Artikler
Trods nye toner fra regeringen i BNBO-problematikken fraråder Foreningen for Grundvandsbeskyttelse fortsat indgåelse af frivillige aftaler i BNBO-områder, fastslår formand Ulrik Lunden
– Vi fraråder på det kraftigste landmænd at indgå frivillige aftaler om BNBO, da der ikke er årsag og sammenhæng, mellem det man vil beskytte, og det man vil beskytte mod. Det betyder, at erstatningen for mistet dyrkningsret er i strid med EU’s statsstøtteregler, og landmanden risikerer derfor at skulle betale erstatningen tilbage. Vandværket, kommunen og staten kan melde hus forbi, mens landmanden alene bærer tabet for den mistede dyrkningsret for tid og evighed, idet forbuddet mod anvendelse af fuldt lovlige pesticider er tinglyst. Kun en tåbe frygter ikke EU’s statsstøtteregler!
Til gengæld kan de kommuner, som forstår sig på pesticidgodkendelse, jo blot undlade at iværksætte et forbud. Det fremgår nemlig tydeligt af regeringens udspil, at der kun skal forbydes pesticidbrug, hvor der er et problem. Vi vil holde myndighederne op på, at eventuelle forbud skal ske på ekspropriationslignende vilkår – sådan som miljøministeren lover!
Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen og verdens strengeste kontrolsystem.
Forbud mod godkendte pesticider i BNBO, indsatsområder og »grundvandsparker« kommer ikke at gøre nogen forskel i forhold til fremtidens drikkevand.
Moderne pesticider nedbrydes, og når ikke grundvandet. Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen. Herudover overvåges pesticider løbende på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Viser det sig, at et middel udgør en risiko, bliver det forbudt at anvende og sælge.
Landbrugets dyrkningsflade har ikke været årsag til sløjfning af drikkevandsboringer i 20 år viser en minutiøs analyse af Geus-data over samtlige sløjfede boringer foretaget af LandboSyd. Sløjfninger grundet pesticider skyldes ifølge analysen træbeskyttelse og udendørs maling (DMS) samt titusindvis af punktkilder, sivende lossepladser og totalukrudtsmidler anvendt på gårdspladser, langs jernbaner, ved boligforeninger, erhvervsbygninger, P-pladser, kirkegårde, fortove, indkørsler ja, sågar rundt om vandværkerne (BAM).
Pesticider til brug i landbruget anvendes af professionelle med godkendt udstyr og er underlagt streng kontrol og registrering helt ned på den enkelte mark.
Allerede nu er der sprøjteudstyr, som med kombination af droner, GPS og 3D-kameraer, kan reducere pesticidforbruget med 60-70 procent. Den nye teknologi er til gavn for både miljø og landmandens økonomi, idet han kan spare på de dyre, afgiftsbelagte pesticider.
Vi skal passe på grundvandet både i og udenfor indsatsområder, men et forbud mod godkendte pesticider er ren symbolpolitik.
Desværre har regeringens akutplan for drikkevandet fokus på det forkerte. Forbud mod godkendte pesticider i BNBO, indsatsområder og “grundvandsparker” kommer ikke at gøre nogen forskel i forhold til fremtidens drikkevand. Moderne pesticider nedbrydes, og når ikke grundvandet. Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen. Herudover overvåges pesticider løbende på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Viser det sig, at et middel udgør en risiko bliver det forbudt at anvende og sælge.
Landbrugets DYRKNINGSFLADE er ikke årsag til sløjfning af drikkevandsboringer i 20 år viser en minutiøs analyse af GEUS-data over samtlige sløjfede boringer. Sløjfninger grundet pesticider skyldes punktkilder, sivende lossepladser og totalukrudtsmidler anvendt på gårdspladser, langs jernbaner, ved boligforeninger, erhvervsbygninger, P-pladser ja sågar rundt om vandværkerne med nedbrydningsstoffet BAM.
