Artikler

Se de faktiske årsager til, at boringer bliver sløjfet

Kommuner anvender revolvermetoder mod landmænd

Over hele landet presser kommuner på med at få indgået BNBO-aftaler inden nytår. – Aftalerne er ikke til forhandling, og der anvendes revolvermetoder, erfarer rådgiver.

Af journalist Anne Wolfenberg, Effektivt Landbrug – artiklen kan læses på EL her.

– Især øst for Storebælt er Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) aggressiv i sin iver efter at få indgået BNBO-aftaler med landmænd inden 1. januar, men også i andre kommuner på Sjælland er man kommet op i gear, advarer privat rådgiver Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk.

Han fortæller, at flere vandværker og forsyningsselskaber bruger det samme landsdækkende, rådgivende ingeniørfirma, og derfor er kontrakterne det, han betegner som »stort set lige lausige« og typisk uden forhandlingsmulighed.

Bente Andersen fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFBG) oplever dog, at det især er i de »røde« kommuner, man har mest travlt med at få indgået de frivillige aftaler.

Afhænger af kommune-farve

– I Aalborg er de ret aggressive. Det var de også tidligere i Aarhus, men nu er det ligesom, de har trukket sig lidt tilbage. I Skanderborg og Vejle sker der også lidt, men som sagt afhænger det meget af politisk observans, hvor meget man gør ud af det i de forskellige områder, oplever hun.

– Men der er også kommuner, der sidder på hænderne, fordi de godt kan se, at det er noget makværk, oplever Bente Andersen.

Det billede genkender Claus Madsen også øst for Storebælt:

– Roskilde og Slagelse Kommune er aktive med at forsøge at indgå BNBO-aftaler. I Kalundborg Kommune forsøgte man tidligere, men har nu trukket sig tilbage.

– Endelig er der en del private vandværker, hvor man ikke gør noget. Dels er det måske ens nabo, man skal overtale til en BNBO-aftale, men især er der mange private vandværker, der finder, at BNBO-aftalerne er urimelige og uden belæg, oplever Claus Madsen.

»Lausigt« revolvertilbud

Claus Madsen nævner, at forsyningsselskaberne typisk tilbyder 45.000-75.000 kroner i erstatning pr. hektar, og at det er tilbud, der ikke er til forhandling. Sådan gør både Hofor og flere andre forsyningsselskaber.

– Det er bare »take it or leave it«, fortæller rådgiveren, der er klar i spyttet omkring, at han opfatter det som både en lausig fremgangsmåde og et lausigt tilbud, som typisk er under halvdelen af overtaksationens vurdering.

– Overtaksationskommissionen har i tre retssager udregnet erstatningerne til at være 100.000 kroner og op efter. Og så endda med nogle ekstra tillæg for andre ulemper, påpeger han.

Trues med påbud

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug (BL) Niels Hauge Mikkelsen fra Fyn er en af de landmænd, der selv har oplevet den beskrevne metode.

Han fortæller i Den Uafhængiges podcast »Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?«, at han fik tilsendt en aftale, og at der i brevet står, at alternativet vil være et påbud, uden at det fremgår nærmere, hvad det går ud på, eller hvad konsekvenserne er.

– Jeg kan kun opfatte det som en trussel, siger han i podcasten, hvor han understreger, at han ikke skriver under på en aftale, som er uopsigelig for ham og for kommende lodsejere.

Revolvermetoder

I aftalen fremgik det også, at aftalen ville blive tinglyst forud for al pantegæld i ejendommen.

– Og der skal man jo vide, om det er okay med kreditgiverne, påpeger Niels Hauge Mikkelsen, der ikke kunne skrive under på de meget omfattende krav. Derfor tilbød han en anden aftale men fik at vide, at aftalen ikke var til forhandling.

Claus Madsen bekræfter, at det typisk er det, der sker.

– Det er revolvermetoder, der anvendes, siger Claus Madsen om den politiske aftale, der blev indgået mellem stat og kommuner om indgåelse af frivillige BNBO-aftaler tilbage i 2019, da Jacob Ellemann-Jensen var miljøminister.

Harmløse pesticidspor i grundvand blokerer for test af langt farligere stoffer

Nogle spor af pesticider, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver, at man dagligt drikker 250.000 liter postevand, før de bliver giftige. I en artikel i Weekendavisen peger forskerne Nina Cedergreen og Jørgen E. Olesen på, at den ensidige politiske fokus på at måle pesticidspor i drikkevandet er et vildspor.

Af journalist Jørgen P. Jensen, Effektivt Landbrug. Artiklen kan læses på EL her.

