Formanden for bæredygtig Grundvandsbeskyttelse: Blæser til juridisk kamp mod staten

Foreningen har sagsøgt staten for at hjælpe familien fra Tiendemarken, Gudumlund, Aalborg og alle andre i samme situation nu og i fremtiden

  • Regelgrundlaget skal bortdømmes, så det her ikke kan ske igen.

Så direkte udtaler formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, gdr. Ulrik Lunden, Aså, sig om det regelgrundlag, som kommunen henholder sig til i sagen fra Tiendemarken ved Gudumlund, Aalborg, hvor en familie på 7. år stadig ikke ved, om deres bopæl og erhvervsvirksomhed er ”købt eller solgt”.

  • Eksemplet er eet blandt mange, som vi i foreningen støder på igen og igen, hvor familier stavnsbindes uden at kende deres fremtid, forklarer formanden, og tilføjer:
  • Det sker i grundvandets navn, men uden, at der er tegn på et miljømæssigt behov, udtaler han med henvisning til, at der ikke er fundet tegn på forurening af grundvandet hverken med nitrat eller pesticider.

Selvmodsigende regler
Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som på kort tid har fået over 180 medlemmer over hele landet, stævnede i sommer staten med påstand om, at regelgrundlaget for de kommunale indsatsplaner er retsstridigt.

  • Eksemplet fra Tiendemarken bekræfter mig i, at det var en rigtig beslutning, vi traf, da vi allerede før sommerferien vedtog at stævne staten, fastslår Ulrik Lunden, og fortsætter:
  • Det er en politisk og juridisk selvmodsigelse at fravriste landmænd deres jord for at redde grundvandet, når det slet ikke er landbrugsproduktionen, som truer grundvandet.
  • I 2017, som er de sidste tal vi kender, nedlukkede (sløjfede) vandværker 133 boringer, men ingen af dem blev lukket p.g.a. landbrugsproduktion.
  • Det er helt uforståeligt, at politikerne har ladet kommunerne udstyre med en så vidtgående hjemmel.
  • Det kan ikke passe, at man kan sætte borgerne i en så usikker økonomisk og juridisk situation. Og så ovenikøbet uden at kunne dokumentere et fagligt behov.
  • Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi besluttet at fortsætte til, vi har vundet sagen.

Oppe imod ”feel good”
Ifølge formanden er det som om minister og embedsmænd med den meget vide adgang for kommunerne til at lave indgreb i landmændenes dyrkningsfrihed vil tilfredsstille vælgernes ønske om at ”feel good” uden at respektere fagligheden:

  • I sidste uge frifandt videnskaben regelret og korrekt brug af glyphosat / RounUp for at være farlig for mennesker.
  • Men det er som om et så vigtigt budskab havner i mediernes indbakke under ”uønsket mail”.
  • Det kommer ikke rigtig ud over rampen. Derfor må vi nødvendigvis sætte vor lid til domstolene, og det gør vi så, slutter formanden.

Indsatsplaner skaber usikkerhed om fremtiden

Indsatsplaner for drikkevandsområder stavnsbinder nordjysk landmandsfamilie på snart syvende år

Gitte og Poul Hertz Sørensen har ejet og drevet deres gård på Tiendemarken ved Gudumholm sydøst for Aalborg i 33 år. Her driver de 94 ha med planteavl og producerer årligt 5000 slagtesvin.

Siden 2013 er der dog blevet vendt op og ned på hverdagen på gården, hvor kommunens forvaltning af vandplaner har skabt stor usikkerhed om fremtiden.

Ejendommen er nemlig beliggende i et af de områder, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat i drikkevandsområder.

Aalborg kommune har derudover valgt, at den kommunale indsatsplan også skal fokusere på pesticider. Derfor må pesticider fremover hverken anvendes eller håndteres i de områder, der er udpeget som kildepladszoner og sårbare nærzoner.

For Gitte og Poul Hertz Sørensen betyder det, at godt 11 hektar af deres ejendom i fremtiden overhovedet ikke må dyrkes, men skal udlægges til enten brak eller græs, da området nu er udpeget som sårbar nærzone i kommunens indsatsplaner for drikkevand.

