NATURLIGVIS KAN KOMMUNER FLYTTE DRIKKEVANDSBORINGER

Kommuner er forpligtet af Folketingets partier til at flytte drikkevandsboringer, når frygten vinder over forstanden.
Kommuner kan derfor frit vælge win-win og behøver ingen konfrontation med landmænd, som helst vil lades i fred, udtaler formand.

“Det siger næsten sig selv, at en kommune selv bestemmer, hvorfra den vil bore vand. Vi har jo kommunalt selvstyre, så det styres ikke fra København”, udtaler formand Ulrik Lunden (BG) i en kommentar til Danske Vandværker i tirsdagsavisen.

“Så, hvis der findes kommunalpolitikere, som, selvom de overhovedet intet har at frygte fra os landmænd, alligevel har det bedre med at bore efter vand i en skov eller i en eng end i landmandens mark, hvis dyrkning de er bange for, er de mere end velkommen til at flytte. Det er også altid bedst, at gæsten flytter i stedet for at fortrænge værten. Så er de også fri for at betale til os landmænd. Det er rent win-win”.

Formanden forklarer: “Kommunerne er ovenikøbet forpligtet til at flytte, når frygten tager over. Det fremgår udtrykkelig af den såkaldte Pesticidhandlingsplan.
Således fremgår af “Aftale om Pesticidstrategi i 2017-2021”, indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti følgende om fase 1, som vi er i nu:

” I fase 1 pålægges kommunerne frem til og med 2022 at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål, mhp. at vurdere behovet for yderligere indsatser som fx at flytte boringen

Så når følelserne går ind og forstanden går ud, er det ikke bare en ret som kommunerne har – det er ligefrem en pligt, de har til at flytte boringen hen et sted som de er tryggere ved. De skal heller ikke spørge om lov til at gå igen – døren står åben…

Formand Lunden afviser derfor blankt Danske Vandværkers skepsis over dispensationsmuligheder: “Mulighederne ligger lige for. Selvfølgelig kan kommunen bare finde et andet sted at finde vandet. Vi har endda eksempler på medlemmer, som huser boringer uden at kommunen har betalt for adgang eller tinglyst den. Dem opfordrer vi til at sige tak for besøget”, siger formanden.

“Det er helt urimeligt bagatelliserende, når Danske Vandværker taler om, at indgrebet ”handler om områderne lige omkring boringerne“. Alene i Egedal sagen diskuterede man over 60 hektarer, pointerer formanden. Det savner også mening at kræve respekt fra landmændene til at “producere vand”. Hvis man virkelig vil slå sig på vandindvindingsindustri, kunne man bruge nogle kommunale arealer i byerne, men sandheden er vel, at byboerne ikke har passet godt nok på deres eget grundvand? Så er det måske på tide, at de begynder på det, så de kan hente deres eget vand fra egne magasiner og holde fingrene fra vores virkelig rene vand under danske landmænds marker”, slutter formanden.

DISPENSATION ER KLART EN MULIGHED FOR KOMMUNERNE I BNBO

Det er uklædeligt af miljøudvalgsformanden i Mariagerfjord Kommune, at udpege sig selv som enehersker over dispensationsmuligheder i BNBO

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) roste Veddum Vandværk i Mariagerfjord Kommune i et indlæg i Effektivt Landbrug d. 20.2. for at stå op for sig selv i kampen mod tåbelige og unødvendige BNBO krav. Den tidligere borgmester i kommunen tager nu også bladet fra munden i en artikel d. 25.2. i EL, og tager afstand fra, at udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen gør sig til dommer over dispensationsmuligheden for vandværket.

”Vi deler på ingen måde Jørgen Hammer Sørensens feel good holdning uden hold i den virkelige verden”, udtaler formand for BG, Ulrik Lunden, – ”for vi ved bedre og har fakta om grundvandets tilstand på plads”.

”Hvorfor i alverden opsøge problemer, som slet ikke eksisterer? Og hvorfor så kontrær en indstilling fra Jørgen Hammer Sørensens side og via udtalelser som – ”…men den dag, der så kommer problemer, så er det for sent” – stædigt forsøge at fastholde, at han mener at vide, at der vil komme problemer ?”, undrer Ulrik Lunden sig, og fortsætter ”i omtalte område har der jo netop i flere generationer været drevet landbrug uden problemer for drikkevandet.

Skal lodsejere og vandværk alligevel holde vejret i spænding og være underlagt dagens lune – bliver det et ja eller et nej til dispensation? Det er uklædeligt for en udvalgsformand således at udpege sig selv som enehersker over dispensationsmuligheder i BNBO”.

Tværtimod har Folketinget med sin pesticidhandlingsplan direkte pålagt Mariagerfjord Kommune at overveje flytning af drikkevandsboringerne, således at boringerne gør mindre gene for landmændene, som ikke har bedt om at få Mariagerfjords udvalgsformand som uvelkommen gæst.

”Det er for landbruget og Danmark helt afgørende, at både politikere og embedsmænd forstår, at det ikke er landbrugets brug af planteværn på dyrkningsfladen, som er skyld i sløjfning af drikkevandsboringer. Der rettes helt enkelt bager for smed. Det er dét, som vi i BG har afsløret, og som figuren herunder viser: