

Når man holder Ellemann´s hyrdebrev op imod den måde hvorpå L&F har ageret i denne sag, vækker det grimme minder.

Det minder til forveksling om tiden, hvor L&F bakkede fuldt og helt op om Grøn Vækst. Det gjorde L&F for at hjælpe til med at skabe en grøn profil for Venstre, som skulle sikre Anders Fogh regeringsmagten.

Det tyder på, at L&F´s ageren i denne sag har haft til formål at skabe mindst mulige problemer for Venstre og samtidig vise en ”grønnere” profil, således at Ellemann og co. ikke blev skudt i skoene, at man var i lommen på Dansk Landbrug og ligeglad med vandmiljøet.

At det vitterlig forholder sig sådan tyder det på, når man ser Landbrugsavisen den 16. januar. Først frikender Thor Gunnar Kofoed landbruget og så på side 7 opfordrer chefkonsulent, L & F, Søren Thorndal til at indgå frivillige aftaler. Den 21. januar kan man læse en hovedrystende historie i Maskinbladet, hvor en landmand godt hjulpet på vej af Sagro skal levere vand til Varde By. Landmænd før ham har ved konventionel dyrkning af jorden sikret rent vand, men nu skal marken så gennembores ved etablering af drikkevandsboringer, der skal forsyne Varde By med vand, og den mangeårige konventionelle dyrkning skal stoppes.

Hvorfor lave om på noget, som har beskyttet grundvandet godt?

DANSK PLANTEAVL RIMER PÅ KLIMA

BG´s fagchef: Der er intet fagligt belæg for at reducere landbrugets dyrkningsflade.

Agronom og fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Bente Andersen fastslår, at der intet fagligt belæg er for at reducere landbrugets dyrkningsflade med BNBO, indsatsplaner og overdrevne krav om efterafgrøder.
”Dansk Planteproduktion er klima- og miljøvenligt. Det er faglig selvmodsigelse at udflytte produktion af hensyn til klima. Fødevarer produceres ikke skånsommere i andrelande. Tværtimod. Dansk landbrugs dyrkningsflade bør derfor – ikke indskrænkes, og dansk fødevareproduktion er fagligt i den absolutte verdenselite. Det savner derfor fagligt mening at flytte produktionen til andre lande”, udtaler hun.

Ifølge fagchefen viser forskningen, at dansk landbrugs kvælstof-udledning på lerjorder er på niveau med eller under udledning fra urørte skove på lerjord, som f.eks. den urørte Suserup skov.
Det savner derfor faglig systematik og sammenhæng og dermed mening at kræve af landbruget, at dets udledning skal være lavere end naturens helt egen. 

Landbrugets lette brug af planteværn reducerer desuden, ifølge fagchefen, traktortimerne væsentligt ligesom det sikrer høje stabile afgrøde udbytter. Det savner derfor ifølge hende mening fagligt set at flytte produktionen til lande, hvor Co2 udledningerne er højere per tons sunde fødevarer end i Danmark.

Fagchefens udtalelser falder i forlængelse af, at foreningens formand, Ulrik Lunden, for nylig kunne afsløre, at dyrkningsfladen er uskyldigt dømt. Det er stoffer fra uuddannede og uøvede private hænder, vandværksarealer, DSB-arealer, lossepladser m.fl., der er skyld i sløjfning af danske drikkevandsboringer over de seneste 20 år. Desuden mistænkes punktkilder i form af affaldsdepoter.

“Den nye viden bekræfter os i, at det ikke er stoffer fra brug på landbrugets dyrkningsflade, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer. Landbrugets lette brug af planteværn reducerer klimaaftrykket maksimalt. Hvis den samme mængde fødevarer blev produceret i andre lande, ville både miljø- og klimaaftrykket være højere, og det ville være meget ulogisk at insistere på. Klimaet kender som bekendt ingen grænser, så f.eks. en mindre klimavenlig polsk produktion vil også påvirke klimaet i Danmark. Igen er det ulogisk og ufagligt at fokusere på forholdene isoleret i Danmark.

Så hverken når vi ser på kvælstof-udvaskning eller på brugen af kontrollerede mængder pesticider på dyrkningsfladen, vil naturen få gavn af en produktionsflytning. Alt tyder på, at dansk landbrug i dag sætter det lavest mulige miljø- og klimaaftryk”.

BG har i 2019 anlagt sag mod staten med påstand om, at regler om indsatsplanlægning er retsstridig. Søgsmålet under faglig ledelse af Bente Andersen, der bistås af LandboSyd er anlagt af advokatfirmaet Sønderby Legal med afsæt bl.a. i EU-rettens opstilling af kravet om sammenhæng og systematik som betingelse for reguleringens lovlighed.