Af Aalborg Kommunes indsatsplan fremgår, at der ikke er konstateret fund af pesticider hverken ved VSK`s boringer eller ved Gudumholm vandværk. Indholdet af nitrat i grundvandet er desuden under grænseværdien.

Sårbare nærzoner

Frivillig aftale eller salg af hele gården

Aalborg Kommune har bedt det lokale vandværk og et rådgivningsfirma om at stå i spidsen for processen med at sikre områderne til fremtidig drikkevandsindvinding.

I slutningen af 2016 var der derfor opstartsmøde om et jordfordelingsprojekt i vandværkets opland. Efterfølgende gik forhandlinger med de enkelte lodsejere i gang.

Gitte og Poul Hertz Sørensen blev præsenteret for flere muligheder. De kunne enten vælge at indgå en frivillig aftale om restriktionerne på de 11 hektar, indgå en aftale om jordfordeling eller vælge at sælge hele gården til jordfordeling.

De berørte arealer ligger på tværs af markerne og er placeret lige omkring ejendommen og er desuden jorde med meget høj bonitet.

Derfor ville de første muligheder ifølge Gitte og Poul Hertz Sørensen gøre dyrkningen af den tilbageværende jord både mere dyr og besværlig og udfordre balancen mellem planteavl og svineproduktion.

De valgte derfor efter mange personlige og økonomiske overvejelser at indlede møder om at sælge gården med henblik på, at gårdens arealer uden restriktioner kunne indgå i jordfordeling til de berørte nabo-landmænd.

Dette blev startskuddet til en lang række møder med det lokale vandværk og det firma, der af Aalborg Kommune er valgt som rådgiver i processen.

”Vandværket og rådgiveren gav udtryk for, at hvis vi ville sælge gården, så ville det få en betydelig del af jordfordelingen til at gå op”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi havde ikke umiddelbart haft planer om at sælge gården, men var naturligvis meget bekymrede for vores fremtid. Når gårdens højtbeliggende kernejord tæt på driftsbygninger skal braklægges, får det store konsekvenser for gårdens drift og fremtidige potentiale som produktionsejendom.”

Vandværket har fået lov til at hæve deres priser på vand for at kunne finansiere processen. Vandværket har allerede hævet driftsbidraget pr. kubikmeter vand med 100 procent.

Som det lokale vandværks største forbruger er det en prisforhøjelse, der kan mærkes hos Gitte og Poul Hertz Sørensen.

”Vi skal sådan set være med til at finansiere vores egen erstatning,” som Poul Hertz Sørensen bemærker.

Hverken købt eller solgt
Netop som det ser ud til, at alt kan falde på plads med et oplæg til en købsaftale,
præsenteres parret for en væsentlig ny betingelse. Nu stiller vandværket nemlig som forudsætning for køb af gården, at de forinden har en køber parat til gårdens bygninger.

Denne nye betingelse kommer på banen i slutningen af februar 2019 efter 1½ års møderække, hvor købsaftalen indebar vandværkets overtagelse af gården 1. september 2019.

”Vi var naturligvis dybt frustrerede over disse ændrede betingelser så sent i processen”, fortæller parret. Kommunen havde sat en deadline for jordfordelingsprojektet til 1. maj, men den var tidligere blevet udskudt flere gange.

”Vi spurgte flere gange, om de nu ville kunne nå det”, fortæller Poul Hertz Sørensen.

I al hast kontakter vandværket en ejendomsmægler, der laver salgsmaterialer, og tager kontakt til potentielle kunder. Familien stiller sig til rådighed for ejendomsmægler og køberes besigtigelse af gårdens bygninger mm.

Midt i april måned kontaktes familien af rådgivningsfirmaet, der fortæller, at der er en løsning, og at de skal forvente at skrive papirer i løbet af 10-14 dage.

Så sent som 29. april viser Poul Hertz Sørensen sammen med en ejendomsmægler en interesseret køber rundt på gården på vegne af vandværket.

Men 1. maj slår kommunen bremsen i og standser jordfordelingsprojektet. Det sker uden parrets vidende.

Først fjorten dage senere får de besked om dette af det rådgivende firma. Gitte og Poul Hertz Sørensen er chokerede over det uprofessionelle forløb og den manglende kommunikation.

