Artikler
Af cand.agro. Bente Andersen, ansvarlig for grundvand, Bæredygtig Landbrug
Så er det bebudede lovforslag til BNBO-lov sendt i høring, og Bæredygtigt Landbrug arbejder på et skarpt høringssvar. Loven skal forpligte kommunerne til at meddele påbud om sprøjtestop i BNBO-områder, hvis kommunernes risikovurdering viser, at der er risiko for forurening med erhvervsmæssig udnyttelse af sprøjtemidler.
Det er fortsat meget bemærkelsesværdigt, at det kun er erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, som man vil forbyde. Det er en total selvmodsigende beskyttelse, at man kun ser på landbrugets sprøjtemidler og ikke punktkilder, lossepladser, træbeskyttelse, veje mv. i de pågældende områder.
Man vil altså udstede en lov, der ikke sikrer en sammenhængende og systematisk grundvandsbeskyttelse.
Det konventionelle landbrug uberettiget syndebuk
Miljøminister Magnus Heunicke leverer politik i allerværste skuffe, når han åbenlyst mener, at det er landbrugets anvendelse af godkendte sprøjtemidler, der udgør en fare for drikkevandet, og han derfor vil forbyde anvendelse heraf i BNBO – og på sigt i meget større områder.
Ministeren henviser til den seneste grundvandsovervågning, hvor der er fundet pesticider i 50,1% af alle vandforsyningsindtag. Det er ikke boringer, sådan som ministeren skriver, idet der er boringer med flere indtag pr. boring (Kilde: GEUS 2023: Grundvandsovervågning Status og udvikling 1989 – 2021).
Når ministeren slynger sådan et tal ud, er det helt forfærdelige, at han ikke gør rede for, hvilke pesticider man finder. Gjorde han det, ville idiotien i forhold til lovudkastet til lov om BNBO blive tydelig.
DMS fra træbeskyttelse i 33,5% af vandværkernes indtag
DMS er det stof, der bliver fundet allerhyppigst (33,5 % af indtagene). DMS er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid: tolylfluanid, som helt ukontrolleret er anvendt som svampemiddel i træbeskyttelse, hvorfor man ofte finder det områder med parcelhus, plankeværker og kolonihaver. Tolylfluanid blev tidligere også anvendt som biocid i frugt og bæravlen.
Hvis ministeren havde undersøgt det lidt nærmere, ville GEUS kunne give ham svaret. GEUS har nemlig sammen med HOFOR (Kilde: Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 216 August 2023) undersøgt, hvordan biocider i træbeskyttelse mv. har forurenet drikkevandet.: Undersøgelserne viser meget tydeligt, at byområder er en betydelig kilde til grundvandsforurening. Koncentrationen i grundvandet ligger typisk omkring 0,2 µg/L under Hvidovre By og 2-4 gange højere under det undersøgte kolonihaveområde. I begge områder er den eneste større sandsynlige DMS-kilde, anvendelse af tolylfluanid og dichlofluanid i træbeskyttelse og maling til udendørs træværk”.
GEUS og HOFOR indrømmer også i rapporten, at de ikke tidligere har troet, at anvendelse af træbeskyttelsesmidler kunne findes i så høje koncentrationer, og at det udgør en risiko for grundvandet. Men det har de taget op til revision.
Eksemplet viser med al tydelighed, hvordan den danske grundvandsbeskyttelse i den grad mangler sammenhæng og systematik. I Danmark har vi det skrappeste godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler. Landmænd må kun købe og anvende pesticider, når de har autorisation hertil, og sprøjteudstyret skal synes hvert fjerde år.
Miljøministeren vildleder befolkningen
Ministerens udmelding vildleder fremfor at vejlede befolkningen. Vores advokat plejer at kalde den slags – og den måde det sker på – for “overtrædelse af sandhedspligtens vildledningsforbud”. Det betyder, at det man siger som minister eller embedsmand ikke blot skal være korrekt. Det skal også være fyldestgørende, dækkende og relevant, og det er det jo ikke, når ministeriet og ministeren slynger om sig med tal for noget helt andet end landbruget, og alligevel kun griber ind overfor landbruget.
Når man med den ene hånd kun griber ind overfor landbruget, fremsætter man jo en sigtelse om, at det er vores medlemmer, som er synderne. Hvad det slet ikke er. Derfor kan der rent teknisk godt være noget korrekt, i det han siger. Men i sammenhængen bliver det fuldkommen vildledende. Det er vigtigt at imødegå med jura ”Kodeks VII for embedsmænd” som er overtrådt her.
