Indsatsplaner skaber usikkerhed om fremtiden

Indsatsplaner for drikkevandsområder stavnsbinder nordjysk landmandsfamilie på snart syvende år

Gitte og Poul Hertz Sørensen har ejet og drevet deres gård på Tiendemarken ved Gudumholm sydøst for Aalborg i 33 år. Her driver de 94 ha med planteavl og producerer årligt 5000 slagtesvin.

Siden 2013 er der dog blevet vendt op og ned på hverdagen på gården, hvor kommunens forvaltning af vandplaner har skabt stor usikkerhed om fremtiden.

Ejendommen er nemlig beliggende i et af de områder, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat i drikkevandsområder.

Aalborg kommune har derudover valgt, at den kommunale indsatsplan også skal fokusere på pesticider. Derfor må pesticider fremover hverken anvendes eller håndteres i de områder, der er udpeget som kildepladszoner og sårbare nærzoner.

For Gitte og Poul Hertz Sørensen betyder det, at godt 11 hektar af deres ejendom i fremtiden overhovedet ikke må dyrkes, men skal udlægges til enten brak eller græs, da området nu er udpeget som sårbar nærzone i kommunens indsatsplaner for drikkevand.

Af Aalborg Kommunes indsatsplan fremgår, at der ikke er konstateret fund af pesticider hverken ved VSK`s boringer eller ved Gudumholm vandværk. Indholdet af nitrat i grundvandet er desuden under grænseværdien.

Sårbare nærzoner

Frivillig aftale eller salg af hele gården

Aalborg Kommune har bedt det lokale vandværk og et rådgivningsfirma om at stå i spidsen for processen med at sikre områderne til fremtidig drikkevandsindvinding.

I slutningen af 2016 var der derfor opstartsmøde om et jordfordelingsprojekt i vandværkets opland. Efterfølgende gik forhandlinger med de enkelte lodsejere i gang.

Gitte og Poul Hertz Sørensen blev præsenteret for flere muligheder. De kunne enten vælge at indgå en frivillig aftale om restriktionerne på de 11 hektar, indgå en aftale om jordfordeling eller vælge at sælge hele gården til jordfordeling.

De berørte arealer ligger på tværs af markerne og er placeret lige omkring ejendommen og er desuden jorde med meget høj bonitet.

Derfor ville de første muligheder ifølge Gitte og Poul Hertz Sørensen gøre dyrkningen af den tilbageværende jord både mere dyr og besværlig og udfordre balancen mellem planteavl og svineproduktion.

De valgte derfor efter mange personlige og økonomiske overvejelser at indlede møder om at sælge gården med henblik på, at gårdens arealer uden restriktioner kunne indgå i jordfordeling til de berørte nabo-landmænd.

Dette blev startskuddet til en lang række møder med det lokale vandværk og det firma, der af Aalborg Kommune er valgt som rådgiver i processen.

”Vandværket og rådgiveren gav udtryk for, at hvis vi ville sælge gården, så ville det få en betydelig del af jordfordelingen til at gå op”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi havde ikke umiddelbart haft planer om at sælge gården, men var naturligvis meget bekymrede for vores fremtid. Når gårdens højtbeliggende kernejord tæt på driftsbygninger skal braklægges, får det store konsekvenser for gårdens drift og fremtidige potentiale som produktionsejendom.”

Vandværket har fået lov til at hæve deres priser på vand for at kunne finansiere processen. Vandværket har allerede hævet driftsbidraget pr. kubikmeter vand med 100 procent.

Som det lokale vandværks største forbruger er det en prisforhøjelse, der kan mærkes hos Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi skal sådan set være med til at finansiere vores egen erstatning,” som Poul Hertz Sørensen bemærker.

Hverken købt eller solgt
Netop som det ser ud til, at alt kan falde på plads med et oplæg til en købsaftale,
præsenteres parret for en væsentlig ny betingelse. Nu stiller vandværket nemlig som forudsætning for køb af gården, at de forinden har en køber parat til gårdens bygninger.