”At man ulejliger os og potentielle købere med en fremvisning af vores gård d. 29. april og lukker projektet 1. maj er simpelthen uforskammet og pinligt”, udtaler parret.

Derfor kontakter de forvaltningen og får at vide, at kommunens Miljø- og energiudvalg ikke er orienteret, men at beslutningen er truffet i forvaltningen.

Parret klager over sagsbehandlingen og retter henvendelse til både udvalgsmedlemmer samt medlemmer af byrådet for at opfordre dem til at forlænge jordfordelingsprojektet, så alle aftaler kan nå at komme i hus.

Flere byrådsmedlemmer giver overfor parret udtryk for stor forundring, da de også var informeret om, at jordfordelingen var tæt på mål.

”Hen over sommeren får vi flere henvendelser fra vores naboer, som også undrer sig. De havde opfattelsen af, at jordfordelingen stort set var gået op og havde imødeset overtagelse af erstatningsarealer fra vores ejendom. De spurgte os, hvad pokker der lige skete, for de hørte intet fra vandværket eller kommunen”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.

Efter at Miljø- og energiudvalget gennem fire måneder har udsat behandlingen af punktet om forlængelse af jordfordelingsprojektet og endeligt bedt byrådet tage stilling til sagen, beslutter Aalborg byråd i september 2019 ikke at forlænge projektet.

Usikkerheden består
I de forløbne år har processen vendt op og ned på hverdagen hos Gitte og Poul Hertz Sørensen, der står tilbage med en usikker fremtid.

Siden Aalborg Kommunes byråd i september måned besluttede at sætte en stopper for jordfordelingsprojektet, har familien ikke hørt nyt om sagen.

Kommunen har valgt at se bort fra Naturerhvervsstyrelsen vurdering af, at det er nødvendigt, at Aalborg kommune opkøber arealer og ejendomme – også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. De har ikke afsat midler, men har overdraget opgaven til vandværket.

”Havde man i maj forlænget jordfordelingen, involveret lodsejerne og imødekommet vandværkets udtalelse om, at man ville arbejde aktivt for en løsning, hvis jordfordelingen kunne fortsættes straks, kunne man sandsynligvis have stået med en løsning i dag. Forvaltningens egen vurdering var, at der var behov for tre-fire måneder til forhandlinger.”

”I stedet er der i de forløbne syv måneder sket absolut ingenting, og nu går vi ind i det syvende år med uvished og daglige bekymringer om fremtiden”, slutter parret.

Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse glæder sig over: Løfte fra miljøministeren om at kortlægge udfordringerne med vores grundvand, men er samtidig skuffet over en ufaglig og til tider usaglig debat

  • Det glæder os umådeligt meget, at miljøminister Lea Wermelin nu lover, at regeringen i løbet af det kommende år vil kortlægge »udfordringerne for vores grundvand«, som ministeren i går sagde i et interview med web-mediet ingeniøren.dk.
  • Målet er ifølge ministeren en »bedre beskyttelse« af grundvandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Asaa i Vendsyssel, som er formand for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, og forklarer:

  • Vi kan kun opfatte ministerens udtalelse således, at man fremover vil sætte fokus på alle stoffer, der kan forurene dansk grundvand fremfor, at man alene sætter fokus på rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider. og som for hovedpartens vedkommende drejer sig om pesticider som ikke er tilladt at bruge i Danmark længere.
  • Dansk grundvand bliver ikke kontrolleret for rester af naturlige giftstoffer fra planter. Der er også sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk brug, som ikke bliver kontrolleret. Der er heller ingen kontrol med en lang række andre kemikalier og grundstoffer, som kan optræde i dansk grundvand.

