Kategorier
Ikke-kategoriseret

Miljøministeren tager fejl når hun mener at økologi kan beskytte drikkevandet

  • Miljøminister Lea Wermelin optræder ikke troværdigt, når hun mener, at økologi er vejen til at beskytte vores grundvand / drikkevand.
  • Ministeren tager nemlig fejl, når hun peger på økologi fremfor konventionel dyrkning som et middel til at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Aså, som er formand for organisationen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der blev stiftet i sommer.

  • økologer må også bruge pesticider og andre hjælpestoffer, fortsætter Ulrik Lunden, og forklarer:
  • Mange af de stoffer, der er godkendt til brug i økologisk planteavl, er end ikke testet på den meget grundige måde, som det er tilfældet med konventionelle planteværnsmidler.
  • Og vores grundvand og drikkevand bliver ikke analyseret for de pesticider, som økologerne må bruge.

Som eksempel nævner Ulrik Lunden, at økologer må bruge nogle bakterier, som efterlader BT-toksin, som er særdeles giftigt, og man regner med, at disse toksiner først er forsvundet i løbet af 60 – 70 år efter, at bakterierne er udsprøjtet på afgrøden. Men man kontrollerer ikke vores grundvand eller drikkevand for indhold af disse toksiner.

  • Hertil kommer, at centrale økologiske afgrøder såsom kløver, hestebønne og ærter naturligt producerer klorerede pesticider, fastslår Ulrik Lunden, og tilføjer:
  • Men ingen aner, om grundvandet under de økologiske marker er forurenet med disse hormonmidler, som denne gammeldags pesticidgruppe betegnes. Det bliver nemlig heller ikke undersøgt

Mange fund af pesticider der ikke er brugt i landbruget

  • I øvrigt burde miljøministeren være bevidst om, at de pesticider, der har ført til lukning af vandboringer, ofte er midler, som ikke er blevet brugt i forbindelse med landbrugsmæssig produktion, understreger Ulrik Lunden og fortsætter:
  • BAM er det hyppigst fundne stof, der har ført til lukning af vandboringer. BAM er nedbrydningsprodukt fra bl.a. Prefix, der for årtier tilbage, blev brugt mod ukrudt mange forskellige steder – også på vandværkernes grunde helt tæt på vandboringer.
  • Tilsvarende har stærkt øget kontrol i det seneste år givet mange fund af DSM, der er nedbrydningsprodukt fra N,N-Dimethylsulfamid, der for mere end 20 år siden blev brugt i frugtavl og gartneri. Midlet blev også brugt som biocid i maling og til beskyttelse af træværk, og da langt de fleste fund er gjort i byområder og sommerhusområder, må vi gå ud fra, at fundene især skyldes brugen i maling og træbeskyttelse.

Verdens skrappeste godkendelsessystem

  • Det er uforståeligt, at ministeren går ud og sætter spørgsmålstegn ved verdens skrappeste godkendelsessystem for syntetiske pesticider ligesom hele VAP systemet som kontrollerer pesticiderne intensivt også efter, at de er blevet godkendt. Ministeren har jo ansvaret både for dette godkendelsessystem og for de medarbejdere / eksperter, som administrerer godkendelsen af pesticider i Danmark, siger Ulrik Lunden, og supplerer:
  • Vi vil gerne se ministerens dokumentation for, at hun kan fremkomme med sådanne udtalelser
  • økologisk produktion betyder mere intensiv jordbearbejdning i forhold til konventionel landbrug.
  • økologerne har ikke de samme skrappe regler for jordbearbejdning som konventionelle landmænd er underlagt. Regler hvis formål er at begrænse udvaskningen af nitrat.
  • økologerne er afhængige af organisk gødning og en stor andel bælgplanter, hvilket også foranlediger større udvaskning.
  • Det betyder, at risikoen for udvaskning af nitrat er større fra de økologiske marker, slutter Ulrik Lunden

Beskyttelse af grundvand /drikkevand

  • Reel bæredygtig grundvandsbeskyttelse skal være systematisk og sammenhængende, fastslår Ulrik Lunden.
  • Hvis forsigtighedsniveauet skal hæves i forhold til konventionelt landbrug, kræver det, at arealet udlægges med vedvarende rent græs, og at det samtidig sikres at der ikke er punktkilder, der kan forurene grundvandet.
  • Der må selvfølgelig heller ikke kunne forekomme forurening med bl.a. tjærestoffer og salt fra veje.
  • I det hele taget må danskerne kræve at grundvandsbeskyttelsen sker på en faglig reel og bæredygtig måde. Ligesom beskyttelsen skal være systematisk og sammenhængende, slutter Ulrik Lunden

Fakta om foreningen

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB) er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.