PRESSEMEDDELELSE

Danske landmænd til grin – står på sigt tilbage med værdiløs jord!

En afgørelse i Egedal Kommune med engangserstatning på 100.000 kr. og i Beder syd for Aarhus med 110.000 kr. per ha for pesticidfri drift i al fremtid har intet med fuld erstatning at gøre. Ligesom i mink-sagen er der politiske kræfter, der vil landbruget til livs i folkesundhedens navn.

Aarhus Kommune har udpeget 7.000 ha. landbrugsjord til pesticidfri drift, og i mange andre kommuner arbejder man ligeledes med indsatsplaner der skal sikre rent grundvand ved forbud mod fuldt lovlige og godkendte pesticider og reduktion i brugen af plantenæringsstoffer. Viborg Kommune foreslår restriktioner på dyrkning af jorden mange steder i kommunen bl.a. i områder ved Karup, hvor en række lodsejere bliver ramt herunder gdr. Henrik Nordestgaard Jespersen og planteskoleejer Kurt Christensen.

Viborg Kommune ønsker at stramme grænseværdierne for nitrat ud over EU´s direktiver, hvilket kan sætte yderligere begrænsninger på dyrkning af jorden i fremtiden.

I den forbindelse inviterer lokale landmænd til møde med temaet:

De ødelæggende indsatsplaner for landbruget

Tirsdag den 27. juli kl. 19.00

Aarestrup Planteskole, Aarestrupvej 162, 7470 Karup

Dagsorden:

1. Indledning ved gdr. Henrik Nordestgaard Jespersen og gdr. Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

2. Det manglende faglige grundlag i indsatsplaner i Viborg Kommune ved fagchef Bente Andersen

3. Den manglende lovhjemmel ved advokat Hans Sønderby Christensen, SønderbyLegal

4. Afslutning ved Ulrik Lunden og Henrik Nordestgaard Jespersen

Der serveres forplejning, kaffe, vand mv. Pris for deltagelse: 200 kr. Kvittering udstedes.

Alle er velkomne – også pressen 

Tilmelding til Henrik Nordestgaard Jespersen tel. 4017 6057 mail: forvalterjespersen@hotmail.com eller fagchef Bente Andersen tel. 40 22 96 11 mail: bea@ffbg.dk

Danmark har under Miljøstyrelsen meget strikse godkendelsesprocedurer af moderne pesticider, brugen kræver faglig uddannelse/certifikat og er underlagt streng kontrol. Pesticider godkendt til brug i landbruget i dag er bionedbrydelige, og jordens organismer nedbryder dem, inden de forlader rodzonen. Derfor kommer nutidens pesticider ikke til at forurene grundvandet. Folkevalgte politikere, bestyrelser og direktører i forbrugerejede selskaber som f.eks. vandværker har et helt særligt ansvar, da de forvalter andres penge. Det gælder også de milliarder politikerne nu vil bruge på at kompensere landmændene for fuld lovlig drift af måske flere hundredetusinde hektar landbrugsjord i Danmarks 98 kommuner

LandboSyd leverer beviser

Landbrugets anvendelse af pesticider på blad- og dyrkningsfladen er ikke årsag til een eneste sløjfning af drikkevandsboringer. Det savner derfor fagligt mening at indføre BnBO og indsatsplaner med henblik på at undgå sløjfning af drikkevandsboringer.

Analyse:

I de sidste 20 år er der ifølge svar på spørgsmål nr. 45(MOF alm. del) stillet 21. oktober 2019 til Miljøministeren, fra Miljøstyrelsen sløjfet 97 boringer. Heraf er 56 officielt lukket på grund af stoffet 2,6- Dichlorbenzamid (Bam).

BAM stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, og er et nedbrydnings-produkt fra aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid i disse ukrudtsmidler. Midlerne har været brugt i perioden 1965 til 1997, men er nu forbudt. Prefix og Casoron har været bredt anvendt af en lang række brugergrupper og på en række lokaliteter, men ikke på de dyrkede marker.

Det blev f.eks. anvendt på: vandværksgrunde, jernbaneområder, vejområder, ved offentlige bygninger (skoler, hospitaler, idræts-anlæg, parker mv.), udenoms arealer ved boligforeninger, landbrug og enfamiliehuse, kirkegårde, planteskoler, plantager mv.

 Herudover viser en gennemgang af de bagvedliggende data fra Jupiterdatabasen at yderligere 30 lukket på grund af stoffet BAM altså i alt 86 boringer er lukket på grund af BAM. Der er tale om boringerne

DGU-nummerDGU-nummerDGU-nummer
  5.  90B115. 1165140.  855
  5.  517115. 1399140. 1021
  5.  518116.  330140. 1053
 26.  4063116.  729141.  236
 33.  51116.  904141.  334
 33.  165116.  994141.  335
 33.  267116. 1117141.  336
 36.  393116. 1538141.  374
 36.  577121.  660143.  105
 40.  857121.  803143.  185
 41.  303121. 1005146. 2206
 41.  430124.  909152.  297
 41.  479125.  491156.   22
 49.  227125.  948159.  249
 49.  273125.  949162.  202
 49.  562125. 1046162.  209
 57.  372130.  306165.   66
 69.  414130.  684165.  108
 77.  800130.  928165.  171
 80.  409130. 1035166.  611
 80.  413130. 1168168.  456
 82.  276132.  313168.  494
 86. 1293133.  503169.  495
 86. 1392140.  189199. 1034
 87.  843140.  190211.  181
 89. 1044140.  581218.  589
104. 1913140.  723222.  383
104. 2179140.  724238.  643
112.  221140.  725 

De resterende 11 er alle sløjfninger, hvor kravværdierne er overskredet med mere end faktor 3, eller der er fundet flere stoffer, hvilket viser, at der er tale om punktkilder. Der er tale om boringerne: 

DGU-nummerForklaring
34.561Vandværksgrund. Der er atrazin (og BAM), som er brugt på vandværksgrunde.
97.664Der var kun pesticider under grænseværdien, men aggressivt kuldioxid over.
125.1670Der er aldrig fundet pesticider. E. coli er derimod fundet.
130.813Atrazin og simazin under grænseværdien. Boringen er i Vognsbølparken i Esbjerg.
136.333Desphenyl-chloridazon: 0,35. (Der er tidligere fundet BAM op til 0,4).
136.1091Bentazon, 0,34. Der er også fundet desphenyl-chloridazon.
146.1906Der er fundet atrazin og simazin op til 0,18. Er op ad boring nr. 146.2394.
146.2394Der er fundet desphenyl-chloridazon op til 0,36.
167.1098Der er fundet bentazon op til 0,40.
207.2578Der er fundet 0,24, DMS (fra maling). V2-grund fra et malerfirma 50 meter væk.
218.774Der er fundet dichlorprop og mechlorprop hhv. 0,35 og 0,10.

Der er to boringer, der er sløjfet med et for højt indhold af bentazon. Dette er det eneste stof over kravværdien i disse boringer, der stadig er tilladt. Koncentrationerne er begge steder over 0,3 mikrogram/liter, hvilket viser, at der er tale om punktkilder[1].

Fordelingen af stoffer bag sløjfningerne kan ses i det nedenstående diagram. Ingen boringer er sløjfet på grund af anvendelse på dyrkningsfladen.


[1] Tuxen N., Bjerg P.L. & Albrechtsen H.J., 2001. ”Forureningen af grundvandet – hvor mange fund kan relateres til pesticidpunktkilder?“, AVJinfo nr. 10.