Pesticider og biocider

  • Som nævnt er fokus i dag alene rettet på, at det er dansk landbrug, der forurener dansk grundvand med rester af pesticider, fastslår Ulrik Lunden , og fortsætter:
  • Det er langt fra hele sandheden.
  • Der er nemlig meget langt mellem fund i grundvandet af rester af pesticider, der i dag er godkendt til brug i Danmark efter regler, der er de skrappeste i EU.
  • Langt de fleste fund, er rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider, som har været forbudt i flere år eller årtier.
  • Nogle af de stoffer, man finder rester af, har været brugt både som pesticid og som biocid f.eks. i maling og træbeskyttelse. Andre har f.eks været brugt til at fjerne ukrudt på gårdspladser, omkring byejendomme, banelegemer og ved vandværkernes boringer. Endelig er der nogle pesticider, der kun er brugt til frugt og grønt. Alt dette har jo intet med normal drift af landbrug at gøre.
  • Men når det hele kaldes pesticider, så er det landbruget, der bliver udsat for at få brugen af godkendte plantebeskyttelsesmidler begrænset, på usaglig og ufaglig vis. Dette kan betyde, at der f.eks. ikke må sprøjtes på store områder omkring drikkevandsvandboringer.

Miljøministeren desavouerer sine dygtige embedsmænd

  • De fem pesticider / nedbrydningsstoffer fra pesticider, som ingeniøren.dk i går nævnte som de mest udbredte i drikkevandsboringer, er alle fra stoffer, som for længst er forbudt at bruge i Danmark, oplyser Ulrik Lunden og tilføjer:
  • Det betyder, at ingen af de nævnte midler bliver brugt i konventionelt landbrug. Nogle af midlerne har danske landmænd aldrig brugt på deres marker.
  • Trods dette, benytter både ingeniøren, Danva, der er vandværkernes forening og, miljøministeren disse fund til at kræve, at reglerne for landbrugets brug af pesticider nu bliver skærpet voldsomt.
  • Dermed har de tre parter forladt enhver faglighed på området, og miljøministeren desavouerer desuden sine dygtige embedsmænd i Miljøstyrelsen. Embedsfolk som godkender nye midler efter de skrappeste regler samt kontrollerer brugen af pesticider i Danmark.

Ingeniøren vildleder sine læsere ved at koble landbrug og pesticider i en ufaglig og uskøn smeltedigel

  • Det er i øvrigt nødvendigt at påpege, at ingeniøren.dk med artiklen: To ud af tre prøver af det danske grundvand er forurenet med pesticider vildleder sine læsere og offentligheden, understreger Ulrik Lunden, og fortsætter:
  • Det er yderst skuffende, fordi Ingeniøren ellers betragtes som et meget seriøst fagblad, og fordi artiklen er bragt videre til dagblade via Ritzau.
  • Allerede ved artiklens indledning er vildledningen total. Det er ikke journalistisk korrekt, at bruge et foto, som angiveligt viser en landmand på vej ud at sprøjte som om de fundne pesticider stammer fra dansk landbrug.
  • De midler, der omtales som de mest fundne, er enten forbudte stoffer eller stoffer, som aldrig har været anvendt i dansk landbrug. Det nævner avisen ikke noget om.
  • Det kan ikke være rigtigt, at et fagblad, som med sit navn signalerer saglighed og objektivitet, helt ensidigt appellerer til følelserne hos danskerne ved den kontekst, de sætter fakta ind i.
  • Det er for galt, fastslår formanden, som opfordrer læserne til at kontakte deres blad og at give deres utilfredshed til kende.
  • Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med Ingeniøren om artiklen. Men det har ikke været muligt.
  • Derfor ser vi ikke anden vej end at gøre alle medier opmærksomme på denne urimelighed.
  • Ingeniøren burde da ikke kunne leve med at koble landbrug og pesticider sammen i en ufaglig og uskøn smeltedigel???, slutter formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Faktaark om de hyppigste fund af de fem midler der alle er forbudte i Danmark

Ifølge artiklen på ingeniøren.dk er de fem hyppigste fund af rester af pesticider / nedbrydningsstoffer i drikkevand følgende:

StofnavnFundprocent   Pct. over grænseværdien
DMS (N,N-dimethylsulfamid)29,87,7
DPC (desphenylchloridazon)22,06,6
BAM (2,6-dichlorbenzamid)16,82,0
Dimethachlor ESA12,33,2
MDPC (methyldesphenylchloridazon)  5,80,8

DMS blev man opmærksom på i hovedstadsområdet inden for de to seneste år, og derpå krævede man, at der blev kontrolleret overalt. Stoffet er nedbrydningsstof fra midler, der er brugt både som pesticider og som biocider i maling og træbeskyttelse. Det sidste nævner Ingeniøren intet om.