Hold jer fra frivillige aftaler
Hold jer fortsat fra frivillige aftaler. I må ikke ende, som de kolleger, der nu må betale støtten med renter tilbage for paragraf 3 arealer. Bliver erstatningen for sprøjteforbud i BNBO erklæret ulovlig statsstøtte, så er det hele kompensationen der skal betales tilbage, og lodsejerne står tilbage med tinglyst mistet dyrkningsret.
Trods nye toner fra regeringen i BNBO-problematikken fraråder Foreningen for Grundvandsbeskyttelse fortsat indgåelse af frivillige aftaler i BNBO-områder, fastslår formand Ulrik Lunden
– Vi fraråder på det kraftigste landmænd at indgå frivillige aftaler om BNBO, da der ikke er årsag og sammenhæng, mellem det man vil beskytte, og det man vil beskytte mod. Det betyder, at erstatningen for mistet dyrkningsret er i strid med EU’s statsstøtteregler, og landmanden risikerer derfor at skulle betale erstatningen tilbage. Vandværket, kommunen og staten kan melde hus forbi, mens landmanden alene bærer tabet for den mistede dyrkningsret for tid og evighed, idet forbuddet mod anvendelse af fuldt lovlige pesticider er tinglyst. Kun en tåbe frygter ikke EU’s statsstøtteregler!
Til gengæld kan de kommuner, som forstår sig på pesticidgodkendelse, jo blot undlade at iværksætte et forbud. Det fremgår nemlig tydeligt af regeringens udspil, at der kun skal forbydes pesticidbrug, hvor der er et problem. Vi vil holde myndighederne op på, at eventuelle forbud skal ske på ekspropriationslignende vilkår – sådan som miljøministeren lover!
Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen og verdens strengeste kontrolsystem.
Forbud mod godkendte pesticider i BNBO, indsatsområder og »grundvandsparker« kommer ikke at gøre nogen forskel i forhold til fremtidens drikkevand.
Moderne pesticider nedbrydes, og når ikke grundvandet. Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen. Herudover overvåges pesticider løbende på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Viser det sig, at et middel udgør en risiko, bliver det forbudt at anvende og sælge.
Landbrugets dyrkningsflade har ikke været årsag til sløjfning af drikkevandsboringer i 20 år viser en minutiøs analyse af Geus-data over samtlige sløjfede boringer foretaget af LandboSyd. Sløjfninger grundet pesticider skyldes ifølge analysen træbeskyttelse og udendørs maling (DMS) samt titusindvis af punktkilder, sivende lossepladser og totalukrudtsmidler anvendt på gårdspladser, langs jernbaner, ved boligforeninger, erhvervsbygninger, P-pladser, kirkegårde, fortove, indkørsler ja, sågar rundt om vandværkerne (BAM).
Pesticider til brug i landbruget anvendes af professionelle med godkendt udstyr og er underlagt streng kontrol og registrering helt ned på den enkelte mark.
Allerede nu er der sprøjteudstyr, som med kombination af droner, GPS og 3D-kameraer, kan reducere pesticidforbruget med 60-70 procent. Den nye teknologi er til gavn for både miljø og landmandens økonomi, idet han kan spare på de dyre, afgiftsbelagte pesticider.
Vi skal passe på grundvandet både i og udenfor indsatsområder, men et forbud mod godkendte pesticider er ren symbolpolitik.
Desværre har regeringens akutplan for drikkevandet fokus på det forkerte. Forbud mod godkendte pesticider i BNBO, indsatsområder og “grundvandsparker” kommer ikke at gøre nogen forskel i forhold til fremtidens drikkevand. Moderne pesticider nedbrydes, og når ikke grundvandet. Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen. Herudover overvåges pesticider løbende på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Viser det sig, at et middel udgør en risiko bliver det forbudt at anvende og sælge.
Landbrugets DYRKNINGSFLADE er ikke årsag til sløjfning af drikkevandsboringer i 20 år viser en minutiøs analyse af GEUS-data over samtlige sløjfede boringer. Sløjfninger grundet pesticider skyldes punktkilder, sivende lossepladser og totalukrudtsmidler anvendt på gårdspladser, langs jernbaner, ved boligforeninger, erhvervsbygninger, P-pladser ja sågar rundt om vandværkerne med nedbrydningsstoffet BAM.
Svampemidler i træbeskyttelse i områder med parcelhuse, sommerhuse og kolonihaver er årsag til nedbrydningsstoffet DMS langt over grænseværdien. INGEN af disse forureninger og årsager til sløjning af drikkevandsboringer kan henføres til landbrugets DYRKNINGSFLADE (markerne).