Denne nye betingelse kommer på banen i slutningen af februar 2019 efter 1½ års møderække, hvor købsaftalen indebar vandværkets overtagelse af gården 1. september 2019.

”Vi var naturligvis dybt frustrerede over disse ændrede betingelser så sent i processen”, fortæller parret. Kommunen havde sat en deadline for jordfordelingsprojektet til 1. maj, men den var tidligere blevet udskudt flere gange.

”Vi spurgte flere gange, om de nu ville kunne nå det”, fortæller Poul Hertz Sørensen.

I al hast kontakter vandværket en ejendomsmægler, der laver salgsmaterialer, og tager kontakt til potentielle kunder. Familien stiller sig til rådighed for ejendomsmægler og køberes besigtigelse af gårdens bygninger mm.

Midt i april måned kontaktes familien af rådgivningsfirmaet, der fortæller, at der er en løsning, og at de skal forvente at skrive papirer i løbet af 10-14 dage.

Så sent som 29. april viser Poul Hertz Sørensen sammen med en ejendomsmægler en interesseret køber rundt på gården på vegne af vandværket.

Men 1. maj slår kommunen bremsen i og standser jordfordelingsprojektet. Det sker uden parrets vidende.

Først fjorten dage senere får de besked om dette af det rådgivende firma. Gitte og Poul Hertz Sørensen er chokerede over det uprofessionelle forløb og den manglende kommunikation.

”At man ulejliger os og potentielle købere med en fremvisning af vores gård d. 29. april og lukker projektet 1. maj er simpelthen uforskammet og pinligt”, udtaler parret.

Derfor kontakter de forvaltningen og får at vide, at kommunens Miljø- og energiudvalg ikke er orienteret, men at beslutningen er truffet i forvaltningen.

Parret klager over sagsbehandlingen og retter henvendelse til både udvalgsmedlemmer samt medlemmer af byrådet for at opfordre dem til at forlænge jordfordelingsprojektet, så alle aftaler kan nå at komme i hus.

Flere byrådsmedlemmer giver overfor parret udtryk for stor forundring, da de også var informeret om, at jordfordelingen var tæt på mål.

”Hen over sommeren får vi flere henvendelser fra vores naboer, som også undrer sig. De havde opfattelsen af, at jordfordelingen stort set var gået op og havde imødeset overtagelse af erstatningsarealer fra vores ejendom. De spurgte os, hvad pokker der lige skete, for de hørte intet fra vandværket eller kommunen”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

Efter at Miljø- og energiudvalget gennem fire måneder har udsat behandlingen af punktet om forlængelse af jordfordelingsprojektet og endeligt bedt byrådet tage stilling til sagen, beslutter Aalborg byråd i september 2019 ikke at forlænge projektet.

Usikkerheden består
I de forløbne år har processen vendt op og ned på hverdagen hos Gitte og Poul Hertz Sørensen, der står tilbage med en usikker fremtid.

Siden Aalborg Kommunes byråd i september måned besluttede at sætte en stopper for jordfordelingsprojektet, har familien ikke hørt nyt om sagen.

Kommunen har valgt at se bort fra Naturerhvervsstyrelsen vurdering af, at det er nødvendigt, at Aalborg kommune opkøber arealer og ejendomme – også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. De har ikke afsat midler, men har overdraget opgaven til vandværket.

”Havde man i maj forlænget jordfordelingen, involveret lodsejerne og imødekommet vandværkets udtalelse om, at man ville arbejde aktivt for en løsning, hvis jordfordelingen kunne fortsættes straks, kunne man sandsynligvis have stået med en løsning i dag. Forvaltningens egen vurdering var, at der var behov for tre-fire måneder til forhandlinger.”

”I stedet er der i de forløbne syv måneder sket absolut ingenting, og nu går vi ind i det syvende år med uvished og daglige bekymringer om fremtiden”, slutter parret.