Som pesticider er det brugt i gartneri og frugtavl. Stofferne må ikke bruges længere. Af disse grund bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

DPC (desphenylchloridazon) er nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt i perioden 1964–1996 som herbicid (ukrudtsmiddel) til behandling i roer, rødbeder og løg, dvs. i landbrug og gartnerier. Chloridazon blev dog udfaset, og det har været på forbudslisten siden 2011.

Som forbudt middel, bør fund ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

BAM er nedbrydningsstof fra bl.a. ukrudtsmidlet Prefix. Prefix blev bl.a. brugt på gårdspladser, omkring byejendomme og omkring drikkevandsboringer, men det har aldrig været brugt i ordinær landbrugsdrift og brug af det blev forbudt i 1997. Af disse grunde bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Dimethachlor ESA blev forbudt i 1990. Derfor bør fund af det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

MDPC (methyldesphenylchloridazon) – nedbrydningsprodukt ligesom DPC fra chloridazon, der blev forbudt i 1996. Derfor bør fund af midlet ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening, hvis den fortsætter sin dagligvarekampagne mod landbruget
Ifølge advokaten er COOP allerede dømt for lignende overtrædelser af EU-regler i Sverige

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har forelagt økologisk Landsforenings kampagne “Ren madglæde” for sin advokat, Hans Sønderby Christensen, Randers, som anbefaler retsskridt.

I kampagnen anføres det blandt andet, at forbrugerne skal købe økologisk landbrugsproduktion for at “redde grundvandet”.

  • Denne udtalelse er ifølge advokaten en sigtelse mod dansk landbrugs drift for at forureningstrue grundvandet.
  • Sigtelser, som ikke kan bevises, kan være strafbare. Efter min vurdering er det retsstridigt at rette sigtelser mod landbruget om, at andre skal redde grundvandet fra dansk landbrugsproduktion.
  • Der er, efter mine oplysninger, ikke videnskabeligt bevis for, at landbruget truer grundvandet. Hvis ikke man kan påvise en trussel som grundvandet skal reddes fra, er der ikke grundlag for sigtelsen, som derfor kan mortificeres.
  • Det er ikke i tråd med lovgivningen at markedsføre sine medlemmers produktion på falske præmisser, udtaler advokaten, der også henviser til, at Coop i 2017 ved Tingsrätten i Stockholm blev dømt for at markedsføre økologi på bekostning af landbruget.

I Danmark bakker Coop op om økologisk Landsforenings kampagne.

Under to og en halv promille

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ved Bente Andersen bekræfter, at der ikke er fagligt og videnskabeligt grundlag for den mistanke mod landbruget som økologisk Landsforening rejser om at være en trussel mod grundvandet.

  • Vi har verdens hårdeste godkendelsessystem, og vi bruger i dag trygt grundvandet som drikkevand.
  • Landbruget bruger under tre promille af den totale mængde kemiske stoffer, som bruges i Danmark. Men pesticider er den gruppe af kemikalier, der er underlagt den skarpeste og mest omfattende kontrol her i landet.
  • Landbruget er simpelthen fagligt og videnskabeligt ikke den trussel mod grundvandet, som økologisk Landsforening slår sig op på at redde det fra.
  • Planteværnsmidler er nødvendigt i et fagligt forsvarligt omfang. Det bekræfter økologer i virkeligheden i deres egne bedrifter, hvor de også bruger planteværnsmidler, slutter hun.

I september måtte formanden for økologisk Landsforening, Per Kølster trække påstande om landbrugets forurening med pesticider tilbage for at undgå søgsmål. Han måtte ved den lejlighed bl.a. erkende at det var forkert, at han påstod at landbruget anvender stoffer som blev forbudt at anvende for flere år siden. Yderlige påstod han at et middel, der er generelt tilladt i husholdninger, kun bliver brugt af landbruget.

Miljøministeren tager fejl når hun mener at økologi kan beskytte drikkevandet

  • Miljøminister Lea Wermelin optræder ikke troværdigt, når hun mener, at økologi er vejen til at beskytte vores grundvand / drikkevand.
  • Ministeren tager nemlig fejl, når hun peger på økologi fremfor konventionel dyrkning som et middel til at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Aså, som er formand for organisationen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der blev stiftet i sommer.