Man finder det man leder efter. Hidtil har man primært testet drikkevand for rester af pesticider, men tester man mere bredt finder man mange andre kemiske stoffer. En undersøgelse af vand fra boringer i Nordsjælland foretaget af forskere fra KU viser fund af over 400 “nye” kemiske stoffer herunder slid fra bildæk og kunstgræsbaner, der siver ned i grundvandet.
Under et samråd i februar om PFAS i pesticider udtalte miljøminister Magnus Heunicke:
– Hvis et sprøjtemiddel viser sig, at det ikke er sikkert på grund af en risiko for overskridelse af kravværdier, for eksempel fra PFAS i fødevarer eller vandmiljø, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende.
Nogle spor af pesticider, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver, at man dagligt drikker +100.000 liter postevand, før de udgør en sundhedsrisiko. Kravværdien til pesticider er nemlig POLITISK fastsat til 0,1 mg pr liter vand mens kravværdien til andre kemiske stoffer er SUNDHEDMÆSSIGT fastsat og derfor langt højere. I en artikel i Weekendavisen peger professor i miljøtoksilogi Nina Cedergreen, KU og professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen, AAU på, at den ensidige politiske fokus på at måle pesticidspor i drikkevandet er et vildspor. Faktisk er de største SUNDHEDSMÆSSIGE udfordringer for vandværkerne det naturlige stof arsen, PFAS og bakterier.
Pesticider til brug i landbruget anvendes af professionelle med godkendt udstyr og er underlagt streng kontrol og registrering helt ned på den enkelte mark. Allerede nu er der sprøjteudstyr, som med kombination af droner, GPS og 3D-kameraer, kan reducere pesticidforbruget med 60-70%. Den nye teknologi er til gavn for både miljø og landmandens økonomi, idet han kan spare på de dyre afgiftbelagte pesticider.
Vi skal passe på grundvandet både i og udenfor indsatsområder, men et forbud mod godkendte pesticider er ren SYMBOLPOLITIK. Skal vi gøre en forskel for drikkevandet er vi nødt til at fjerne ÅRSAGERNE til forurening primært titusindvis af punktkilder, sivende lossepladser, brandøvelsespladser, træbeskyttelse og havskum. F.eks.er næsten alle boringer i Skagen sløjfet grundet forurening med PFAS i områder, hvor der ikke er drevet landbrug siden 1800-tallet.
Hvert år dør over 40.000 danskere af rygning, alkohol, medicin og narkotika og ødelægger familier. 10.000 dør af følgesygdomme grundet fysisk inaktivitet og overvægt. Børn og unge bruger pops og snus med afhængighed og kræft til følge. Indtil nu er ikke én eneste dansker blevet syg eller er død af mikroskopiske spor af pesticider i drikkevandet. Alligevel lider danskerne af kollektiv pesticidangst. Der er mange paradokser.
Vi fraråder fortsat på det kraftigste landmænd at indgå frivillige aftaler, da der ikke er årsag og sammenhæng mellem det man vil beskytte, og det man vil beskytte mod. Det betyder, at erstatningen for mistet dyrkningsret er i strid med EU’s statsstøtteregler, og landmanden risikerer derfor, at skulle betale erstatningen tilbage. Vandværket, kommunen og staten kan melde hus forbi, mens landmanden alene bærer tabet for den mistede dyrkningsret for tid og evighed, idet forbuddet mod brug af lovlige pesticider er tinglyst på hans jord.
Mens alle har armene oppe af begejstring, mener vi, at forbud mod godkendte pesticider i BNBO kun har tabere. Vandforbrugerne får dyrere vand, landmanden mister sin dyrkningsret, grundvandet får det hverken dårligere eller bedre og de mange milliarder, det kommer til at koste, kunne have været brugt til at rydde op punktkilder og lossepladser – og bedre behandlinger på sygehusene og dermed redde liv.
Ensidig fokus på ufarlige pesticider forhindrer desværre en SAMMENHÆNGENDE beskyttelse af grundvandet, idet man ikke forbyder veje, jernbaner, parcelhuse, sommerhuse, kolonihaver, punktkildeforureninger, sivende lossepladser, brandøvelsespladser og havskum i BNBO og indsatsområder.
Endnu et eksempel på populistisk politik der tilsidesætter fakta, faglighed, videnskab og sundhed.
https://facebook.com/story.php?story_fbid=741684821295766&id=100063627639400