Hvorfor skriver medierne kun negativt om brugen af sprøjtemidler? Et spørgsmål som mange i landbruget har stillet sig igennem snart mange år. Men som har medvirket til, at flere af Folketingets partier efterhånden har rejst krav om forbud mod brug af pesticider – blandt andet som forslag om, at en tyvendedel af Danmarks areal laves til såkaldte grundvandsparker, hvor der ikke må sprøjtes. Og som ifølge dagbladet Politiken vil koste staten 10 til 20 milliarder skattekroner.

Men Weekendavisen, der udgives af Berlingske Media, bringer en længere artikel under overskriften »Det rene vand«.

En artikel, der for en gang skyld afkræfter den ensidige nedgørelse af pesticider, som de store skadegørere på vores drikkevand – også overfor læsere udenfor landbruget.

Forkert prioritering

– Grundvandet er truet af pesticider, siger alle de røde partier. Rester af sprøjtegift truer vores drikkevand fremturer Danmarks Naturfredningsforening. Men de sidder fast i et gammelt paradigme, advarer forskere. Sprøjtegifte er fortidens problem. Nutidens er meget værre, fastslår Weekendavisen.

I artiklen henvises til en række indlæg, som Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, har holdt ved møder for vandværksfolk, geologer og andre, der arbejder med det danske grundvand.

Nina Cedergreen påpeger, at en gennemsnitsdansker skal drikke over 1.000 liter postevand fra hanen dagligt for at blive forgiftet med den pesticidrest, som eksperterne er mest bekymrede for. Og nogle af de doser pesticidrester, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver 250.000 liter dagligt drikkevandsindtag, før de bliver giftige.

Derimod peger Nina Cedergreen på rester fra maling, byggematerialer og medicin samt om skadelige stoffer fra bildæk, plastblødgører i vandrør, kobber og de uhyggelige evighedskemikalier PFAS-midler, der har været brugt til sliplet-belægninger på stegepander, imprægnering af sofaer og fritidsjakker samt i maling og emballage med mere. Der findes op til 10.000 forskellige PFAS-midler, og kun 20 undersøges i drikkevandet.

Hendes budskab er, at vi bør prioritere forebyggelsen af kemikalier i drikkevandet efter, hvor farlige de er. Ikke efter om det er pesticider eller ej.

Spild af penge

Allerede sidste år lød der kritik af forslaget om grundvandsparker fra Nina Cedergreen, som til Altinget kaldte forslaget for spild af penge. Dengang lød det, at SF var klar til at bruge otte milliarder kroner på forslaget.

– Det giver meget mere mening at bruge otte milliarder på at undersøge PFOS-problematikken, eller til at rydde op i de mange punktkildeforureninger, som Regionerne står klar til at kortlægge. Der findes meget større problemer for miljø og sundhed, end landbrugets brug af pesticider, sagde Nina Cedergreen til Altinget i august sidste år.

Verdens mest kontrollerede

I Weekendavisens artikel støtter Jørgen E. Olesen, institutleder ved Aarhus Universitets institut for Agroøkologi, sin professorkollega fra Københavns Universitet.

– Det har frustreret mig rigtig længe, at vi simpelthen ikke har fokus på det rigtige, når det handler om kemi i grundvandet, siger han.

– Vi har i Danmark verdens mest grundige test og regulering af pesticider. Og risikoen for at vi med det nuværende pesticidforbrug og kontrolregime får pesticider i grundvandet, er nærmest ikke til stede. De små forekomster af pesticidrester, som findes i dag og som giver vandværkerne udfordringer, er stoffer som for længst er forbudt. I dag godkender myndighederne kun pesticider, der ikke forurener grundvandet ved regelret anvendelse. Det er vigtigt, at faglighed og fakta kommer på banen i den her debat-

– Derimod står vi overfor mange andre kemiske stoffer i samfundet, som vi ikke har holdt øje med, påpeger Jørgen E. Olesen i artiklen.

Rent vand

Så hvad er rent drikkevand? Hvad er det, vi jagter?

Weekendavisens kilder oplyser, at »rent« vand altid vil indeholde spor af omgivelserne – fra planter, mikroorganismer, jord, veje, biler, huse, plastikflasker, og selv mobiltelefoner, regntøj og støvler drysser kemiske stoffer ned i vores vand.

– Fjerner vi det hele og står tilbage med H2O i form af destilleret vand, ville det dels ikke smage af noget, og dels vil vi blive mere syge af mangel på livsvigtigt calcium og magnesium i drikkevandet, lyder det.

– Der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. En tredjedel af dem har vi slet ingen metoder til at måle. Vi aner ikke, om de er i drikkevandet, fortæller Nina Cedergreen.

Men indtil videre blokerer fortællingen om pesticider ifølge forskerne for, at der kan tænkes anderledes om det rene vand.

Nye målemetoder

Opdagelsen af PFAS i overraskende mange vandprøver ser dog ud til at skabe en ny forståelse.

I artiklen oplyses, at forskere på Aarhus Universitet har udviklet metoder, blandt andet baseret på sollys, til at nedbryde PFAS-stofferne.

