Artikler

Se de faktiske årsager til, at boringer bliver sløjfet

Tror på blød landing i BNBO-problematikken

Debatten om frivillige aftaler og påbud i de mange sager om indsatsplaner på BNBO-området kører nu videre efter efterårets valg. I den forbindelse var fagchef Bente Andersen og formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse inviteret til møde d. 18. januar med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

– Vi fik afleveret det budskab til Folketinget, at den regulering myndighederne har prøvet på at rulle ud over Danmark hverken er sammenhængende eller systematisk. Reguleringen er retsstridig, fordi myndighederne ikke kan dokumentere, at der er evidens imellem det, man ønsker at beskytte mod, og det man beskytter, altså grundvandet, siger Ulrik Lunden og fortsætter:

– Sagen er jo den, at der ingen sammenhæng er mellem det, der foregår på dyrkningsfladen, og det man finder nede i grundvandet. Og det budskab fik vi i hvert fald afleveret, hvilket gav flere opfølgende spørgsmål.

Retfærdighed og faglighed vil sejre

Vi fik også slået en anden ting fast, fortæller Ulrik Lunden.

– Man må ikke bruge offentlige penge, hvor der ikke kan dokumenteres sammenhæng og systematik. Det er simpelthen ulovligt at bruge offentlige penge på det. Og det kan man af gode grunde ikke, hvilket vi tydeligt har bevist. Når vi fremlægger vores faglige viden, så stopper dialogen. Myndighederne trækker sig simpelthen, når de bliver konfronteret med, at vi er klar over, hvordan verden hænger sammen.

Politisk har det tidligere været fremført, at hvis landmanden ikke indgår en frivillig aftale om at stoppe dyrkning af BNBO-arealer, vil han blive mødt af et påbud. Men Ulrik Lunden tror på en anden politik på området fremadrettet, siger han.

– Jeg læner mig kraftigt op af regeringsgrundlaget, hvori der står, at man skal genbesøge beslutningen, og inddrage den nye faglige viden i det fremadrettede arbejde, lyder det fra Ulrik Lunden.

Så du har et håb om, at retfærdigheden så at sige kan ske fyldest?

– Det har jeg i den grad et begrundet håb om. Jeg er helt sikker på, at det skal nok løses, siger Ulrik Lunden.

BNBO-jord: – Den er værdiløs

BNBO-jord er værdiløs, mener landmand, der ikke vil forpagte den. Den der vælger at indgå aftale om restriktioner på sin BNBO-jord må selv stå med konsekvenserne, mener han.

Af Anna Wolfenberg, Effektivt Landbrug

Der er ikke BNBO-jord på Torben Leis ejendom, så egentlig havde han ikke skænket den problematik mange tanker. Ikke før en af de landmænd, som han forpagter jord af, henvendte sig og spurgte til hans interesse for fortsat at forpagte jord, hvis det blev omfattet af BNBO-restriktioner. Torben Lei skulle overveje det lidt, men måtte efter nærmere eftertanke erkende, at det ville ikke have hans interesse.

Det er bedre at køre udenom BNBO-jord end at dyrke den.

Det er den klare vurdering hos Torben Lei, der driver landbrug lidt udenfor Sønderborg, og den direkte årsag til, at han har sagt nej tak til at fortsætte med at forpagte jord, hvis den bliver omfattet af BNBO-restriktioner.

Torben Lei driver i alt omkring 740 hektar jord, hvoraf omkring 300 hektar er forpagtet. Desuden producerer han årligt omkring 32.000 slagtesvin.

– Det må være helt op til den enkelte lodsejer, om man accepterer sit vandværks ønsker om restriktioner på ens jord i de særlige BNBO-områder, men regningen for en sådan aftale må nødvendigvis blive hos den, der vælger at indgå den. Den kan ikke sendes videre til forpagteren, mener Torben Lei.

Ingen interesse

Hvis der er BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder, red) på ens ejendom, så kan vandværket udtrykke ønske om, at man mod en vis økonomisk kompensation ikke anvender sprøjtemidler på området.