Svampemidler i træbeskyttelse i områder med parcelhuse, sommerhuse og kolonihaver er årsag til nedbrydningsstoffet DMS langt over grænseværdien. INGEN af disse forureninger og årsager til sløjning af drikkevandsboringer kan henføres til landbrugets DYRKNINGSFLADE (markerne).
Man finder det man leder efter. Hidtil har man primært testet drikkevand for rester af pesticider, men tester man mere bredt finder man mange andre kemiske stoffer. En undersøgelse af vand fra boringer i Nordsjælland foretaget af forskere fra KU viser fund af over 400 “nye” kemiske stoffer herunder slid fra bildæk og kunstgræsbaner, der siver ned i grundvandet.
Under et samråd i februar om PFAS i pesticider udtalte miljøminister Magnus Heunicke:
– Hvis et sprøjtemiddel viser sig, at det ikke er sikkert på grund af en risiko for overskridelse af kravværdier, for eksempel fra PFAS i fødevarer eller vandmiljø, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende.
Nogle spor af pesticider, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver, at man dagligt drikker +100.000 liter postevand, før de udgør en sundhedsrisiko. Kravværdien til pesticider er nemlig POLITISK fastsat til 0,1 mg pr liter vand mens kravværdien til andre kemiske stoffer er SUNDHEDMÆSSIGT fastsat og derfor langt højere. I en artikel i Weekendavisen peger professor i miljøtoksilogi Nina Cedergreen, KU og professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen, AAU på, at den ensidige politiske fokus på at måle pesticidspor i drikkevandet er et vildspor. Faktisk er de største SUNDHEDSMÆSSIGE udfordringer for vandværkerne det naturlige stof arsen, PFAS og bakterier.
Pesticider til brug i landbruget anvendes af professionelle med godkendt udstyr og er underlagt streng kontrol og registrering helt ned på den enkelte mark. Allerede nu er der sprøjteudstyr, som med kombination af droner, GPS og 3D-kameraer, kan reducere pesticidforbruget med 60-70%. Den nye teknologi er til gavn for både miljø og landmandens økonomi, idet han kan spare på de dyre afgiftbelagte pesticider.
Vi skal passe på grundvandet både i og udenfor indsatsområder, men et forbud mod godkendte pesticider er ren SYMBOLPOLITIK. Skal vi gøre en forskel for drikkevandet er vi nødt til at fjerne ÅRSAGERNE til forurening primært titusindvis af punktkilder, sivende lossepladser, brandøvelsespladser, træbeskyttelse og havskum. F.eks.er næsten alle boringer i Skagen sløjfet grundet forurening med PFAS i områder, hvor der ikke er drevet landbrug siden 1800-tallet.
Hvert år dør over 40.000 danskere af rygning, alkohol, medicin og narkotika og ødelægger familier. 10.000 dør af følgesygdomme grundet fysisk inaktivitet og overvægt. Børn og unge bruger pops og snus med afhængighed og kræft til følge. Indtil nu er ikke én eneste dansker blevet syg eller er død af mikroskopiske spor af pesticider i drikkevandet. Alligevel lider danskerne af kollektiv pesticidangst. Der er mange paradokser.
Vi fraråder fortsat på det kraftigste landmænd at indgå frivillige aftaler, da der ikke er årsag og sammenhæng mellem det man vil beskytte, og det man vil beskytte mod. Det betyder, at erstatningen for mistet dyrkningsret er i strid med EU’s statsstøtteregler, og landmanden risikerer derfor, at skulle betale erstatningen tilbage. Vandværket, kommunen og staten kan melde hus forbi, mens landmanden alene bærer tabet for den mistede dyrkningsret for tid og evighed, idet forbuddet mod brug af lovlige pesticider er tinglyst på hans jord.
