Artikler
Af fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse
D. 15. maj blev der afholdt en konference på Christiansborg om ”grundvandsparker” og rent drikkevand. De 110 deltagere var domineret af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, regioner, kommuner, DANVA og de store forsyningsselskaber som HOFOR, NIRAS, Aarhus Vand, Aalborg Vand m.fl.
Fra Landbrug & Fødevarer deltog viceformand Thor Gunnar Kofoed og miljødirektør Anders Panum Jensen. Med aftalen d. 19.01.2019 om forbud mod pesticider i BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder) accepterede L&F desværre præmissen, at landbrugets lovlige anvendelse af godkendte pesticider på dyrkningsfladen udgør en risiko for drikkevandet, ligesom L&F, Seges Innovation og Rådgivningstjenesten forpligtigede sig til at arbejde for frivillige aftaler. Aftaler der sandsynligvis er i strid med EU´s statsstøtteregler, og hvor landmanden derfor risikerer at skulle betale kompensationen tilbage.
Vores omfattende analyse af sløjfede boringer viser entydigt, at der ikke er fagligt belæg herfor. Dyrkningsfladen er uskyldig. De mikroskopiske rester af pesticider helt ned på molekyleniveau, man med avanceret måleudstyr kan finde i drikkevand, udgør absolut ingen sundhedsrisiko. Med mindre man drikker 200.000 liter vand dagligt. Professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen, AAU, professor i miljøtoksikologi Nina Cedergren, KU og toksikolog Nina Svanborg er enige heri.
Vi har hele tiden kæmpet for landmandens ret til at dyrke jorden fuldt lovligt med pesticider der har været gennem Europas strengeste godkendelse og tilmed overvåges på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Er det langt om længe ved at gå op for L&F, at BNBO, indsatsområder og ”grundvandsparker” ikke handler om at beskytte drikkevandet, men at fratage landmanden dyrknings- og ejendomsretten og de facto nationalisering af landbrugsjorden?
Vi skal prioritere indsatsen, hvor det giver mening, og hvor vi får mest for pengene – primært oprydning og sikring af titusindvis af punktkildeforureninger og sivende lossepladser. Det er der desværre ingen stemmer i – og derfor ikke politisk vilje til. Nej, EL, SF, AL, RV (og måske S, V og M?), DN, DANVA, Danske Vandværker, HOFOR, Aarhus- og Aalborg Vand vil hellere spilde milliarder af forbrugernes penge på køb af jord og kompensation til landmænd for bygninger, maskiner, driftstab, tvangsøkologisering, naturomlægning og plantning af fredskov på 200.000 ha “grundvandsparker”.
Parker, der ikke vil gøre nogen som helst forskel for drikkevandet, med mindre man i disse områder fjerner punktkildeforureninger, sivende lossepladser, veje, jernbaner, parcelhuse, kolonihaver, havskum og regnvand. Eksempelvis er de fleste boringer i Skagen sløjfet grundet forurening med PFAS i indvindingsområder med fredet natur, hvor der ikke er drevet landbrug siden 1800-tallet.
Der bruges alt for mange midler på at lede efter ufarlige pesticidrester i drikkevand, mens farligere stoffer går under radaren, mener toksikolog Nina Karin Svanborg.
Drikkevand med ekstremt små mængder af pesticidrester skal kasseres eller renses. Det står i modsætning til vand med større koncentrationer af kemikalierester som eksempelvis opløsningsmidler, olieprodukter og lægemidler i drikkevand.
Det kan lyde mærkeligt. Men det skyldes, at den tilladte mængde af de fleste kemiske stoffer i drikkevand reguleres på baggrund af mulige sundhedsrisici. Pesticidrester reguleres derimod ud fra en politisk vedtaget doktrin om, at de slet ikke må findes.
Derfor er grænseværdier for pesticider meget lavere, end de ville have været, hvis de var sundhedsmæssigt begrundet. Også selvom pesticidresternes eventuelle sundhedsmæssige effekter er langt bedre undersøgt end de fleste andre kemiske stoffer, man kan finde i drikkevandet.
Læs om Nina Svanborgs analyse af 6.000 almene vandboringer og hendes bemærkelsesværdige konklusioner her.
Under et åbent samråd d. 24.02.23 lød det fra miljøminister Magnus Heunicke til Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, der havde indkaldt til samrådet, at der kun bliver givet tilladelse til at bruge sprøjtemidler i Danmark, når Miljøstyrelsen vurderer, at den konkrete anvendelse af midlerne er sikker.
Både når det handler om sundhed og miljø, herunder grundvandet.
– Hvis det viser sig, at et sprøjtemiddel ikke er sikkert på grund af en risiko for overskridelse af kravværdier, for eksempel fra PFAS i fødevarer eller vandmiljø, så bliver det forbudt at sælge og anvende, sagde Magnus Heunicke.
Ministeren forklarede, at PFAS i pesticider ikke er overset, men håndteres i EU’s pesticidforordning, hvor der er meget skrappere regler for, hvornår et middel kan godkendes end, når man for eksempel bruger PFAS i tekstilindustrien.
Han påpeger, at der jo er en grund til, at man tilfører stoffer med PFAS i sprøjtemidlerne, da de har en effekt. Ofte vil effekten være, at der er en højere stabilitet, som medfører færre sprøjtninger.
Ministeren tilføjede, at pesticider står for cirka to procent af stoffer, der opfylder PFAS-definitionen. Bare lige for, at vi har proportionerne med, når vi diskuterer det her.
– Når jeg har møde med dygtige fagfolk, så har de vurderinger af, hvor få ‘kulstof-flourbindinger’, der er i sprøjtemidler i forhold til andre, og at ministeriets eksperter også har omfattende data fra VAP-marker.