Der er ikke BNBO-jord på Torben Leis ejendom, så egentlig havde han ikke skænket den problematik mange tanker. Ikke før en af de landmænd, som han forpagter jord af, henvendte sig og spurgte til hans interesse for fortsat at forpagte jord, hvis det blev omfattet af BNBO-restriktioner.

Torben Lei skulle overveje det lidt, men måtte efter nærmere eftertanke erkende, at det ville ikke have hans interesse.

– Jeg er meget opmærksom på, at vi skal passe godt på vores grundvand, og vil ikke lyde som sådan en, der er ligeglad med grundvandet, for sådan er det naturligvis ikke. Men jeg har ingen betænkeligheder med at anvende fuldt lovlige og godkendte sprøjtemidler. Der er ingen evidens for, at min dyrkning udgør nogen risiko for grundvandet. Alt bliver kontrolleret og registreret helt ned på den enkelte mark.

Læs artiklen på Effektivt Landbrug her.

Faglig direktør Jørgen Evald Jensen: “Rent vand og moderne landbrugsproduktion er hinandens forudsætninger”

Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug, planteavlsrådgiver i Agriconsult

Der er ikke sløjfet én eneste boring i mere end 20 år på baggrund af fund fra anvendelse af landbrugets moderne planteværnsmidler på dyrkningsfladen.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Det er nemlig ikke regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer, der truer grundvandet.

Derfor hjælper det ikke grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, eller at etablere grundvandsparker eller såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet.

Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.

Pesticider fra mange kilder
Fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, relaterer sig ikke til landbrugets brug af planteværnsmidler på dyrkede marker, men stammer fra mange forskellige kilder relateret til andre samfundsmæssige aktiviteter.

Det er også derfor, langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udforinger på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu leder efter dem.

De nye vandboringer rykker samtidig stadig længere væk fra byerne og andre bebyggede områder ud på landet, hvor det rene vand findes.

De stoffer, der registreres, er for eksempel nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner og så videre eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser og lignende) er ligeledes en meget væsentlig årsag.

Kræver nyt fokus
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, understregede for nogle uger siden i Weekendavisen, at det længe har frustreret ham, at man har fokus på det forkerte i grundvandsdiskussionerne, nemlig landbrugets brug af pesticider og ikke alle de andre stoffer vi anvender, når det handler om rent grundvand.

Det samme har professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, længe påpeget. Hun fortæller i Weekendavisen, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. Omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Vi aner ikke, om de er i grundvandet, siger hun. 

Erkendelsen af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand, er ved at brede sig.
Noget er naturligt, noget er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på.

Nina Cedergreen opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først. Det er ikke landbrugets nuværende pesticider, der på den måde kommer i fokus. 

Landbruget er langt fremme blandt andet på grund af den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider.

Tak for det.

Landbruget skal dog ikke sove på laurbærrene, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres. Og alle erfaringer, om hvordan landbruget har tacklet situationen, skal deles. Forhåbentlig bliver debatten så også mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet. 

Mere fra samme skuffe hjælper ikke
Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, havde ret, da han i foråret skrev, at de første danske vandmiljøplaner virkede:

”En indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger betød, at det danske vandmiljø fik det bedre, om end vi langt fra kom i mål.” 

Siden har vandmiljøplanerne fredet rensningsanlæg og lagt eneansvaret for at reducere både kvælstofudledning og miljøfremmede stoffer på landbruget. Med mere af de samme metoder – som heller ikke hjælper. Det dokumenterer de seneste 10 års NOVANA-målinger omkring næringsstoffer. 

Det nytter ikke at blive ved på den måde.

– Lad os få ny teknologi i spil, opdater spildevandsplanerne i alle kommuner, lad os fokusere på andre presfaktorer end kvælstof (som den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller påpegede allerede for flere år siden), lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra.

Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet. Der skal sættes ind på mange fronter.
Det gælder det rene vand, og ét er sikkert:

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden. 

Læs indlægget på Altinget.dk hér.