  • økologer må også bruge pesticider og andre hjælpestoffer, fortsætter Ulrik Lunden, og forklarer:
  • Mange af de stoffer, der er godkendt til brug i økologisk planteavl, er end ikke testet på den meget grundige måde, som det er tilfældet med konventionelle planteværnsmidler.
  • Og vores grundvand og drikkevand bliver ikke analyseret for de pesticider, som økologerne må bruge.

Som eksempel nævner Ulrik Lunden, at økologer må bruge nogle bakterier, som efterlader BT-toksin, som er særdeles giftigt, og man regner med, at disse toksiner først er forsvundet i løbet af 60 – 70 år efter, at bakterierne er udsprøjtet på afgrøden. Men man kontrollerer ikke vores grundvand eller drikkevand for indhold af disse toksiner.

  • Hertil kommer, at centrale økologiske afgrøder såsom kløver, hestebønne og ærter naturligt producerer klorerede pesticider, fastslår Ulrik Lunden, og tilføjer:
  • Men ingen aner, om grundvandet under de økologiske marker er forurenet med disse hormonmidler, som denne gammeldags pesticidgruppe betegnes. Det bliver nemlig heller ikke undersøgt

Mange fund af pesticider der ikke er brugt i landbruget

  • I øvrigt burde miljøministeren være bevidst om, at de pesticider, der har ført til lukning af vandboringer, ofte er midler, som ikke er blevet brugt i forbindelse med landbrugsmæssig produktion, understreger Ulrik Lunden og fortsætter:
  • BAM er det hyppigst fundne stof, der har ført til lukning af vandboringer. BAM er nedbrydningsprodukt fra bl.a. Prefix, der for årtier tilbage, blev brugt mod ukrudt mange forskellige steder – også på vandværkernes grunde helt tæt på vandboringer.
  • Tilsvarende har stærkt øget kontrol i det seneste år givet mange fund af DSM, der er nedbrydningsprodukt fra N,N-Dimethylsulfamid, der for mere end 20 år siden blev brugt i frugtavl og gartneri. Midlet blev også brugt som biocid i maling og til beskyttelse af træværk, og da langt de fleste fund er gjort i byområder og sommerhusområder, må vi gå ud fra, at fundene især skyldes brugen i maling og træbeskyttelse.

Verdens skrappeste godkendelsessystem

  • Det er uforståeligt, at ministeren går ud og sætter spørgsmålstegn ved verdens skrappeste godkendelsessystem for syntetiske pesticider ligesom hele VAP systemet som kontrollerer pesticiderne intensivt også efter, at de er blevet godkendt. Ministeren har jo ansvaret både for dette godkendelsessystem og for de medarbejdere / eksperter, som administrerer godkendelsen af pesticider i Danmark, siger Ulrik Lunden, og supplerer:
  • Vi vil gerne se ministerens dokumentation for, at hun kan fremkomme med sådanne udtalelser
  • økologisk produktion betyder mere intensiv jordbearbejdning i forhold til konventionel landbrug.
  • økologerne har ikke de samme skrappe regler for jordbearbejdning som konventionelle landmænd er underlagt. Regler hvis formål er at begrænse udvaskningen af nitrat.
  • økologerne er afhængige af organisk gødning og en stor andel bælgplanter, hvilket også foranlediger større udvaskning.
  • Det betyder, at risikoen for udvaskning af nitrat er større fra de økologiske marker, slutter Ulrik Lunden

Beskyttelse af grundvand /drikkevand

  • Reel bæredygtig grundvandsbeskyttelse skal være systematisk og sammenhængende, fastslår Ulrik Lunden.
  • Hvis forsigtighedsniveauet skal hæves i forhold til konventionelt landbrug, kræver det, at arealet udlægges med vedvarende rent græs, og at det samtidig sikres at der ikke er punktkilder, der kan forurene grundvandet.
  • Der må selvfølgelig heller ikke kunne forekomme forurening med bl.a. tjærestoffer og salt fra veje.
  • I det hele taget må danskerne kræve at grundvandsbeskyttelsen sker på en faglig reel og bæredygtig måde. Ligesom beskyttelsen skal være systematisk og sammenhængende, slutter Ulrik Lunden