– PFAS er så stabile, at hvis vi kan nedbryde dem, skal vi ikke bekymre os om pesticiderne i grundvandet. De ryger med ud, udtaler en forsker.

På Københavns Universitet er man langt med at udvikle en metode til at bestemme ikke blot 100 udvalgte stoffer – hvor man så kan overse mange andre – men i at lede efter kemiske fingeraftryk af alle de kemiske stoffer, vi kender.

Konklusionen i Weekendavisens artikel er derfor, at man skal revurdere, hvilke kemiske stoffer, det er relevante at holde øje med og reagere på, og at pesticider har domineret og blokeret i den politiske debat om drikkevand, så man har overset langt værre stoffer.

Måske noget nyt for mange af Weekendavisens læsere udenfor landbruget?

Kommuner truer med påbud i BNBO

Nogle kommuner truer med påbud, hvis landmænd ikke skriver under på BNBO-aftaler, men kan de det? Ifølge EU-retten skal der være en klar faglig sammenhæng og systematik i beskyttelsen, men er der det i BNBO?

Af journalist Anne Wolfenberg, Effektivt Landbrug se artiklen på EL her.

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug (BL), Niels Hauge Mikkelsen fra Fyn, er en af de landmænd, der har oplevet at få tilsendt et brev om indgåelse af en BNBO-aftale.

Han fortæller i Den Uafhængiges podcast »Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?«, at han fik tilsendt en aftale, og at der i brevet står, at alternativet vil være et påbud, uden at det fremgår nærmere, hvad det går ud på, eller hvad konsekvenserne er.

BNBO-aftalerne blev til via en politisk aftale i Folketinget 2019, hvor kommunerne inden 2023 skulle indgå såkaldte frivillige aftaler med lodsejere i BNBO-områder.

Ikke en lov

– Men politiske aftaler er en slags hensigtserklæringer, der slet ikke kan sidestilles med lovgivning, påpeger Nikolaj Schulz, jurist hos BL i Den Uafhængiges podcast.

Det oplagte spørgsmål er derfor, om det er muligt at udstede et påpud, når der ikke er en lov.

Hertil forklarer Bente Andersen fra foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFBG), at der er eksempler på, at myndighederne henviser til Miljøbeskyttelsesloven, men at man i FFBG er uenig.

– Det er derfor FFBG har stævnet staten, forklarer hun.

Meningsløst

– Ifølge EU-retten skal der være en klar faglig sammenhæng og systematik i beskyttelsen, hvilket der åbenlyst ikke er, siger Bente Andersen.

Hun begrunder det med, at ingen af de 97 lukkede grundvandsboringer på grund af pesticider er sløjfet som følge af brug af sprøjtemidler på dyrkningsfladen. Det har FFBG dokumenteret, og blandt andet derfor mener man i FFBG, at man har en rigtig god sag.

– Det (BNBO, red) er meningsløst, fordi der ikke er noget problem, lyder det tilsvarende fra BL-jurist Nikolaj Schulz i podcasten, der forklarer videre, at eftersom sprøjtemidlerne er både lovlige og godkendte, så er BNBO-restriktionerne i strid med både EU-retten og pesticidforordningen.

– Der blev lavet en politisk aftale men ingen lov, og resultatet er dette makværk, mener Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk.

Ikke i orden

Det omtalte »makværk« forklarer Niels Hauge Mikkelsen på en anden måde i podcasten, hvor han siger, at den aftale, som stat og kommune indgik i 2019, har påført kommunerne et problem. Et problem, som kommunerne så sender videre til »de stakkels vandværker«, som jo består af »almindelige mennesker som du og jeg«, som så »skal handle med hinanden hen over naboskellet« om penge og betingelser, »som på forhånd er defineret af kommunen«.

– Det er ikke i orden, understreger Niels Hauge Mikkelsen i podcasten, hvor Nikolaj Schulz understreger, at den eneste rigtige løsning er ekspropriation med fuld erstatning.

Begræder L&F’s engagement

Både Claus Madsen og Bente Andersen lægger ikke skjul på deres misfornøjelse med, at Landbrug & Fødevarer er med til at presse på for, at der indgås frivillige BNBO-aftaler.

– Det er problematisk, at Landbrug & Fødevarer arbejder så hårdt for de frivillige aftaler, der åbenlyst ikke er til fordel for deres medlemmer. Tværtimod, lyder det fra Claus Madsen.

Kilde: Sløjfnings-rapporterne er minutiøst analyseret af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og LandboSyd via aktindsigt i data leveret af GEUS i forbindelse med Miljøministerens svar i Folketinget (MOF45-21.11.2019) Resultatet er som vist i figuren, at anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen ikke er skyld i én eneste sløjfet drikkevandsboring.