Mens alle har armene oppe af begejstring, mener vi, at forbud mod godkendte pesticider i BNBO kun har tabere. Vandforbrugerne får dyrere vand, landmanden mister sin dyrkningsret, grundvandet får det hverken dårligere eller bedre og de mange milliarder, det kommer til at koste, kunne have været brugt til at rydde op punktkilder og lossepladser – og bedre behandlinger på sygehusene og dermed redde liv.
Ensidig fokus på ufarlige pesticider forhindrer desværre en SAMMENHÆNGENDE beskyttelse af grundvandet, idet man ikke forbyder veje, jernbaner, parcelhuse, sommerhuse, kolonihaver, punktkildeforureninger, sivende lossepladser, brandøvelsespladser og havskum i BNBO og indsatsområder.
Endnu et eksempel på populistisk politik der tilsidesætter fakta, faglighed, videnskab og sundhed.
https://facebook.com/story.php?story_fbid=741684821295766&id=100063627639400
Af fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse
D. 15. maj blev der afholdt en konference på Christiansborg om ”grundvandsparker” og rent drikkevand. De 110 deltagere var domineret af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, regioner, kommuner, DANVA og de store forsyningsselskaber som HOFOR, NIRAS, Aarhus Vand, Aalborg Vand m.fl.
Fra Landbrug & Fødevarer deltog viceformand Thor Gunnar Kofoed og miljødirektør Anders Panum Jensen. Med aftalen d. 19.01.2019 om forbud mod pesticider i BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder) accepterede L&F desværre præmissen, at landbrugets lovlige anvendelse af godkendte pesticider på dyrkningsfladen udgør en risiko for drikkevandet, ligesom L&F, Seges Innovation og Rådgivningstjenesten forpligtigede sig til at arbejde for frivillige aftaler. Aftaler der sandsynligvis er i strid med EU´s statsstøtteregler, og hvor landmanden derfor risikerer at skulle betale kompensationen tilbage.
Vores omfattende analyse af sløjfede boringer viser entydigt, at der ikke er fagligt belæg herfor. Dyrkningsfladen er uskyldig. De mikroskopiske rester af pesticider helt ned på molekyleniveau, man med avanceret måleudstyr kan finde i drikkevand, udgør absolut ingen sundhedsrisiko. Med mindre man drikker 200.000 liter vand dagligt. Professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen, AAU, professor i miljøtoksikologi Nina Cedergren, KU og toksikolog Nina Svanborg er enige heri.
Vi har hele tiden kæmpet for landmandens ret til at dyrke jorden fuldt lovligt med pesticider der har været gennem Europas strengeste godkendelse og tilmed overvåges på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Er det langt om længe ved at gå op for L&F, at BNBO, indsatsområder og ”grundvandsparker” ikke handler om at beskytte drikkevandet, men at fratage landmanden dyrknings- og ejendomsretten og de facto nationalisering af landbrugsjorden?
Vi skal prioritere indsatsen, hvor det giver mening, og hvor vi får mest for pengene – primært oprydning og sikring af titusindvis af punktkildeforureninger og sivende lossepladser. Det er der desværre ingen stemmer i – og derfor ikke politisk vilje til. Nej, EL, SF, AL, RV (og måske S, V og M?), DN, DANVA, Danske Vandværker, HOFOR, Aarhus- og Aalborg Vand vil hellere spilde milliarder af forbrugernes penge på køb af jord og kompensation til landmænd for bygninger, maskiner, driftstab, tvangsøkologisering, naturomlægning og plantning af fredskov på 200.000 ha “grundvandsparker”.
Parker, der ikke vil gøre nogen som helst forskel for drikkevandet, med mindre man i disse områder fjerner punktkildeforureninger, sivende lossepladser, veje, jernbaner, parcelhuse, kolonihaver, havskum og regnvand. Eksempelvis er de fleste boringer i Skagen sløjfet grundet forurening med PFAS i indvindingsområder med fredet natur, hvor der ikke er drevet landbrug siden 1800-tallet.